Tekstredegørelse 
B.S. Ingemann, Pigens sang ved bækken

Tekstredegørelsen indeholder beskrivelser af det anvendte tekstgrundlag for nærværende udgaver af Pigens sang ved bækken. Hver tekstversion og hvert musikstykke er baseret på én udvalgt kilde, som betegnes med et stort bogstav med fed skrift (fx A). Kilderne er opregnet i den følgende oversigt og beskrevet nærmere i afsnittene længere nede. Afsnittet Komponisternes brug af tekstkilder redegør for sammenhængen mellem tekst- og musikkilder.

Kildeoversigt

Udgaven af Pigens sang ved bækken indeholder to tekstversioner, som udkom i Ingemanns levetid, og som han selv var involveret i. De 21 musikværker til Pigens sang ved bækken er betegnet C til X.

Tekstkilder

A B.S. Ingemann, Folkedands-Viser og Blandede Digte, København: B.S. Ingemann, 1842, s. 59. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 53,-335 8° (digitalisering).

B B.S. Ingemann, Blandede Digte, 2. udg., København: C.A. Reitzel, 1845, s. 42-43. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 51-056611.

Musikkilder

C Carl Helsted, Fem Sange for een Syngestemme med Pianoforte componerede og Niels Wilhelm Gade venskabeligst tilegnede, op. 5, København: C.C. Lose & Delbanco, [1848-1849], s. 6-7. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5587.

D Niels Ravnkilde, Tre Digte componerede for een Syngestemme med Pianoforte, København: C.C. Lose og Delbanco, [1850], s. 2 (nr. 1). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5593.

E Peter Heise, autograf, ca. 1851-1857. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 144 mu 7107.2163, mu 7107.2573.

F Niels Wilhelm Gade, Tre danske Sange for een Syngestemme med Pianoforte, København: Horneman & Erslev, [1854], s. 3. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek,C II, 6 Gades Samling 205 c.

G Henriette Stadfeldt, Romancer og Sange med Accompagnement af Pianoforte, bd. 4, København: Horneman & Erslev, [1856], s. 5 (nr. 3). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

H Danske, Svenske og Tydske Romancer af forskjellige Componister, bd. 3, nr. 85, København: J. Cohen, [1860], s. [1]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, SmS2-da.

I Levi Samson, Sex Sange, København: Thieles Bogtrykkeri, [1861], s. 1. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5585.

J Christian Henrik Glass, Tre Romancer for en Sangstemme med Pianoforte-Accompagnement, København: Chr. E. Hornemans Forlag, [1861-1870], s. 5. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-4694.

K Joseph Glæser, »Ved Bækken«, i: Sex Romancer for een Syngestemme med Pianoforte componerede og kgl. Kammersanger Chr. Hansen tilegnede, København: Wilhelm Hansen, [1866], s. 6. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-3763.

L Carl Christian Møller, Romancer og Sange, København: H. Brix, [1869-1871], s. 7 (nr. 5). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 3-117-0176.

M Julius Halberg, Romancer og Sange. Tre Sange for en Mellemstemme, København: Oscar Risom, [1877], s. 5. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, SmS2-ro.

N Henrik Hennings, »Ved Bækken jeg sidder«, i: 5 Sange komponerede for en Syngestemme og Pianoforte, København: Wilhelm Hansens Forlag, [1878], s. 3. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204 1936-37.186 (digitalisering).

O Siegfried Langgaard, »Ved Bækken jeg sidder«, i: Sange til Tekster af nordiske Digtere, København: C.C. Loses Bog- og Musikhandel, [1879], s. 3. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

P Frederik Rung, »Ved Bækken jeg sidder«, i: Sang-Album, København: Foreningen Fremtiden, 1882, s. 27. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204 (digitalisering).

Q Waage Matthison-Hansen, »Ved Bækken«, i: Til min Broder Gottfred. 5 danske Sange komponerede for en Syngestemme med Pianoforte, København: Wilhelm Hansen, [1884], s. 2. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-91-2471.

R Frederik Holm, »Ved Bækken«, i: Romancer og Sange komponerede for en Stemme med Piano, op. 1, bd. 2, København: Kgl. Hof-Musikhandels Forlag, [1889-1895], s. 2-4. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5592.

S Ludolf Nielsen, »Ved Bækken jeg sidder«, autograf, 1897. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, MA ms 8474.

T Emil Frederiksen, Tre Sange for Mellemstemme og Pianoforte, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [1897-1898], s. 4. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node AR-00-12380.

