Tekstredegørelse til Mesteren kommer

Tekstkilder

A

Nordisk Tidskrift for christelig Theologi, bd. 3, København, 1841, s. 167. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, UB1 Gl. Samling, Th. 3035 8°.

B

B.S. Ingemann, Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage af B.S. Ingemann. Anden Udgave med et Tillæg af andre Psalmer samt Morgen= og Aftensange, København, 1843, s. 153-155 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 4,-273 8°.

C

B.S. Ingemann, Samlede Romanzer, Sange og Eventyrdigte, bd. 7, København: C.A. Reitzel, 1845, s. 210-211 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 52,-91,-8°.

D

Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen, Peter Outzen Boisen (udg.), København: C.G. Iversens Forlag, 1853, s. 150 (nr. 48). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, UB1 Gl. Samling, O 710 8°.

E

Tillæg til Salmebog for Kirke- og Hus-Andagt, København: Det kongelige Vajsenhuses Forlag, 1873, s. 125-126 (nr. 751) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 4,-200 8°.

Musikkilder

F

Cora Nyegaard, »Mesteren kommer«, autograf, [1843]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 10 Cora Nyegaards samling.

G

Christian Barnekow, Aandelige Sange, bd. 2, København: C.C. Loses Forlag, 1870, s. 10 (nr. 31). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 1-28922.

H

Sigrid Henriette Wienecke, Compositioner for Sang og Pianoforte. 8 Kirkehistoriske og bibelske Sange, København: C.C. Lose (F. Borchorst), [1872], s. 1. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, sms2-wi.

I

Melodier til det af Roeskilde Præsteconvent foreslaaede Tillæg til ‘Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt’ ... udsatte for fire Syngestemmer, for Orgel eller Pianoforte, Andreas Peter Berggreen (red.), København: C.A. Reitzel, 1873, s. 48 (nr. 216) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D310.

J

Melodier til Tillæget til ‘Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt’, Christian Barnekow (red.), København: Den Gyldendalske Boghandel og Th. Lind, 1878, s. 94 (nr. 103b) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, mu 6205.0996.

K

Bendt Dahl, Syv kirkelige Sange komponerede og Hans kgl. Höihed Kronprinds Frederik til Danmark underdanigst tilegnede, København: Wilhelm Hansen, [1880], s. 9 (nr. 5). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 2-138-9597.

L

Carl Nielsen, »To aandelige Sange«, i: Jule-Hefte. Nordens Musik, årg. 1, 1919, s. 97. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-91-2975.

M

Rued Langgaard, »Den store Mester kommer«, autograf, [1921-1922]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, Rued Langgaards Samling 134,4.

N

Rued Langgaard, »Kirkemelodi!«, autograf, [1922/1924/1942]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, Rued Langgaards Samling 134,5.

O

Rued Langgaard, »Menighedssang, autograf, [1948-1949]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, Rued Langgaards Samling 134,24.

A

Nordisk Tidskrift for christelig Theologi blev udgivet af Peter Christian Kierkegaard og Theodor Vilhelm Oldenburg fra 1840-1842. Sidstnævnte var sognepræst ved Sorterup Kirke uden for Sorø og kendte Ingemann personligt. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, hvordan Kierkegaard og Oldenburg fik Ingemann til at udgive digtet i tidsskriftet.

Mesteren kommer blev bragt i en sektion under overskriften »Aandelige Digte«. En sådan sektion er også i tidsskriftets andet bind, hvor Ingemann bidrog med Davids gyldne Smykke (»Bevar mig, min Gud! til Dig staaer min Lid«). I tidsskriftets første bind bidrog Ingemann til tidsskriftets »Smaa-Bemærkninger og Blandinger« med digtene Fortrøstnings-Psalme (»Frelseren er mig en Hyrde god«), Haab paa Herren! og Børnenes Julesang (»Julen har bragt velsignet Bud«).

