Nar thu bliffuer siwgh
Uexatus morbis morti tumulando propinquo.
Candida sic orbis turbatus cuncta relinquo.
Infirmus
Hwart ieg mig wændher, lidher ieg nw wee,
thet kændhes paa mig som allæ mwæ see.
Huar er nw wærdzens æræ?
a6r|Mig hiælper ey raad, ey læghædom.
Fuld ynkælighen ieg til wærdhen kom,
alt qwær liggher ieg nw hæræ.
Icht brydhær sønder baadhæ fødher och hænder,
myt hoffuit thet wærker, vdh faldhæ mynæ tænder,
podagel staar i myn sidhæ
och ræcker swo nedh til baadhæ been,
paa sænghen liggher ieg som en steen,
krampæ dragher mig allæ tidhæ.
Myt hiarthæ thet wærker och alt myt lijff
som ther stodhæ i en draffuen knijff,
myn rygh brøsther al i styckæ.
Ieg maa nw rymmæ baadhæ lidhet och stort,
awi, hwad ieg haffuer ildhæ giort,
hær fangher ieg aldrig lyckæ.
Myn hwg han løber baadhæ hist och hijd,
for ieg vnytthælighen haffuer thæret myn tijh,
huorledz faar liffuet ændhæ?
Gud giordhæ ieg aldrig ræth eller sckiæl,
ieg duldhæ myn tiændhæ, thet wisthæ ieg wæl,
ieg wildhe’n ey kirkæn sændhæ.
Myn præst hannum giordhæ ieg offthæ emood,
thet faar ieg næpt til siælen bood.
Myn almessæ wildhæ ieg ickæ giffuæ
uthen thet som inghen mand kwndhæ nydhæ,
a6v|thet lood ieg fattughæ mennisckæ bydhæ,
them sidhen at dørræn driffuæ.
Haffdhæ ieg giffuet almessæ som Gud mig bød,
tha lenedhæ han myn siwghæ och nød,
thet wildhæ ieg inthet sckiødhæ.
Then tijd ieg war baadhæ karsck och kaad,
ffuld aarlæ ieg om daghen aad,
mynæ syndher wildhæ ieg ey bødhæ.
Meth fasthæ, meth bønær, meth kirckægang
then tijd tychthæ mig waræ gansckæ lang
ieg schuldhæ i kircken standhæ.
Er hær nw enchthen qwindhæ eller mand
stæncker paa mig thet koldhæ wand,
ieg mesthær i stæd myn andhæ.
O werdhen, huar haffuer thu gæcket mig
then tijd thu drogst myt sindh til tig
at tiænæ tig allæ tidhæ.
Ieg maa nw raabæ ioduth och wee,
inghen wil mig nw sckødhæ eller see
at ieg schuldhæ thettæ bidhæ.