U Fini Henriques, »Folkevise«, i: Hver 8. Dags Musik og Sang, Olfert Jespersen (red.), København, årg. 3, nr. 7 (1901), s. 52. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 3-112-1713.

V Niels Kristian Madsen-Stensgaard, Til min Hustru. Romancer og Sange, København: Wilhelm Hansens Musikforlag, 1901, s. 37 (nr. 33). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5626.

X Rued Langgaard, »Ved Bækken«, i: Kompositioner, nr. 5, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, 1907, s. 2-3. Eksemplar: Fotokopi af tryk i Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node 3-00-0377.

Beskrivelse af kilder til digtet

A

Pigens sang ved bækken udkom første gang i Ingemanns Folkedands-Viser og Blandede Digte. Udgivelsen er, som titlen antyder, delt i to. Første del er »Dandseviser ved Bryllupsgilder« (s. 1-24), mens anden del, »Blandede Digte« (s. 25-166), der udgør den største, samler forskellige digte, bl.a. Pigens sang ved bækken. En note efter indholdsfortegnelsen (s. iv) forklarer, at digte angivet med * tidligere har været trykt i tidsskrifter. Dermed dokumenteres indirekte, at Pigens sang ved bækken blev offentliggjort for første gang i A. Efter s. 166 findes et rettelsesblad.

Titelbladet anfører, at værket er udgivet på Ingemanns eget forlag og i kommission hos C.A. Reitzel. Der findes ingen manuskripter fra Ingemanns hånd til digtet.

B

Selvom B’s titel, Blandede Digte, adskiller sig fra A’s, Folkedands-Viser og Blandede Digte, anfører titelbladet, at B er »Anden forøgede Udgave«, hvilket også Ingemanns forord (s. iii-iv) redegør for. Forøgelsen består i, at Ingemann under overskriften »Digte fra 1842-1845« (s. 141-287) har tilføjet digte, som for størstedelens vedkommende ikke havde været udgivet tidligere. Første del af udgivelsen (s. 3-140) består af de samme digte som A samt enkelte flere. Pigens sang ved bækken findes ligesom i A under overskriften »Blandede Digte«, men Ingemann har i B tilføjet dateringen »1832-1842«.

B er i modsætning til A ikke forlagt af Ingemann selv, men af C.A. Reitzel. Der findes en tredje udgave, angiveligt et genoptryk, som ikke har været tilgængelig i forbindelse med nærværende udgivelse.¹

Ingemann begyndte at udgive sine Samlede Skrifter i 1843. Størstedelen af bindene kom frem til 1852, mens de sidste først udkom efter hans død. Selv betragtede Ingemann udgivelsen som den måde, hvorpå han kunne påvirke eftertidens læsning af hans værker. De samlede skrifter er inddelt i fire afdelinger, som placerer værkerne efter genre. Pigens sang ved bækken optræder i fjerde afdeling, der består af ti bind med »Romanzer, Sange og Eventyrdigte«. Bindene er ordnede kronologisk eller efter genrer, så bd. 1 indeholder det, som Ingemann selv kaldte »Ungdomsdigte« skrevet i perioden 1807-1812. Bd. 8, hvor Pigens sang ved bækken indgår, fremstår som et genoptryk af B med identisk forord, indhold, sidetal m.m. Kun titelbladet og et rettelsesblad bagest er nyt.

Flere af afdelingerne i Ingemanns Samlede Skrifter udkom i nye udgaver, også den fjerde, hvis ottende bind med Pigens sang ved bækken kom i en posthum udgave i 1864.

Beskrivelse af kilder til musikværkerne

C

Carl Helsted (1818-1904) fik udgivet sin melodi til Pigens sang ved bækken i en samling med fem sange. Samlingen gav han opusnummeret 5. Helsted tilegnede udgivelsen Niels W. Gade, med hvem han havde været nær ven siden deres ungdomsår. Nogle år senere komponerede Gade selv en melodi til digtet (se F). De fire andre sange i samlingen var komponeret til digte af Frederik Paludan-Müller, Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt og Christian Winther.

