Tekstredegørelse til Aftensang

Tekstkilder

A

Harpen, årg. 4, nr. 1 (1823), s. [1]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 57,-9 4° 00007.

B

B.S. Ingemann, Samlede Romanzer, Sange og Eventyrdigte, bd. 6 (Samlede Skrifter, IV/6), København: C.A. Reitzel, 1845, s. 88-89 (link). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 52, -91 8° 03627.

C

Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler, Christoffer Bågø, Niels Peter Grönvald-Nielsen, Heinrich Nutzhorn (red.), Odense: Milo’ske bogtrykkeri, 1894, s. 547 (nr. 493) (link). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 53,-173 8° 02350.

Musikkilder

D

Rudolph Bay, Sex Romancer med Accompagnement af Piano-Forte, København: C.C. Lose, [1830], s. 4-5. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-6132.

E

Sange til Skolebrug, bd. 4, A.P. Berggreen (red.), København: C.A. Reitzel, 1839, s. 8 (nr. 8) (link). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D201.

F

Jørgen Malling, Trestemmige Sange for Sopran, Alt og Bas. Til Skolebrug, bd. 1, København: Jacob Erslevs Forlag, 1860, s. 16-17 (nr. 12). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D201.

G

Jørgen Malling, Nye Melodier (20) til Bojesen’s, Köster’s og Skytteforeningen’s Viseböger, København: C. Plenges Musikhandel, [1867], s. 4. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5551.

H

Adolph Nathan, [Ni firstemmige Mandssange], autograf manuskript, op. 53, nr. 9, [før 1885]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 154 fol.

I

Firstemmige sange for blandede stemmer (Sopran, Alt, Tenor og Bas), Niels Kristian Madsen-Stensgaard (red.), København: Vilhelm Tryde, 1885, s. 2-3 (nr. 2). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 10 Madsen-Stensgaards Samling, Kompositioner, 1.

J

Blandede Kor, bd. 2, Olaf Engebretsen (red.), Kristiania: Haakon Zapffe, [1908], s. 12 (nr. 5). Eksemplar: Hamar (Norge), Hamar bibliotek, A782.5 BLA.

K

Menighedens Melodier. Til Brug i Kirke og Hjem, Ludvig Birkedal-Barfod (red.), bd. 1, København & Leipzig: Wilhelm Hansens Forlag, [1914], s. 28 (nr. 78). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D310 1913-14.275.

L

Thomas Laub, 30 danske sange for 3 og 4 lige stemmer (kvinde- eller børne-kor), København: Hans Borup, [1922], s. 15 (link). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D202 1922-23.348.

M

Christian Ricard, Efterladte Sange, bd. 4, København: Borups Musikforlag, 1928, s. 2-3. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 3-112-3965.

N

Sjællandske Folkekor 1933, København: Skandinavisk og Borups Musikforlag, 1932, s. 4. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, SmS4udt-fo.

A

Digtet offentliggjordes første gang i nytårsnummeret af Andreas Peter Liunges Harpen. Et æstetisk Tidsskrift i 1823. Tidsskriftet udkom ugentligt i perioden 1820-24 og modtog bidrag fra adskillige fremtrædende danske forfattere i samtiden. Liunge, der selv var forfatter, grundlagde også oppositionsavisen Kjøbenhavnsposten i 1827.

Der findes ingen bevarede manuskripter fra Ingemanns hånd til Aftensang, ligesom der heller ikke er oplysninger om, hvordan Liunge fik fat i digtet. Aftensang blev – til trods for en positiv modtagelse (jf. Olrik 1921:143) – ikke inkluderet i nogen af Ingemanns udgivelser de følgende mange år (hverken Smaadigte og Reiseminder fra 1832 eller Folkedands=Viser og Blandede Digte fra 1842). I stedet blev det først udgivet af Ingemann selv i hans samlede skrifter i 1845 (B).

B

Ingemann begyndte at udgive sine Samlede Skrifter i 1843. Størstedelen af bindene kom frem til 1852, mens de sidste først udkom efter hans død. De samlede skrifter er inddelt i fire afdelinger, som afgrænser værkerne efter genre. Aftensang optræder i fjerde afdeling, der består af ti bind med »Romanzer, Sange og Eventyrdigte«. Bindene er ordnede kronologisk, så bd. 1 indeholder det, som Ingemann selv kaldte »Ungdomsdigte« skrevet i perioden 1807-1812. I bd. 6, hvor Aftensang indgår, har Ingemann samlet digte fra de tidligere udgivelser Ahasverus eller Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog (1833) og Holger Danske (1837). Under overskriften Smaadigte har han dels uddraget digte fra udgivelsen Smaadigte og Reiseminder (1832) og dels suppleret med andre digte, som er skrevet i perioden 1819-1832, herunder Aftensang.

