af B.S. Ingemann (1823)   Redaktion: Bjarke Moe og Jakob Schweppenhäuser  
forrige næste

Pigens Sang ved Bækken

Paa Stien jeg venter,
Naar Solen gaaer til Ro.
Ved alle Skovens Stænter
Jeg skifter mine Sko.
— Men Jægeren gaaer ei over Stænte.
Ved Bækken han tog mig
I Haanden med stor Lyst.
Ved Stænterne han drog mig
Saa kjærlig til sit Bryst.
— Men siden sad jeg ene ved Bækken.
End Fuglene sjunge
Og Bækkens Vover gaae.
Smaafuglene er unge
Men mine Lokker graa —
Og Jægeren gaaer aldrig gjennem Skoven.