Nar thu bliffuær gammel
Suffultus baculo, sed eo tripes quasi factus,
festino tumulo caput inclinare coactus.
Senex
Myn owærdadighet haffuer fanghet bood,
thi kæppen er wordhen myn trediæ food,
thet gaar mig meesth til menæ.
Myn rygh han krøges, myt hoffuit och swaa,
til graffuæn maa ieg farløst gaa,
therforæ maa ieg mig wenæ.
Mynæ hændhær the sckælffuæ, slubert er myt maal,
for ieg drickær nw aff alderdoms sckaal,
mynæ øgnæ taghæ til at rindhæ.
Døff er ieg wordhen, ieg kan ey høræ,
braad bryder mynæ lemmær, huod schal ieg gøræ?
Inghen raad kan ieg nw findhæ.
a5r|Aff allæ er ieg nw forsmaat,
ffor gotz och pennighæ er fran mig gaat,
mig wil nw inghen kændhæ.
The ieg sætthæ fordwm høgt til bord,
til mig talæ the ey nw eth ord,
thet maa myt hiarthæ brændhæ.
Manghæ par klædher haffdhæ ieg at slidhæ
som waræ baadhæ stackedhæ och møghet sidhæ,
the haffdhæ och manghæ lydhæ.
Mynæ hosær waræ brwnæ, myn hætthæ war blaa,
meth kæppen maa ieg at tigghæ gaa,
wælgerningher kan ieg ey nydhæ.
Jeg spranck offuer høghæ haffuelwærck
ther ieg war wng och karsck och stærck,
tha giordhæ ieg som en daaræ.
Myt gotz forthæredhæ ieg hist och hijd,
ey møghet ieg tænchthæ paa thennæ tijd
ey hældher huad mig stod faaræ.
Hær staar end møghet meer igeen
som mig liggher fforæ aff wærdzens meen,
kan ieg thet ellers bidhæ.
Firæsyndhæ tiwæ aar nar the kwnnæ kommæ,
sidhen leffuær ieg mig til lidhen frommæ,
thet kan ieg achthæ och widhæ.