Flere af afdelingerne udkom i nye udgaver, også den fjerde, hvis sjette bind med Aftensang kom i en posthum udgave i 1864.

C

Sangbog udgivet af Foreningen for höjskoler og landbrugsskoler fra 1894 regnes for at være den første udgave af det, der i dag kendes som Højskolesangbogen, hvis 19. udgave udkom i 2020: de danske folkehøjskolers fælles, landsdækkende sangbog. Foreningen for höjskoler og landbrugsskoler var blevet oprettet i 1891, og man ønskede med udgivelsen af sangbogen at markere dette foreningsfællesskab. Førsteudgaven blev til i et samarbejde mellem tre højskoler og tog afsæt i deres eksisterende sangbøger fra 1870’erne, hvorfra omtrent ¾ af sangene er overtaget: Askov Højskole, Vallekilde Højskole og Testrup Højskole. Sangbogsudvalget udgjordes af Christoffer Bågø (Testrup Højskole), Niels Peter Grönvald-Nielsen (Vestbirk Højskole) og Heinrich Nutzhorn (Rødding hhv. Askov Højskole). Sangbog udgivet af Foreningen for höjskoler og landbrugsskoler er grupperet i 14 afsnit. Aftensang er placeret under det sidste af disse, »Aftensange«, som nummer 493 ud af i alt 506 titler.

D

Rudolph Bays (1791-1856) melodi til Aftensang blev udgivet første gang i samlingen Sex Romancer med Accompagnement af Piano-Forte af den københavnske musikforlægger Carl Christian Lose (1787-1835). Udgivelsen er tilegnet »Prindsesse Caroline«, formodentlig Caroline Amalie (1796-1881), der tidligere havde støttet Bay. Foruden Aftensang indeholder samlingen musik til Ingemanns digte Hvidtfeldt (med førstelinjen »Danske seer du hist hvad luer herligt«) og Cloe (»Vi haver en Söster paa Jorderig fundet«). De tre øvrige romancer er til tekster af Adam Oehlenschläger, Christian Wilster og H.C. Andersen.

Udgivelsen er, sådan som det var kutyme med tidens nodetryk, ikke dateret. At dømme ud fra titelbladet (se illustration 2) udkom samlingen før 1835, hvor C.C. Lose indgik partnerskab med musikhandler Peter Wilhelm Olsen (1791-1859) og skiftede navn til Lose & Olsen. I en omtale i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 9. december 1829 skriver Bay:

Et lignende indlæg blev bragt i Kiøbenhavnsposten dagen efter. Der er næppe nogen tvivl om, at det her drejer sig om Sex Romancer, da de nævnte digtere er de samme. Formuleringen viser imidlertid, at udgivelsen endnu ikke var offentliggjort. I februar 1830 opfordredes subskribenter til at melde sig snarest, og samlingen må derfor være udkommet kort tid efter (Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. februar 1830 og Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 22. februar 1830).

Samlingens seks romancer blev arrangeret for sangstemme og guitar af A.P. Berggreen og udgivet i maj 1830 (link).F2

I et brev til Ingemann skriver Bay i oktober 1829, at han har komponeret melodien til Hvidtfeldt, som også indgik i Sex Romancer.F3 Aftensang komponerede han angiveligt i Algier efter 1826,F4 men en nærmere datering er ikke mulig. Hvor dateringen 1827, der ofte nævnes i sangbøger, stammer fra, vides ikke.

E

Niels Wilhelm Gades (1817-1890) korsats over Aftensang blev udgivet i fjerde hæfte af Sange til Skolebrug, en serie, som hans lærer Andreas Peter Berggreen (1801-1880) udgav i perioden 1834-76. Hæfte nr. 4 fra 1839 indeholder 47 sange for tre stemmer (sopran, alt og bas), og udgivelsen er tilegnet Borgerdydskolens rektor Michael Nielsen (1776-1846).

