Aftensang
17|Det er saa fredeligt, saa tyst
i Himmel og paa Jord.
Vær ogsaa stille i mit Bryst
du Flygtning, som der boer.
Slut Fred, o Hjerte, med hver Sjæl,
som her dig ei forstaaer!
See, over By og Dal i Quel
nu Fredens Engel gaaer.
Som du han er en Fremmed her,
til Himlen staaer hans Hu;
dog i det stille Stjerneskjær
han dvæler her som Du.
O lær af ham din Aftensang,
Fred med hver Sjæl paa Jord!
til samme Himmel gaaer vor Gang,
adskilles end vort Spor.
Fred med hvert Hjerte, fjern og nær,
som uden Ro mon slaae!
Fred med de Faa, som mig har kjær,
og dem, jeg aldrig saae!
Fred med hver Aand, som hader mig,
den skal mig elske vist,
naar samlet i Guds Himmerig
vi ham lovprise hist!