Melodien udkom i 1895 i det store samleværk Danmarks Melodibog indeholdende 1500 melodier. Her optræder den i et arrangement for klaver med underlagt tekst.²

D

Niels Ravnkildes (1823-1890) udgivelse Tre Digte kom i december 1850 på C.C. Lose og Delbancos forlag, og den fremstår i omfang og udstyr som mange af tidens sangsamlinger og er på den måde sammenlignelig med mange af de øvrige kilder, som er beskrevet her. Ud over musik til Ingemanns digt indeholdt samlingen også musik til et digt af Christian Winther samt et anonymt digt. Ravnkilde ernærede sig som musiklærer i København, og som komponist skrev han overvejende sange og klavermusik. Før samlingen Tre Digte havde han i København fået offentliggjort fire udgivelser med sange.

Senere kom Ravnkildes komposition i serien Romancer og Sange af Danske Componister, bd. 13, som C.C. Lose fremstillede med brug af trykpladerne fra 1850.

E

Ingemann og Peter Heise (1830-1879) kendte hinanden fra Sorø Akademi, hvor Heise var sanglærer fra 1857 til 1865. Heise er formodentlig den komponist, der har sat flest digte af Ingemann i musik.

Mange af Heises sange er kun bevaret i autografer, heriblandt også hans musik til Pigens sang ved bækken. Manuskriptet findes i et halvbind bestående af en del sammenbundne blade af forskellig størrelse. Ryggen har påtrykt med guldskrift: »SANGE / AF / P HEISE«. Der er ingen dateringer i manuskripterne, men at dømme efter Heises håndskrift stammer autograferne fra tiden mellem 1851 og 1857.³

I bindet optræder Pigens sang ved bækken i et manuskripthæfte bestående af to beskårede dobbeltblade i tværformat (25,9 x 36,3 cm). Arkene indeholder syv andre sange for sangstemme og klaver til tekster af bl.a. Ingemann, Carsten Hauch og Jens Christian Hostrup. De otte sange har ikke karakter af en samling, men fremstår som individuelle værker.

Bindet tilhørte Pauline Holm, inden det blev erhvervet af Det Kgl. Bibliotek i 1934.⁴ Hun var datter af konferensråd Frederik Holm, i hvis hjem Heise kom som ung, og hun er den »Mademoiselle«, som Heise tilegnede andre sange i bindet. Pauline Holm omtaltes i eftertiden som »en Romancesangerinde med en meget smuk Stemme«.⁵

F

I samlingen Tre danske Sange, udgivet 1854, kom Niels W. Gades (1817-1890) melodi til Ingemanns digt sammen med musik til Ingemanns Den Eenlige og Poul Martin Møllers Aprilsvise. Gades renskrift, der blev brugt som trykforlæg, er dateret 1852.⁶ Muligvis satte Gade de to Ingemann-digte i musik endnu tidligere. Allerede i 1846 havde Ingemann nemlig sendt sin digtsamling Blandede Digte (B) til Gade i Leipzig. I sit medfølgende brev omtalte Ingemann »den Glæde, Deres Tonelyrik har ydet mig«. Gade havde på dette tidspunkt sat adskillige af Ingemanns digte i musik. I brevet gav Ingemann også udtryk for »det Ønske, at De maa finde Et og Andet deri [dvs. i digtsamlingen], som kan finde Gjenklang i Deres tonerige Sind og maaske kalde Billederne af den fædrelandske Natur og vort historiske Folkeliv tilbage til Dem, naar de fremmede Omgivelser og det fremmede Sprog undertiden maatte give Dem Lyst til at dvæle ved Mindet om Hjemmet.«⁷

Gades melodi til Pigens sang ved bækken kom desuden i de populære hæfter Album for Sang (årg. 2, nr. 10), som udkom i 1869, og i Wilhelm Hansens serie Udvalgte Sange af Danske Komponister (bd. 2, efter 1879).

G

Sigrid Henriette Stadfeldt (kaldet Henriette, gift Wienecke, 1819-1907) skrev sange og salmer siden 1848. I serien Romancer og Sange udkom på Horneman & Erslevs forlag flere hæfter med Stadfeldts værker, og musikken til Pigens sang ved bækken findes i fjerde hæfte, der bærer titlen Tre Sange. Også musik til Ingemanns Nøkken (»Nøkken sad i elven en dejlig sommerkvæld«) og Christian Winthers »Hvor tindrer nu min Stjerne« indgår her.