Der er ikke bevaret manuskripter til Gades komposition, men en autograf renskrift til Børnepsalme (til Emil Aarestrups tekst »Lover Gud! – I Barndoms stille«), som også udkom i Sange til Skolebrug nr. 4, er dateret juni 1839 (København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 6. Gades Samling 361). Også en kladde til Børnepsalme er bevaret (København, Det Kgl. Bibliotek, NKS 3525 VI 4°), og den viser Gades tætte samarbejde med Berggreen. Formodentlig er korstykket til Aftensang komponeret på samme tid og i samme tætte relation til Berggreen. Hæfterne udkom i adskillige oplag i Berggreens levetid, og Gades melodi er indeholdt i enkelte senere sangbøger, såsom 46 Skolesange til Brug ved den første Undervisning (1881) og Tonesamling til Sangbog for Konfirmander (1885).

F og G

Jørgen Malling (1836-1905) komponerede to satser til Aftensang. I 1860 udkom første bind af Mallings skolesangbog Trestemmige Sange for Sopran, Alt og Bas. Til Skolebrug (F). Som titlen viser indeholdt den flerstemmige satser fordelt på to høje stemmer og en dyb, hvormed de var egnet til musikundervisningen. Samme år kom tredje bind i Mallings serie af tostemmige sange til skolen. Forlæggeren Jacob Erslev stod bag begge udgivelser og annoncerede samlet for dem i dagspressen.

Det københavnske musikforlag Plenge udgav en serie med titlen Romancer og Sange med Accompagnement af Pianoforte. Som hæfte 10 i denne serie kom Jørgen Mallings Nye Melodier (20) til Bojesen’s, Köster’s og Skytteforeningen’s Viseböger (G), der skønt den indgik i en romanceserie var melodier til brug for fællessang i skoler og foreninger. Udgivelsen er ikke dateret, men en annonce i Fædrelandet 23. december 1867 omtaler den nye udgivelse og kommer med følgende vurdering: »Det er simple, jevne Sange, nemme at synge, og flere af dem er ret smukke.« Klaverakkompagnementet er noteret med sædvanlige noder, men sangstemmen er noteret efter Chevémetoden (se illustration 3), som Malling var en ivrig fortaler for. Her benyttes tal i stedet for noder. I udgaven er tallene transskriberet til noder.

De tre sangbøger, som nævnes i titlen og som Mallings 20 melodier knytter sig til, er formodentlig F.E. Boisens Sangbog for Danske (1859), Kristian Køsters Et Hundrede Danske Sange (1865) (link) og Johan Speyers Sange for de danske Skytteforeninger (1866) (link til 5. oplag fra 1867). I sidstnævnte optræder »Fred hviler over Land og By« med en henvisning til Bays melodi, og Mallings melodi må derfor ses som et bevidst alternativ hertil. Når der til »Fred hviler over Land og By« i Sangbog til Brug i Skoler, Hjem og ved Folkemøder (Kolding 1885) henvises til en melodi af Malling, er det formodentlig melodien fra 1867, og det viser, at melodien slog an i det mindste i visse kredse.

H

Aftensang af Adolph Nathan (1814-1885) befinder sig i et autograf manuskript og er en del af en samling bestående af ni sange med musik til tekster af danske digtere. Nathan var uddannet pianist og virkede som klaverlærer i Aalborg, hvor han fra 1854 også var leder af Aalborg Haandværkersangforening. Det er muligvis til dette mandskor, Nathan komponerede sangen.

De ni sange er noteret på fem enkeltblade (ca. 34 x 25,5 cm) og et dobbeltblad (ca. 34,5 x 26 cm). Aftensang befinder sig på s. 1 af sidstnævnte blad, som er beskåret, så det på første side mangler øverste del. Over noderne til Aftensang står »9 4stem. Mandssange«, som synes at være samlingens titel sammen med opustallet 53. Hver af sangene er nummererede, og Aftensang er således op. 53, nr. 9. Manuskripterne er samlet i et kartonlæg med påskriften »Efterladte Kompositioner / af / Adolph Nathan / (1814-1885)«. I lægget ligger også manuskripter med andre kompositioner. Hvem der har samlet manuskripterne, fremgår ikke. Manuskripterne med de ni sange lader sig ikke datere, men eftersom der i offentligheden kun kendtes 52 numre,F5 må det formodes, at samlingen op. 53 er komponeret kort før Nathans død.

