Ved Bækken jeg sidder
Paa Stien jeg venter,
Naar Solen gaaer til Ro,
Ved alle Skovens Stænter
Jeg skifter mine Sko
Men Jægeren gaar ej over Stænte. —
Ved Bækken han tog mig
I Haanden med stor Lyst
Ved Stænterne han drog mig
Saa kjærlig til sit Bryst.
Men siden sad jeg ene ved Bækken. —
End Fuglene sjunge
Og Bækkens Vover gaa
Smaafuglene er unge,
Men mine Lokker graa —
Og Jægeren gaar aldrig gjennem Skoven — —