B

Höimesse=Psalmer til Kirkeaarets Helligdage (1843) er anden udgave af en udgivelse, som Ingemann udsendte første gang i 1825 under samme titel. Den oprindelige udgivelse indeholdt salmer fordelt på søn- og helligdage igennem hele kirkeåret. I anden udgave havde Ingemann nu udbygget samlingen med et tillæg bestående af bl.a. morgen- og aftensange samt salmer til forskellige begivenheder. Mesteren kommer indgår i dette tillæg.

C

Ingemann begyndte at udgive sine Samlede Skrifter i 1843. Størstedelen af bindene kom frem til 1852, hvorimod de sidste først udkom efter hans død. Selv betragtede Ingemann udgivelsen som den måde, hvorpå han kunne påvirke eftertidens læsning af hans værker. De samlede skrifter er inddelt i fire afdelinger, som placerer værkerne efter genre. Mesteren kommer optræder i fjerde afdeling, der består af ti bind med »Romanzer, Sange og Eventyrdigte«. Bindene er ordnet kronologisk eller efter genrer, så bd. 1 indeholder det, som Ingemann selv kaldte »Ungdomsdigte« skrevet i perioden 1807-1812, mens bd. 7, hvor Mesteren kommer indgår, består af »lyriske Digte af religiøst Indhold« (s. [v]). Størstedelen af bindet stammer fra Höimesse=Psalmer (B), således også Mesteren kommer, som i C ligesom i B indgår under overskriften Tillæg.

Flere af afdelingerne udkom i nye udgaver, også den fjerde, hvis syvende bind med Mesteren kommer blev udsendt i en udgave i 1861, der er identisk med udgaven fra 1845.

D

Peter Outzen Boisens sangbog Bibelske og Kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen udkom første gang i 1853 og sidenhen i adskillige nyudgaver også efter hans død. Så sent som 1912 udkom den 11. udgave.

Boisen samlede teksterne fra andre sang- og salmebøger samt fra tidsskrifter. Mesteren kommer kendte Boisen fra Nordisk Tidskrift (A), hvilket han anførte i indholdsfortegnelsen. Bogen er inddelt i to sektioner, den første om Det Gamle Testamente og den anden om Det Nye Testamente. Da Mesteren kommer bygger på Malakias Bog, som er den sidste bog i Det Gamle Testamente, befinder digtet sig sidst i den første sektion.

E

Første gang Mesteren kommer inkluderes i en officiel salmebog, er i Tillæg til Salmebog for Kirke- og Hus-Andagt udgivet 1873 som et supplement til den autoriserede 1855-salmebog. Tillægget blev til efter et ønske om at have en tekstsamling med »alle de nye salmer, som i de senere aar var blevet kendt og elsket i menighederne« (Anders Malling, Dansk Salmehistorie, bd. 8, København: J.H. Schultz Forlag, 1978, s. 346). Det blev dog ikke pålagt menighederne at bruge salmebogen, fordi der fandtes et stort antal andre tillæg. Alligevel blev udbredelsen stor, og efter 13 år var der fremstillet 850.000 eksemplarer.

Tillægget indeholder 245 salmer, hvis nummereringer fortsætter 1855-salmebogens. Mesteren kommer indgår i tillæggets tredje del, »Synd og Frelse«, under afsnittet »Menneskets Fald og Guds Naadekald«.

F

Cora Nyegaards (1812-1891) melodi findes i komponistens renskrift i det ene af to store samlebind, hvori manuskripter fra forskellige tider er sammenbundet. På titelbladet til bind 1 fremgår det, at det er »Blandede Smaa-Compositioner / af / Cora Petronella Nyegaard / begyndte 1822, i mit 11te Aar.« En blyantstilføjelse angiver, at værkerne er »samlede, opskrevne i Hjemmet Vinteren 1838-39« på gården Frederikskilde i Lynge i nærheden af Sorø. Indbindingen er foretaget på et senere tidspunkt, muligvis efter 1854, hvor de sidste værker er fra. På forsatsbladet fremgår navnene Annacora Petersen (Nyegaards datter) og Emma G. Nygård. Sidstnævnte har testamenteret bindene til Det Kgl. Bibliotek. Bind 1 har sidetal (s. 1-90), mens enkelte blade i bind 2 har sidetal, der imidlertid alle er streget ud. Langt de fleste værker er daterede, og bind 1 indeholder således kompositioner fra 1822 til 1838, mens bind 2 har værker fra 1839 til 1854.

