af B.S. Ingemann (1841)   Redaktion: Bjarke Moe, Jakob Schweppenhäuser og Axel Teich Geertinger  
forrige næste

Egen Melodi

Den store Mester kommer,
Fuldkjærlig126| er hans Id,
Han sidder ved Smeltediglen
Og lutrer Sølvet med Flid.
Det Øjeblik han venter
Og agter kjærlig paa,
Naar klarlig hans eget Billed
Vil dybt i Sølvspejlet staa.
Den store Mester kommer,
Som smelter Sjæl og Sind,
Han sidder ved Hjærtegruben,
Han ser i Sjælene ind.
Og har i Hjærtedybet
Sit Billed klart han set,
Saa glædes den høje Mester,
Saa er hans Gjerning alt sket.