Stadfeldts tredje og fjerde hæfte med romancer og sange udkom i december 1856, og sangene omtaltes i dagspressen som »melodieuse og ikke vanskelige at synge«.⁸

H

Jørgen Malling (1836-1905) fik udgivet sin melodi til Pigens sang ved bækken i serien Journal for Sang, bd. 6 (1860), på Julius Cohens forlag.⁹ Denne udgivelse har ikke været til rådighed for nærværende udgave. Senere samlede Cohen over hundrede enkeltsange og genudgav dem i serien Danske, Svenske og Tydske Romancer af forskjellige Componister. Mallings melodi er her indeholdt i tredje hæfte som nr. 85. I slutningen af 1860’erne annoncerede Cohen for en sangsamling med »danske, svenske og tydske Romancer […] indeholdende flere 100 Sange« under den lettere misvisende rubrik »Nye Musikalier«.¹⁰ Det eksemplar, som nærværende udgave benytter som hovedkilde (H), er med al sandsynlighed fra den samling, som Cohen udsendte i 1869. Det anvendte pladenummer (420) i H kan imidlertid dateres til 1860, og derfor er trykket formodentlig identisk med førsteudgaven.¹¹

I

Levi Samson blev født ca. 1839 og var elev af Johan Peter Emilius Hartmann. Senere blev han uddannet fra konservatoriet i Dresden, og efter hjemkomsten til København i 1861 præsenterede han sig som komponist for det københavnske publikum.¹² Samme år fik han udgivet samlingen Sex Sange, hvori hans musik til Pigens sang ved bækken indgår. Samlingen indeholder desuden en tonesætning af Ingemanns Liden harpepiges klage. De øvrige sange er baseret på tekster af Gotfred Rode og Christian Richardt.

J

Christian Henrik Glass’ (1821-1893) musik til Ingemanns digt udkom i samlingen Tre Romancer for en Sangstemme med Pianoforte-Accompagnement. De to øvrige sange er til tekster af Christian Juul og Christian Winther.

Glass’ tre romancer blev udgivet på Christian Frederik Emil Hornemans forlag, som var blevet etableret i 1861. I 1870 flyttede firmaet væk fra den adresse (»Store Kjøbmagergade Nr. 4«), som er nævnt på udgivelsens titelblad. Romancerne må derfor være udkommet mellem 1861 og 1870, men en nærmere datering er ikke mulig.

K

Joseph Glæsers (1835-1891) udgivelse Sex Romancer indeholder Pigens sang ved bækken. Samlingen udkom på Wilhelm Hansens forlag i 1866, samme år, som Glæser blev organist ved Frederiksborg Slotskirke.

På titelbladet fremgår det, at romancerne er komponeret og tilegnet kongelig kammersanger Christian Hansen, der desuden var baryton på Det Kgl. Teater. Hansen var blevet udnævnt til kongelig kammersanger af Frederik 7. i 1854 og var i sin samtid en meget beundret sanger.

Glæsers musik til Ingemanns Holger Danskes vugge er også med i samlingen, ligesom der indgår sange til tekster af Steen Steensen Blicher, Frederik Paludan-Müller og Christian Winther.

L

I samlingen Romancer og Sange udkom orkesterlederen Carl Christian Møllers (1823-1893) musik til Pigens sang ved bækken. Udgivelsen kom på Harald Brix’ musikforlag, der kun eksisterede i kort tid fra 1869 til 1871. At dømme efter det anvendte pladenummer (»9«) var Møllers sangsamling blandt forlagets første udgivelser.¹³ Samlingen indeholder 12 sange til tekster af danske forfattere, foruden Ingemann blandt andre Carl Ploug, Hans Vilhelm Kaalund, Ernst von der Recke og Erik Bøgh.

M

Tre Sange for en Mellemstemme er de eneste kendte værker af Julius Halberg. Muligvis var han født omkring 1841 og i 1880 bosat i København som sang- og musiklærer.¹⁴ Ud over musikken til Pigens sang ved bækken indeholder samlingen sange til tekster af Edward George Bulwer-Lytton og Vilhelm Bergsøe.

Halbergs tre sange blev udgivet i serien Romancer og Sange, som indeholder værker af nordiske komponister. Serien blev udgivet af Oscar Risom, som drev sit musikforlag fra 1872 til 1879. Herefter blev det overtaget af C.C. Loses forlag, der på dette tidspunkt blev bestyret af Carl Ferdinand Borchorst.

N

Inden Henrik Hennings (1848-1923) startede sin forlagsvirksomhed med Kgl. Hof-Musikhandel og Nordisk Musikforlag, var han aktiv som komponist. I 1878 fik han på Wilhelm Hansens forlag udgivet samlingen 5 Sange komponerede for en Syngestemme og Pianoforte, hvori Pigens sang ved bækken indgår. I perioden 1872-1879 samarbejdede Wilhelm Hansen med C. Warmuths forlag i Kristiania (Oslo) og S. Levy i Stockholm, og deres navne er derfor anført på titelbladet til Hennings’ samling.

