Nar hiarthet brøster
Intima rumpuntur cordis, crescit michi pena.
Uite soluuntur per mores mortis amena.
Fractio cordis
Eya, eya, thet wil nw wæræ
at dødhen wil myn macht forthæræ.
Mynæ senær draghes nw aff laffuæ,
myt blod forwandles, mynæ aadrer the slaa,
myt hiarthæ thet brøsther i mig mwnæ staa
for leghomsens kwmmer och plaffuæ.
b3r|Til himmelen ræcker ieg nw myn hand,
O Herræ Ihesu, bewaræ myn and,
lad mig ey borthæ bliffuæ.
Dog ieg haffuer møghet ildhæ giordt,
sidhen ieg til mænnisckæ sckabedh wordt,
paa iordhen mædhen ieg kwndhæ liffuæ.
Thin pinæ, thin plaffuæ, thin hordhæ død,
frælsæ mig i dag fran Hælffuedes nød,
tag mig til Himmærighes nadhæ.
Uildhæ thu forgiffuæ mig sckyld och brødhæ
then stwnd ieg schal nw gaa til dødhæ,
thet waræ thet ieg om badhæ.
Ieg syndedhæ tijth aff schrøbælighed,
myn Gud han thet fuld æncked wed,
och swo aff leghomsens kædhæ.
Dieffuælen halp til alt thet han kwndhæ,
thi syndedhæ ieg tijth och manghælwndhæ,
ieg maa wæl suckæ och grædhæ.
Then ewighæ ild er nw vptændt,
ieg haffdhæ mig fran myn sckaberæ wændt,
then tijd ieg war i liffuæ.
Hanss rætwijshedt maa ieg nw giældhæ.
Togh ieg haffdhæ macht och wærdzens wældhæ,
i pinæn maa ieg alt bliffuæ,
til ieg haffuer bødt baadhæ lidhet och stort,
b3v|mynæ gerningher ieg haffuer ildhæ giort,
meth acht, meth tanckæ, meth thalæ.
En stwnd tyckes mig waræ tusendhæ aar,
ioduth, huad mig nw foræ staar,
Gud wil ieg mig befalæ.
Aff asckæ och iord haffuer thu mig schapt,
o Herræ, ladh mig ey bliffuæ fortapt,
huad kwndhæ thu meræ gøræ?
Thu gafst mig sind och rædhæligth sckiæl
at tiænæ tig meth, thet wisthæ ieg wæl,
ieg wildhæ thet inthet høræ.
Myt hiarthæ thet brøsther i samæ stwnd,
bewaræ mig Gud fran Hælffuedes grwnd.
Gaar borth som I hær standhæ
och tæncker huad mig wil offuergaa,
aff hiarthens grwnd, baadhæ storæ och smaa,
huar besck er dødzens wandhæ.