Melodien til Mesteren kommer er ikke dateret, men de omkringstående kompositioner er fra 1843. Melodien er skrevet på et dobbeltblad i tværformat (22,9 x 33,9 cm), der indeholder tre andre sange med tekster af Ingemann. På blad 1r er Luises sidste Morgen; fra blad 1v til øverst på blad 2r er Næstved; nederst på blad 2v Mesteren kommer; blad 2v har en melodi til Ingemanns digt Christen Olsen.

Efter sidste takt har Nyegaard skrevet, at »Texten findes i ‘Höimesse= / Psalmer med Tillæg’ af Ingemann« (B).

G

Christian Barnekow (1837-1913) udgav fire hæfter med titlen Aandelige Sange i perioden 1863-1903. Samlet set indeholdt de 100 melodier til religiøse tekster. De fire bind blev udgivet af fire forskellige forlæggere. Fremfor at være tænkt som en samlet helhed, fremstår de derfor som Barnekows forsøg på løbende at offentliggøre sine sange.

I bind 2 fra 1870 indgår en melodi til Mesteren kommer. I en note bagest i hæftet oplyser Barnekow, at tekstforlægget til melodien er Peter Outzen Boisens Bibelske og kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen (D)

H

Sigrid Henriette Wienecke (kaldet Henriette, født Stadfeldt, 1819-1907) begyndte at komponere salmemelodier i 1848, men udgav først senere sine værker. Så vidt vides udkom alle værkerne, bl.a. i serien Compositioner for Sang og Pianoforte. Serien blev udgivet i kommission hos C.C. Lose, mens F. Borchorst ejede forlaget 1871-1879. Wieneckes melodi til Mesteren kommer kom i 1872 i den omtalte serie under titlen 8 kirkehistoriske og bibelske Sange og indeholdt også melodier til tekster af bl.a. Frederik Hammerich, Thomas Kingo og Peter Outzen Boisen. En omtale i Dags-Telegraphen (22. januar 1872) fremhæver, at »[f]lere af disse Sange fortjene Paaskjønnelse, men ingen af dem byder noget Fremragende i musikalsk Henseende«.

I

Johan Peter Emilius Hartmanns (1805-1900) melodi er komponeret til det tillæg med salmer, som blev udgivet i 1873 (E). Organisten Andreas Peter Berggreen, som havde udgivet en koralbog til den oprindelige salmebog, udgav i 1873 et tillæg til koralbogen med melodier specifikt til de nye salmer. Tillægget fortsatte nummereringen fra den eksisterende koralbog (nr. 171-241). Her udkom som nr. 216 Hartmanns melodi for første gang.

Melodien af Hartmann er bevaret i komponistens renskrift (København, Det Kgl. Bibliotek, MA ms 0655 mu 8810.1483) på et blad i tværformat (26,1 x 34,5 cm) med 16 systemer pr. side. To sider er beskrevet med blæk og der forekommer enkelte rettelser med blyant. Melodien forekommer nederst på side 2 og har overskriften »Salmebogs-Tillæg No. 751«, der dokumenterer, hvilket tekstforlæg Hartmann brugte. I nederste højre hjørne har Hartmann tilføjet sin signatur og dateringen maj 1873. På samme tid var han beskæftiget med at komponere melodier til andre salmer fra tillægget. På side 1 forekommer nemlig en melodi til »Min Mund og mit Hjerte«, med overskriften »Salmebogs-Tillæget No. 706«. Længere nede på siden og videre på næste side er en melodi til »Kom Regn af det Høje« med overskriften »ibid. No. 678«.

Melodien til Mesteren kommer udkom senere i Christian Barnekows koralbog (J) og i adskillige melodisamlinger. Melodien har sidenhen holdt sig uafbrudt i koralbøger op til i dag.