I

Det vides ikke hvornår Sophus Albert Emil Hagen (1842-1929) komponerede sin korsats over Aftensang. Adskillige af hans sange er bevaret i autografe manuskripter (København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 6b S.A.E. Hagens Samling), men Aftensang er ikke iblandt. Korsatsen udkom i Firstemmige sange for blandede stemmer udgivet af Niels Kristian Madsen-Stensgaard i 1885 (I). Senere kom korsatsen i tredje bind af antologien De tusen hjems sange (1889), samlet af organist ved domkirken i Stavanger Olaf Paulus.

Korsatsen må også have vundet gehør i danske kirkelige kredse, for der indgår en transskription af melodien for klaver i Menighedens Melodier. Til Brug i Kirke og Hjem, udgivet af Ludvig Birkedal-Barfod (1914). Om denne udgivelse se nærmere under kilde K. I bd. 1 gengives en version, som Birkedal-Barfod må have fået oplyst gennem de danske menigheder. Den afviger flere steder fra Hagens korsats, og i supplementet til bd. 2 bringes på komponistens anmodning et arrangement, der er tættere på den oprindelige version.

J

Olaf Engebretsens korsats over Aftensang udkom i december 1908 i hæftet Blandede Kor, som Engebretsen selv udgav. I alt udkom fem hæfter under den titel på Hakon Zapffes musikforlag i Kristiania (nu Oslo). De indeholdt overvejende arrangementer af eksisterende værker for blandet kor udarbejdede af Engebretsen selv. Hæfte nr. 2 havde syv korsange, der omtales som »letsyngelige arrangementer, der nærmest egner sig for skolekor og begyndende sangforeninger«.F6 Det har ikke været muligt at finde nærmere oplysninger om Olaf Engebretsen.

K

I løbet af 1800-tallet opstod der en folkelig syngemåde af Bays melodi til Aftensang med optakter i første og fjerde linje. Organisten Ludvig Birkedal-Barfod (1850-1937) udgav denne version i det store samleværk Menighedens Melodier (1914), en udgivelse, der havde til formål at samle »de mange Salmemelodier, der dels findes spredt rundt om i de forskellige Samlinger, dels findes i levende Brug uden at være udgivet« (forord). I sit indledende arbejde tog Birkedal-Barfod kontakt til landets præster og indsamlede oplysninger om melodier i brug. Om de tilsendte melodier, som ikke var med i melodisamlinger, og hvoraf mange havde ukendte komponister, valgte Birkedal-Barfod »at medtage, hvad der blev indberettet fra flere Sider og saaledes kunde formodes at være indsunget i Menighederne«. Dette kriterium må også have gjaldt for Aftensang. Interessant nok bringes den oprindelige form af Bays melodi ikke, hvilket kunne betyde, at den folkelige version havde vundet hævd, når melodien blev brugt ved fællessang.

Hvem der har udfærdiget transskriptionen af den folkelige syngemåde af Bays melodi og har udarbejdet klaverarrangementet, vides ikke, men det må formodes at være Birkedal-Barfod.

L

Organisten Thomas Laub (1852-1927) udgav sin korsats til Aftensang på Hans Borups Musikforlag i 1922 i samlingen 30 danske sange for 3 og 4 lige stemmer. Forlaget var blevet grundlagt samme år med støtte fra erhvervsmanden Carl Johan Michaelsen, og samlingen fik som forlagets anden udgivelse påtrykt pladenummeret »H.B.M.2« nederst på hver side. Forlagets første udgivelse var en ny udgave af C.E.F. Weyses trestemmige sange ved Povl Hamburger med et forord af Laub.

Samlingen med Aftensang består af 30 sange, der fordeler sig på seks arrangementer, 12 nye melodier samt 12 kanoner for fire stemmer. »Fred hviler over land og by« er placeret i afsnittet »9 melodier til nyere danske digte«, som indeholder musik til digte af blandt andre H.A. Brorson, Jens Baggesen, Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, Christian Winther og Emil Aarestrup.

M

Christian Ricard (1866-1927) var uddannet jurist og virkede som landsretspræsident. Musikundervisning fik han af Gottfred Matthison-Hansen og Nicolai Hansen, og hans debut som komponist foregik ved en offentlig koncert d. 18. oktober 1917 i KFUMs Festsal i København.F7

Hans tonesætning af Aftensang blev udgivet i en posthum sangsamling bestående af fire hæfter, der udkom på Borups Musikforlag i 1928. De nærmere omstændigheder om værkets og udgivelsens tilblivelse kendes ikke. Nationaltidende bragte en omtale af udgivelsen (5. december 1928, anden udgave), og det må formodes, at hæfterne var udkommet umiddelbart inden.