De fire øvrige sange i samlingen er til tekster af Ludvig Bødtcher, Christian Knud Frederik Molbech og Frederik Ludvig Høedt.

O

Siegfried Langgaards (1852-1914) musik til Pigens sang ved bækken udkom i hans samling Sange til Tekster af nordiske Digtere på C.C. Loses forlag. Samlingen indeholder også sange til tekster af Emil Aarestrup, Johan Sebastian Welhaven og Carl Andersen.

Wilhelm Hansen opkøbte i 1879 C.C. Loses musikforlag og begyndte at genoptrykke de værker, som tidligere var blevet udgivet af Lose. Hansen udgav således et titeloplag af Langgaards sange, hvor de oprindelige trykplader blev brugt, og hvor kun titelbladet var nyt. Det nye oplag blev udgivet i samarbejde med Norsk Musikforlag i Kristiania (Oslo) i perioden 1909-1912.

P

Frederik Rung (1854-1914) var klaverlærer og repetitør ved Det Kgl. Teater i 1882, da han fik udgivet sin musik til Pigens sang ved bækken. Bag udgivelsen stod Foreningen Fremtiden, der siden 1865 havde fungeret som pensionskasse og låneforretning. Foreningen opsparede kapital blandt andet ved overskud fra afholdelse af foredrag og lotterier samt gennem salg af udgivelser. I 1882 udgav foreningen Sang-Album med »tolv nye Sange« af otte danske komponister. Tidligere havde foreningen udgivet sange for mandskor og flere hæfter med klavermusik under titlen Musikblade.

Q

Waage Matthison-Hansen (1841-1911) fik i 1884 udgivet 5 danske Sange på Wilhelm Hansens forlag. Udgivelsen er tilegnet Gottfred Matthison-Hansen, der var halvbror til Waage og ligesom ham organist. I samlingen er titlen på sangen til Ingemanns digt »Ved Bækken«. Samlingen indeholder også en tonesætning af Ingemanns Viborgs Skjoldmærke samt musik til tekster af Jens Baggesen og N.F.S. Grundtvig.

Det eksemplar, der har været anvendt i nærværende udgave, har i øverste højre hjørne tilføjet »A. Matthison-Hansen« med blæk. Det drejer sig muligvis om Waages hustru Anna.

R

Frederik Holm fik udgivet sin musik til Pigens sang ved bækken som sit op. 1 under titlen Romancer og Sange komponerede for en Stemme med Piano. Udgivelsen er opdelt i to hæfter, og musikken til Pigens sang ved bækken indgår i det andet hæfte. De to hæfter indeholder i alt syv sange til tekster af danske digtere, bl.a. J.L. Heiberg, Oehlenschläger, Christian Winther og Emil Aarestrup.

Samlingen blev udgivet af Kgl. Hof-Musikhandels Forlag, der var aktivt i perioden 1880-1895. Da der ikke forekommer pladenumre i hæftet, er en nærmere datering ikke mulig. Det omtales heller ikke i annoncer i dagspressen. Trykket nævnes ikke i forlagets samlede katalog fra 1889, hvorfor udgivelsen må være offentliggjort mellem 1889 og 1895¹⁵

Det er ikke sikkert, hvem Frederik Holm er. Måske er han identisk med Johannes Frederik Holm (født ca. 1838), der i 1870 var musiklærer i København og i 1880 omtaltes som musikdirektør.¹⁶

S

Ludolf Nielsens (1876-1939) sang er bevaret i en autografsamling med dobbeltblade i tværformat (25,2 x 34,5 cm) indbundet i karton og med ryggen forstærket af stof. Der er 28 sider beskrevet med blæk. Siderne 1-26 er pagineret. Samlingen indeholder sange og instrumentalværker af Ludolf Nielsen, mens der på sidste side (skrevet omvendt i forhold til resten) er brudstykker af musik af den franske komponist Camille Saint-Saëns.

På side 3 har Nielsen renskrevet Pigens sang ved bækken. Overskriften lyder »“Ved Bækken jeg sidder” - Sopran Solo med Klaveraccomp. / af Ludolf Nielsen«. Efter sidste takt ses dateringen »d. 20-2-97«.