J

Caspar Christian Hoffmanns (1839-1893) melodi til Mesteren kommer blev udgivet første gang i Melodier til Tillæget til ‘Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt’ (1878), der, som titlen viser, også var knyttet til salmebogstillægget fra 1873 (E). Denne melodisamling blev udgivet af komponisten Christian Barnekow og indeholdt melodier til 143 salmer, hvoraf flere blev forsynet med to melodier. Ud over Hoffmanns melodi til Mesteren kommer havde Barnekow også taget Hartmanns med. Hoffmann var i 1878 organist i Næstved, og hans melodi har sidenhen holdt sig uafbrudt i koralbøger op til i dag.

K

Bendt Dahls (1836-1918) melodi til Mesteren kommer udkom i Syv kirkelige Sange, som han fik udgivet på Wilhelm Hansens forlag i 1880. Udgivelsen er tilegnet kronprins Frederik, den senere Frederik 8. Hvilken relation Dahl havde til prinsen, vides ikke. Ud over Mesteren kommer indeholder udgivelsen melodier til to andre tekster af Ingemann, nemlig I underværkers land jeg bor og Jeg lever og ved hvor længe fuldtrøst. Bendt Dahl var i 1880 organist ved Korsør Kirke.

L

Carl Nielsens (1865-1931) melodi udkom som den ene af »To aandelige Sange« i et julenummer af Nordens Musik. Det var et abonnementshæfte, der udkom i tre årgange fra 1919 til 1921. Hæfterne var redigeret af Carl Cohn Haste, der skriver følgende i julehæftet: »Samtidig med at man selvfølgelig pietetsfuld bør værne det bedste af den ældre Musik, og da ikke mindst Julens Sange, bør man naturligvis ogsaa kende det, som de nulevende Komponister skriver. Vi har delt vort December-Hæfte nogenlunde ligeligt mellem Julens og Børnenes Musik. Til førstnævnte Art hører naturligvis de 2 aandelige Sange af Carl Nielsen, ‘Den store Mester kommer’ og ‘Udrundne er de gamle Dage’, hvormed Heftet indledes. Til ‘Den store Mester kommer’ har Carl Nielsen sat en Musik, der i sin kirkelige Alvor, i Skønhed og Renhed sikkert kan siges at overgaa selve gamle Hartmanns velkendte Melodi til samme Tekst« (Nordens Musik, årg. 1, 1919, s. 35).

Om udførelsen af de to åndelige sange står der i en note (s. 98): »Udsættelsen af begge Melodier kan benyttes som den er ogsaa til firstemmigt blandet Kor, men isaafald Nr. II [dvs. ‘Udrundne er de gamle Dage’] en Tone højere.«

Carl Nielsen fik senere udgivet melodien til Mesteren kommer i samlingen Tyve folkelige Sange (København & Leipzig: Wilhelm Hansen, 1921), hvortil der er bevaret en autograf, baseret på førsteudgaven fra 1919 (København, Det Kgl. Bibliotek, Carl Nielsens Samling 420). Melodien kom også i Folkehøjskolens Melodibog (København & Leipzig: Wilhelm Hansen, 1922, 1923, 1928), her i et forenklet arrangement for klaver.

M, N og O

Rued Langgaard (1893-1952) komponerede tre melodier til Mesteren kommer. Nedenfor beskrives kilderne til hver af de tre. Alle tre melodier er noteret som instrumental firstemmig sats for klaver eller orgel med tekst.

Nr. 2

Melodien til Min død er mig tilgode, som findes i kilde M, har væsentlige lighedstræk med Langgaards melodi nr. 2 til Mesteren kommer. Melodien findes i en kladde, som er dateret 1922 (København, Det Kgl. Bibliotek, Rued Langgaards Samling, 134,6). Kladden befinder sig på et blad (34,3 x 26,9 cm) med 12 fortrykte nodesystemer. To sider er beskrevet med blæk og blyant. Højresiden har overskriften »Den store Mester kommer«, og med den udstregede underoverskrift »(Strygekvartet No 3)« forbindes melodien til netop dette instrumentalværk fra 1924, hvor melodien er citeret i sidste sats. Kladden er skrevet med blæk og har en del rettelser med blæk og blyant. Efter sidste takt har Langgaard tilføjet dateringen 5. juli 1942 og »Troense«, hvor Langgaard gerne tilbragte sommeren. Det viser, at han igen arbejdede med melodien 20 år efter at have noteret den første gang. Nederst på siden er der blyantsskitser til andre værker, ligesom der på venstresiden er blyantsskitser og afskrifter i blæk.