N

Kristen Steensen (1865-1940) var musiklærer ved Jonstrup Seminarium fra 1894 til 1935.F8 Hans korsats til Aftensang blev opført ved Sjællandske Folkekors koncert i Eksportmarkedets Hal i Næstved 17. juni 1933, hvorfra der blev transmitteret direkte i radioen (se program). Steensen havde tidligere bidraget med kompositioner til folkekorets stævner. Programmet for stævnet i 1933 blev offentliggjort ved folkekorets generalforsamling, hvor det også blev meddelt, at et hæfte med fire nye sange ville blive trykt (Ringsted Folketidende, 27. september 1932). Hæftet med titlen Sjællandske Folkekor 1933 (N) blev udgivet af Skandinavisk og Borups Musikforlag i 1932, hvilket fremgår af datering s. 1. Den tidlige trykning skyldes formodentlig, at korene skulle nå at øve på sangene forud for den store fælleskoncert. I en anmeldelse af koncerten hedder det om Steensens korsats, at »Melodien er meget smuk, og den Udførelse, Koret gav den gamle Aftensang, var ligefrem betagende«.F9

Steensens korsats til Aftensang blev senere trykt i et arrangement for klaver/orgel, der antyder, at melodien også blev brugt til fællessang.F10

Valg af tekster og musik

Serien Musikalske fortolkninger af dansk lyrik indeholder digitale udgaver af udvalgt poesi og musikalske kompositioner til de valgte værker. Udgivelserne er kritisk-videnskabelige udgaver, der for digtenes vedkommende dokumenterer tilblivelsen af de valgte digte fra de ældste kilder til de(n) endelige udgave(r). Dertil kommer tekstversioner, der er valgt, fordi de har en receptionshistorisk vigtig betydning.

Udgaven af Aftensang indeholder tre tekstversioner, dels de to tekstudgaver (A og B), som udkom i Ingemanns levetid og som han selv var involveret i, dels den version, der kom i første udgave af Højskolesangbogen (C). Sidstnævnte havde en afgørende receptionshistorisk betydning for digtet efter Ingemanns død.

Blandt musikværker til digtet udgives komplette værker for sangstemme(r) med eller uden klaverledsagelse. Orkesterværker udgives ikke. Alle udgivne værker er fri af ophavsret, dvs. komponisten har været død i mere end 70 år ved denne udgaves offentliggørelse. For Aftensang drejer det sig om 11 værker (fra D til N). Som kildegrundlag for de musikalske værker er den første trykte udgave som hovedregel valgt. En afvigelse fra denne regel udgør transskriptionen af Bays melodi (K). Den er medtaget her, da den dokumenterer den folkelige syngemåde, der fik en langt større udbredelse end Bays oprindelige romance (D). Ud over hovedkilden har det været tilstræbt at konsultere andre kilder til de pågældende værker fra komponisternes levetid, såsom autografe manuskripter og senere udgaver.

Teksterne bringes i kronologisk orden efter udgivelsestidspunktet. Herefter kommer musikværker i kronologisk orden efter udgivelsestidspunktet, subsidiært kompositionstidspunktet.

Tekstetablering

Tekstrettelser er kun foretaget i tilfælde af indlysende fejl. Alle sådanne rettelser er forsynet med en klikbar note, der indeholder en kommentar. Her er rettelsen vist efter modellen “himmel] himmil”, som betyder, at den digitale udgave retter fejlen ‘himmil’ til ‘himmel’. En kildes inkonsekvente ortografi og brug af interpunktionstegn regnes ikke for tekstfejl og er derfor ikke forsøgt ensrettet.

Rent strofiske digte har strofenumre. Forekommer de ikke i kilden, er de tilføjede, og en generel kommentar herom er anført i tekstboksen over digtet. Digte uden strofisk form er stiltiende tilføjet linjetæller. Sideskift i kilden er angivet med en lodret streg (|).

En del grafiske harmoniseringer er foretaget stiltiende. Fraktur gengives i ordinær skrift, mens antikva og spatieret tekst gengives med kursiv. Initialer og fede begyndelsesbogstaver gengives med ordinær skrift. Kapitæler anvendt til angivelse af karakternavne (i forbindelse med drama) er opretholdt. Alle tekster er gengivet med lige venstremargin, idet forskelle i verselinjernes indryk imidlertid er bevaret.

