Tekstredegørelse 
J.P. Jacobsen, Gurresange

Tekstredegørelsen indeholder beskrivelser af det anvendte tekstgrundlag for nærværende udgaver af Gurresange. Hver tekstversion og hvert musikstykke er baseret på én udvalgt kilde, som betegnes med et stort bogstav med fed skrift (fx A). Kilderne er opregnet i den følgende oversigt og beskrevet nærmere i afsnittene længere nede. Afsnittet Komponisternes brug af tekstkilder redegør for sammenhængen mellem tekst- og musikkilder.

Kildeoversigt

Udgaven af Gurresange indeholder en tekstversion, A, som blev udgivet posthumt. De 11 musikværker til digtcyklussen er betegnet B til L.

Tekstkilder

A J.P. Jacobsen, Digte og Udkast, Edvard Brandes & Vilhelm Møller (udg.), København: Gyldendal, 1886, s. 71-91 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 52,-90 8°.

Musikkilder

B Holger Hamann, autograf, [1893]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, MA ms2 0842.

C Carl Brieghel-Müller, Til min Hustru. Gurresange. Digt-Cyklus af J.P. Jacobsen, op. 1, København: Wilhelm Hansen, [1894]. Eksemplar: København: Det Kgl. Bibliotek, D204.

D Elisabeth Meyer, Fru Marie English f. Tuxen tilegnet. Tove. (Skoven hvisker med Toves Røst.) af J.P. Jacobsen, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [1895]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

E Paul von Klenau, autograf, 1936, komponeret 1895-1896. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, MAms 8121.

F Vilhelm Poulsen, Valdemar af J.P. Jacobsens ‘Gurresange’, København: Wilhelm Hansen, [1896]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node AR-00-6271.

G Ludvig Schytte, Til Frk. Margarethe Petersen. Tove. Sangcyclus componeret for en Syngestemme med Accompagnement af Pianoforte, op. 88, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [1896]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-91-3522.

H Sextus Miskow, Fru Hedvig Quiding-Faaborg tilegnet. Nu siger jeg Dig for første Gang af J.P. Jacobsens ‘Gurresange’, København: Wilhelm Hansen, [1898-1899]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node AR-00-3956.

I Aage Rasmussen, autograf, 1899. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, MAms 2422.

J Axel Møhl-Hansen, Fem Sange, København: Det Nordiske Forlag (Henrik Hennings), [1900], s. 4-5. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

K Fritz Crome, Fire Sange med Klaver, København: Wilhelm Hansen, [1902], s. 8-9. Eksemplar: København: Det Kgl. Bibliotek, D204.

L Emil Rosenberg, To Sange, Odense: Musiklageret, 1911. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node AR-00-6965.

Beskrivelse af kilder til digtene

A

Gurresange udkom første gang i J.P. Jacobsens Digte og Udkast fra 1886. Samlingen indeholder det fåtal af digte, som Jacobsen offentliggjorde i sin levetid, samt et udvalg af digte, kortprosatekster og selvbiografiske skrifter, som han efterlod sig ved sin død i 1885. Digte og Udkast blev udgivet af forfatteren og politikeren Edvard Brandes og litteraten Vilhelm Møller, som begge havde haft et personligt forhold til Jacobsen.

Gurresange optræder som en del af værket En Kaktus springer ud, som Brandes og Møller i deres forord til Digte og Udkast karakteriserer som et »Forsøg (fra Tredserne), som Jacobsen i sin Ungdom havde bestemt til Trykning«. En Kaktus springer ud blev skrevet mellem 1867 og 1870, men blev aldrig færdiggjort.¹

Digte og Udkast kom i en ny og revideret udgave i 1900. I denne andenudgave var der tilføjet en prosatekst og fire digte, som Edvard Brandes og Vilhelm Møller havde fundet efter udgivelsen af førsteudgaven. Desuden havde de – ifølge forordet – ændret lidt på digtenes rækkefølge, tilføjet tidsangivelser til nogle tekster og rettet fejl. I Gurresange er der kun foretaget ændringer af tekstens ortografi og interpunktion.

Gurresange udkom første gang i en videnskabelig udgave i J.P. Jacobsens Samlede Værker, udgivet af Morten Borup og Georg Christensen.² Teksten blev udgivet på grundlag af Jacobsens renskrift til værket. Borup og Christensens udgave af Gurresange blev senere genudgivet i den ligeledes videnskabelige udgave af et udvalg af Jacobsens Lyrik og prosa ved Jørn Erslev Andersen og Esther Kielberg.³

Beskrivelse af kilder til musikværkerne

B

Holger Christian Hamann (1874-1938) debuterede som komponist i 1893 med sin klaverkoncert, der blev opført i Koncertforeningen i København med ham selv som solist. Den 19-årige komponist blev i dagspressen rost for sine evner og blev kaldt »et virkeligt Klavertalent« og »et rigtigt musikalsk Naturel«.⁴ Samme år fik han opført Gurresange komponeret for sopran, tenor, damekor og klaver. Sangene, der blev modtaget med en vis skepsis, var udtryk for en »ualmindelig Skrivefærdighed«, men »den hele Maade, hvorpaa J.P. Jacobsens Gurresange vare benyttede, og den til disse saa lidet svarende, tamme musikalske Behandling, kunde kun skrives paa Ungdommens Regning.«⁵ Anmelderen »R.H.« (formodentlig Robert Henriques) mente, at »der var meget nydelige og stemningsfulde Enkeltheder i Gurresangene, selv om de var langt fra at illustrere de dejlige Texter af J.P. Jacobsen«.⁶ Et bevaret koncertprogram viser, at cyklussen bestod af fem satser med musik til digtene I, II, III, V,1, V,2, V,5 og VI.⁷ Imidlertid er kun noderne til II og V,2 bevaret.