Renskriften (N) til melodi nr. 2 findes på et papirfragment (ca. 16,9 x 13,5 cm) med 6 fortrykte nodesystemer. Melodien befinder sig på højresiden under overskriften »Kirkemelodi!«. Venstresiden har blyantskitser til andre værker.

Melodistemmen i kladden og renskriften adskiller sig kun i takt 7 og 8, mens de firstemmige udsættelser rummer mange forskelle. At dømme ud fra manuskripternes udformning, er renskriften, der fremstår klar og uden rettelser, den gældende version.

Valg af tekster og musik

Serien Musikalske fortolkninger af dansk lyrik indeholder digitale udgaver af udvalgt poesi og musikalske kompositioner til de valgte værker. Udgivelserne er kritisk-videnskabelige udgaver, der for digtenes vedkommende dokumenterer tilblivelsen af de valgte digte fra de ældste kilder til forfatternes senere udgaver. Dertil kommer tekstversioner, der er valgt, fordi de har en receptionshistorisk vigtig betydning.

Udgaven af Mesteren kommer indeholder fem tekstversioner, dels de tre tekstudgaver (A, B og C), som udkom i Ingemanns levetid og som han selv var involveret i, dels de versioner, der kom i sang- og salmebøger (D og E). De to sidstnævnte havde afgørende receptionshistorisk betydning for digtet efter Ingemanns død.

Blandt musikværker til digtet udgives komplette værker for sangstemme(r) med eller uden klaverledsagelse. Orkesterværker udgives ikke. Alle udgivne værker er fri af ophavsret, dvs. komponisten har været død i mere end 70 år ved denne udgaves offentliggørelse. For Mesteren kommer drejer det sig om 10 værker (fra F til O). Som kildegrundlag for de musikalske værker er den første trykte udgave som hovedregel valgt, subsidiært manuskripter, hvis værket ikke er trykt i komponistens levetid. Ud over hovedkilden har det været tilstræbt at konsultere andre kilder til de pågældende værker fra komponisternes levetid, såsom autografer og senere udgaver.

Teksterne bringes i kronologisk orden efter udgivelsestidspunktet. Herefter kommer musikværker i kronologisk orden efter udgivelsestidspunktet, subsidiært kompositionstidspunktet.

Tekstetablering

Tekstrettelser er kun foretaget i tilfælde af indlysende fejl. Alle sådanne rettelser er forsynet med en klikbar note, der indeholder en kommentar. Her er rettelsen vist efter modellen »himmel] himmil«, som betyder, at den digitale udgave retter fejlen ‘himmil’ til ‘himmel’. En kildes inkonsekvente ortografi og brug af interpunktionstegn regnes ikke for tekstfejl og er derfor ikke forsøgt ensrettet.

Rent strofiske digte har strofenumre. Forekommer de ikke i kilden, er de tilføjede, og en generel kommentar herom er anført i tekstboksen over digtet. Digte uden strofisk form er stiltiende tilføjet linjetæller. Sideskift i kilden er angivet med en lodret streg (|).

En del grafiske harmoniseringer er foretaget stiltiende. Fraktur gengives i ordinær skrift, mens antikva og spatieret tekst gengives med kursiv. Initialer og fede begyndelsesbogstaver gengives med ordinær skrift. Kapitæler anvendt til angivelse af karakternavne (i forbindelse med drama) er opretholdt. Alle tekster er gengivet med lige venstremargin, idet forskelle i verselinjernes indryk imidlertid er bevaret.

Overskrifter sættes i ordinær skrift med brug af store og små bogstaver. Punktum efter titler er stiltiende udeladt. Nummerering i en overskrift, fx »IV« eller »No. 4«, der skyldes digtets placering i en antologi, hvorfra kun udgives et uddrag, er udeladt.

