Aftensang
Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer,
fro smiler månen til sin sky,
til stjærne stjærne ser.
Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjærne vogter går
og lover Herrens navn.
Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!
Slut fred, o hjærte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.
Som du han er en fremmed her,
til himlen står hans hu;
dog i det stille stjærneskær
han dvæler her som du.
O, lær af ham din aftensang:
Fred med hver sjæl paa jord!
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.
Fred med hvert hjærte fjærn og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!