Overskrifter sættes i ordinær skrift med brug af store og små bogstaver. Punktum efter titler er stiltiende udeladt. Nummerering i en overskrift, fx “IV” eller “No. 4”, der skyldes digtets placering i en antologi, hvorfra kun udgives et uddrag, er udeladt.

Skillestreger mellem titel og digt og efter et digt er udeladt. Dog er skillestreger mellem strofer opretholdt, da de signalerer et større indsnit end linjeafstanden mellem stroferne.

Da udgaven indeholder alle væsentlige tekstversioner, opregnes tekstvarianter ikke.

Noder

Egentlige rettelser i notationen er kun udført i det omfang, det kan godtgøres, at hovedkilden har fejl. Det drejer sig bl.a. om manglende fortegn, forkerte tonehøjder eller rytmer. Alle sådanne rettelser er kommenterede i en klikbar note på det pågældende sted i noderne.

En række grafiske tilpasninger er foretaget for at følge moderne notationspraksis.

Notationen af fraseringsbuer følger stiltiende moderne praksis. Når en bindebue efterfølges af en fraseringsbue (eller omvendt), er fraseringsbuen derfor forlænget, så den spænder over alle forbundne noder.

Når flere noder på ét system er noteret med én hals, sættes kun én bue. Hvis hovedkilden har flere, fjernes de øvrige stiltiende.

Pauser i optakter og andre forkortede takter svarer til takternes længde. Heltaktspauser er derfor stiltiende ændret, så de følger det mønster for pauser, som resten af satsen gør brug af.

Den polyfone skrivemåde i klaversats er opretholdt, hvilket bl.a. ses ved halsretningen og udeladte pauser. Ændringer er kun foretaget, hvor udgiveren i en kommentar kan godtgøre, at der er tale om fejl i notationen.

Italienske betegnelser for tempo, dynamik, spilleteknik og foredrag er stiltiende tilpasset moderne standard, hvad angår stavning og forkortelse. Betegnelser på dansk er gengivet som i kilden.

Tempobetegnelser samt gentagelses- og orienteringsmærker er placeret over øverste system, uanset hvor de måtte stå i hovedkilden. Dette gøres stiltiende.

Placeringen af dynamik følger så vidt muligt hovedkilden under hensyntagen til læsevenlighed. Kiler placeres ved nodens venstrekant. Analogikompletteringer i dynamik er foretaget i et minimalt omfang og altid kommenteret i en klikbar note i noderne.

Brugen af nøgler følger moderne praksis med g-nøgle, oktaverende g-nøgle og f-nøgle. Enstemmige melodier og solosange noteres i g-nøgle efter almindelig sangbogspraksis, mens korsatser noteres oktavspecifikt med nøgler svarende til nutidig korpraksis. Ændringer i nøgler er kommenterede.

Af hensyn til læselighed er bjælker i vokalstemmer sat, så de viser taktens inddeling. Dette er gjort stiltiende og uden hensyn til kildens brug af eksempelvis faner ved syllabisk deklameret tekst. I instrumentalstemmer er kildens bjælkesætning fulgt.

Tekstbuer i sangstemmer er placeret, hvor en stavelse lægger sig til mere end én tone. I tilfælde, hvor en tekstbue har samme udstrækning som en bjælke, bortfalder tekstbuen. Tilpasningen af tekstbuer er gjort stiltiende.

Ved skiftende antal stavelser fra strofe til strofe eller ved flersprogede tekster anvendes dobbelthalse, idet både op- og nedadvendte halse sættes med samme størrelse. Hvis en stavelse i én strofe modsvares af stavelses- og dermed nodebortfald i en anden (især ved optakt), sættes særskilt pause. Denne tilretning er sket stiltiende.

Sangteksten er gengivet efter kilden og revideret efter de retningslinjer for tekstetablering, som er beskrevet ovenfor. Rettelser er kommenterede. Bindestreger er sat efter moderne praksis for orddeling.

Strofenummerering er placeret foran strofernes førstelinjer. I strofiske sange med flere tekstlinjer under hinanden er strofenummer tilføjet med en kommentar, hvis de ikke er i hovedkilden. Ved gennemkomponerede sange anføres som hovedregel kun strofenummer i den udstrækning, at det findes i hovedkilden.