¶ Nar thu gaar offuær .l. aar
Non scitis: moneovos: qui mea robora
nostis
Nam ruit ense meo: siquis fuerit meus
hostis
Uir.
Jeg er nw wordhen stærck och froo
thet kændes paa mynæ næbbedæ sckoo
mynæ klædher haffuæ manghæ lydhæ
Hwo mig tør brydhæ eth ord i mod
myt swærd schal lægghæ hannum for myn fod
inthet wænschaff schal han nydhæ
Til tingh och steffnæ bedes ieg at gaa
at trwæ: at brusæ: at bindæ och slaa
a4v|tijd wil mig huær mand haffuæ
Ey er then mand myn wæn saa god
at han faar noghet i saghæn bod
vthen ieg faar storæ gaffuæ
Jeg sighær hannum wensckaff meth myn
mwnd
thet rørær ey deyrt myn hiarthens grwnd
saa falsck er ieg aff sindhæ
Offuær en wæy wil ieg ey gaa
och ey paa rætthæ nogher tijd staa
vthen ieg kan penninghæ windhæ
