a1r|De vita hominis

¶ Hær begyndher en lidel bogh. Hwilcken
ther trachterer om alth mænnisckens leeffneth.
Fran thet fførsthæ som mennisckæn ffødhes. Och
til hanss ydersthæ dødæ dag. Och sidhen fframde-
les til then ydersthæ: och strænghæ domædag. Meth
stoer wnderwijssningh och lærdom: til mennisckens
nytthæ. Och siælsæns saligheed.

a2r|Wilt thu haffuæ løckæ och siælsens heyl
tha see tig offthæ i tetthæ speyl
som ieg wil tig nw sændhæ
Tha ladher thu huær mand waræ thin lighæ
troo æy paa wærdhen hun wil tig swighæ
til gud sckalt thu tig wændhæ

See huædhen thu komst: huart thu sckalt faræ
ey syndhæ mod gud: tag thet til waræ
tænck hær paa allæ tidhæ
For syndzæns sckyld giffs siælen plaffuæ
then ewighæ død then sckal hwn haffuæ
thet schalt thu wisselighen widhæ

Hwad doctor eller mæsthr i wærdhen er til
som thet til fwldhæ sckriffuæ wil
huad løn gud wil them giffuæ
Som hær willæ gøræ plicht och bood
huar møghet gud wil wæræ them good
thet kan ræth inghen sckriffuæ

Nar thu æst i thin bæsthæ tijd
och haffuer til wærdhen sæth thin lijd
thu myeent thet schal swo standhæ
Dødhen kommer schulendhæ: ickæ tal eth ord
tha schalt thu bødhæ huad thu haffuer giord
met pinæ och hiarthens wandhæ

Han bedhes ey penninghæ: ey sølff: ey guld
a2v|tog thu haffuer allæ kisther fwld
ey fawræ klæder och manghæ
Han sckiøder ey møghet thit krwsedhæ haar
thinæ manghæ swønæ som hoes tig staar
met hannum maat thu alt ganghæ

Gwd naadhæ tha then fattughæ siæl
Hwar er then stæd som hwn sig hæl
i swodan hiarthæ qwidhæ
Haffuer thu tiænt gud baadhæ aarlæ och sildhæ
thet er thet hældstæ siælen wildhæ
hwn fangher thet tha at widhæ