Pigens Sang ved Bækken
Paa Stien jeg venter,
naar Solen gaar til Ro;
ved alle Skovens Stænter
jeg skifter mine Sko.
Men Jægeren gaar ej over Stænte.
Ved Bækken han tog mig
i Haanden med stor Lyst.
Ved Stænterne han drog mig
saa kærlig til sit Bryst.
Men siden sad jeg ene ved Bækken.
End Fuglene sjunge,
og Bækkens Vover gaa.
Smaafuglene er unge,
men mine Lokker graa —
Og Jægeren gaar aldrig gjennem Skoven.