Skillestreger mellem titel og digt og efter et digt er udeladt. Dog er skillestreger mellem strofer opretholdt, da de signalerer et større indsnit end linjeafstanden mellem stroferne.

Da udgaven indeholder alle væsentlige tekstversioner, opregnes tekstvarianter ikke.

Noder

Egentlige rettelser i notationen er kun udført i det omfang, det kan godtgøres, at hovedkilden har fejl. Det drejer sig bl.a. om manglende fortegn, forkerte tonehøjder eller rytmer. Alle sådanne rettelser er kommenteret i en klikbar note på det pågældende sted i noderne.

En række grafiske tilpasninger er foretaget for at følge moderne notationspraksis.

Notationen af fraseringsbuer følger stiltiende moderne praksis. Når en bindebue efterfølges af en fraseringsbue (eller omvendt), er fraseringsbuen derfor forlænget, så den spænder over alle forbundne noder.

Når flere noder på ét system er noteret med én hals, sættes kun én bue. Hvis hovedkilden har flere, fjernes de øvrige stiltiende.

Pauser i optakter og andre forkortede takter svarer til takternes længde. Heltaktspauser er derfor stiltiende ændret, så de følger det mønster for pauser, som resten af satsen gør brug af.

Den polyfone skrivemåde i klaversats er opretholdt, hvilket bl.a. ses ved halsretningen og udeladte pauser. Ændringer er kun foretaget, hvor udgiveren i en kommentar kan godtgøre, at der er tale om fejl i notationen.

Italienske betegnelser for tempo, dynamik, spilleteknik og foredrag er stiltiende tilpasset moderne standard, hvad angår stavning og forkortelse. Betegnelser på dansk er gengivet som i kilden.

Tempobetegnelser samt gentagelses- og orienteringsmærker er placeret over øverste system, uanset hvor de måtte stå i hovedkilden. Dette er gjort stiltiende.

Placering af dynamik følger så vidt muligt hovedkilden under hensyntagen til læsevenlighed. Kiler placeres ved nodens venstrekant. Dynamiske anvisninger er kun tilføjet i et minimalt omfang og altid kommenteret i en klikbar note i noderne.

Brug af nøgler følger moderne praksis med g-nøgle, oktaverende g-nøgle og f-nøgle. Enstemmige melodier og solosange noteres i g-nøgle efter almindelig sangbogspraksis, mens korsatser noteres oktavspecifikt med nøgler svarende til nutidig korpraksis. Ændringer i nøgler er kommenteret.

Af hensyn til læselighed er bjælker i vokalstemmer sat, så de viser taktens inddeling. Dette er gjort stiltiende og uden hensyn til kildens brug af eksempelvis faner ved syllabisk deklameret tekst. I instrumentalstemmer er kildens bjælkesætning fulgt.

Tekstbuer i sangstemmer er placeret, hvor en stavelse lægger sig til mere end én tone. I tilfælde, hvor en tekstbue har samme udstrækning som en bjælke, bortfalder tekstbuen. Tilpasningen af tekstbuer er foretaget stiltiende.

Ved skiftende antal stavelser fra strofe til strofe eller ved flersprogede tekster anvendes dobbelthalse, idet både op- og nedadvendte halse sættes med samme størrelse. Hvis en stavelse i én strofe modsvares af stavelses- og dermed nodebortfald i en anden (især ved optakt), sættes særskilt pause. Denne tilretning er foretaget stiltiende.

Sangteksten er gengivet efter kilden og revideret efter de retningslinjer for tekstetablering, som er beskrevet ovenfor. Rettelser er kommenteret. Bindestreger er sat efter moderne praksis for orddeling.

Strofenummerering er placeret foran strofernes førstelinjer. I strofiske sange med flere tekstlinjer under hinanden er strofenummer tilføjet med en kommentar, hvis de ikke findes i hovedkilden. Ved gennemkomponerede sange anføres som hovedregel kun strofenummer i den udstrækning, at det findes i hovedkilden.