T

Emil Frederiksens (1873-1950) musik til Pigens sang ved bækken udkom på Wilhelm Hansens forlag i samlingen Tre Sange for Mellemstemme og Pianoforte. At dømme efter udgivelsens pladenummer »12205« kom samlingen i 1897 eller 1898.¹⁷ En annonce fra marts 1898 underbygger dette.¹⁸ I 1897 havde Wilhelm Hansen åbnet en filial i Leipzig, hvilket også fremgår af udgivelsens titelblad. Udgivelsen indeholder også sange til tekster af Christoffer Møller og Erik Bøgh. I 1899 tog komponisten navneforandring til Juel-Frederiksen.

U

Fini Henriques (1867-1940) fik i 1901 udgivet sin musik til Pigens sang ved bækken i tidsskriftet Hver 8. Dags Musik og Sang, der i perioden 1899-1908, som navnet antyder, udkom én gang om ugen. Indholdet i musikbladet er sange og klaverstykker målrettet et bredt publikum, og noderne i bladet er blandet med reklamer og illustrationer af hjemlig musikudøvelse. Man kunne købe et abonnement eller erhverve de enkelte hæfter ved løssalg.

Henriques har givet sangen titlen »Folkevise«, som ellers ikke optræder andre steder i forbindelse med digtet.

V

Niels Kristian Madsen-Stensgaards (1850-1927) udgivelse Romancer og Sange er en samling af 68 sange. De er opdelt i tre kategorier: »Romancer og Viser«, »Aandelige Sange« og »Korsange (a capella)«. Pigens sang ved bækken indgår i den første kategori. Ifølge Madsen-Stensgaards forord havde 26 af sangene været udgivet før på Wilhelm Hansens forlag, som nu havde givet tilladelse til at udgive dem igen. Pigens sang ved bækken udkom for første gang i Romancer og Sange, og Madsen-Stensgaard angiver i indholdsfortegnelsen, at han komponerede sangen i 1901. Madsen-Stensgaard havde tidligere også udgivet 25 sange i udgivelsen Sange for Skole og Hjem (København: Petersen og Steenstrups forlag, 1890), der sammen med Romancer og Sange udgør »omtrent alt, hvad jeg har skrevet af Sang-Musik siden mit 20de Aar« (forordet).

Samlingen er tilegnet hans hustru.

V

Den kun 14-årige Rued Langgaard (1893-1952) fik i 1907 udgivet sin musik til Ingemanns digt under titlen Ved Bækken. Sangen kom som hæfte nr. 5 i serien Kompositioner med værker af Langgaard på Wilhelm Hansens forlag. De fire foregående hæfter, der udkom i 1906, indeholdt sange og klaverstykker. Der kom desuden i 1907 et sjette hæfte i serien med sangen Nattevagt med tekst af Frederik Paludan-Müller. På titelbladet til serien er gengivet et fotografi af den unge Langgaard.

Komponisternes brug af tekstkilder

De to tekstkilder (A og B), som er medtaget i nærværende udgave, og som blev udgivet af Ingemann selv, har kun ganske få forskelle, nemlig anden strofes fjerde vers: »Skoe« og »Sko« og fjerde strofes fjerde vers: »graae« og »graa«. Denne varians er ikke nok til at afgøre, hvilke af de to kilder komponister kan have benyttet som tekstforlæg. Ofte ændrede komponisterne eller musikforlæggerne nemlig ortografi og tegnsætning. Som eksempel ses en blanding af de to former i Gades komposition (»Sko« og »graae«).

Det kan ikke udelukkes, at komponisterne har kendt digtet fra hinandens værker og ikke fra Ingemanns egne udgaver. Et indirekte belæg herfor kan ses ved at undersøge den stavelsesopdelte sangtekst i partiturerne. Ikke sjældent mangler der bindestreger mellem stavelserne, hvad der oftest ikke skaber misforståelser, når teksten synges. Første strofes tredje vers har ordet »Fug-le-qvid-der«, som hos Glass, Glæser og Møller gengives som »Fug-le qvid-der«. Hos Samson og Halberg ses imidlertid »Fug-le qvid-dre«. Her er »jeg hører Fugleqvidder« blevet til »jeg hører Fugle qviddre«, idet sidste led i det sammensatte substantiv er ændret til et verbum i infinitiv. Muligvis kan dette skyldes, at den manglende bindestreg har gjort sætningen vanskelig at forstå. Hvilket konkret tekstforlæg de to komponister har brugt, er ikke muligt at komme nærmere, men pga. den tekstlige omskrivning har det sandsynligvis været et musikværk.