De to satser er bevaret som autograf i en samling manuskripter (34,6 x 26,0 cm), der er syet i ryggen.⁸ Titelbladet og bagsiden har sandsynligvis udgjort et dobbeltblad, der nu er løsrevet fra resten og udgør to enkeltblade. Titelbladet er beskrevet med blæk: »Holger Hamann. | “Gurresange” | (Text af J.P. Jacobsen.) | Toves Parti. | (Solo Sopran).« I øverste venstre hjørne er tilføjet med blyant: »100« og øverst midt på siden: »Autograf«. Hvem der har tilføjet, at manuskriptet er en autograf og dermed har haft kendskab til Hamanns håndskrift, vides ikke. En sammenligning med en autograf, som Hamann selv har bekræftet, viser, at noderne er skrevet af Hamann.⁹ Inde i det beskrevne dobbeltblad forekommer et hæfte med tre dobbeltblade med sidetallene 1-12. På side 1-3 er noteret »II. Toves Romance«, mens side 4-12 indeholder »IV Mødet«. Side 4 starter med slutningen af »Valdemars Sang« (V,1), som dermed er ukomplet overleveret.

En kortere version af Mødet, hvor Valdemars replikker er udeladt, er bevaret i en stambog tilhørende Anna Langgaard.¹⁰ Autografen er på sidste side dateret »d. 2den Marts 1893 | Til venlig Erindring! | fra Holger Hamann«, hvormed afskriften stammer fra før uropførelsen. Stambogen er indbundet i brunt læder, og siderne (25,6 x 17,0 cm) har fortrykte nodelinjer. Under en femtedel af bogens sider er beskrevet af forskellige komponister, der har efterladt musikalske hilsner, oftest i form af et værk af komponisten selv. Hilsnerne er indskrevet i kronologisk orden begyndende fra november 1892.

C

Carl Brieghel-Müller (1865-1938) virkede som pianist i Aalborg, da han i 1894 fik udgivet sin cyklus Gurresange på Wilhelm Hansens forlag.¹¹ Komponisten betegnede værket opus 1, og derfor må det gælde som hans første udgivelse. Cyklussen har Brieghel-Müller tilegnet sin hustru. I forbindelse med at han i 1897 planlagde et studieophold i Berlin, beskriver Carl Nielsen ham i en anbefaling til den italiensk-tyske komponist Ferruccio Busoni som »en ung talentfuld Componist«.¹²

D

Elisabeth Meyer (1860-1927), der i 1890’erne overvejende komponerede sange, tilegnede sin sang med titlen »Tove« sin søster Marie English. På titelbladet fremgår det, at sangen blev fremført »med stort Bifald af Fru Marie English | paa Kvindernes Udstillings 2den Soirée«. Ifølge avisen Dannebrog gjorde sangen »saa megen Lykke ved Kvindernes ene Koncert«, at den udkom d. 29. september på Wilhelm Hansens forlag kort efter uropførelsen.¹³ Meyer havde desuden komponeret en kantate til udstillingen.

E

Komponisten Paul von Klenaus (1883-1946) tonesætning af »Skoven hvisker med Toves Røst« (digt VIII,4) er bevaret i to autografer, der begge stammer fra 1936. Imidlertid fremgår det af begge manuskripter, at Klenau komponerede værket i en alder af 12 år, hvilket må have været i 1895 eller begyndelsen af 1896.¹⁴

Det ældste manuskript har karakter af en foreløbig renskrift på et dobbeltblad (29,8 x 23,7 cm) med 12 forskrevne nodesystemer.¹⁵ Tre sider er beskrevet med blæk, og der forekommer enkelte rettelser med blæk og blyant. Efter sidste takt har Klenau skrevet »Clockhouse 23 Aug 36«, som var den ejendom mellem London og Cambridge, hvor hans bror og svigerinde, Ove og Effie, boede. Klenau boede ofte hos dem, når han var i England.¹⁶ Manuskriptet er indbundet sammen med andre manuskripter i et helbind (34,3 x 25,9 cm). Blandt de andre værker er J.P. Jacobsens »Silkesko over gylden Læst« (med både dansk og tysk tekst), som er tilegnet »Ove og Effie paa Clockhouse | (1936 August)«. Sangstemmen har både dansk og tysk tekst, men at dømme ud fra placeringen af den tyske tekst er denne tilføjet på et senere tidspunkt. På et blad efter noderne ses en tysk oversættelse af teksten i smuk, kalligraferet håndskrift. Som afslutning står: »Nach Jacobsen. 6. Dezember 1936«. Oversættelsen er ikke identisk med teksten i noderne.

Senere samme år udfærdigede Klenau en ny renskrift, som han samlede i et bind indeholdende tre dobbeltblade (35,3 x 26,1 cm) beskrevet med blæk af Klenau selv.¹⁷ Efter hvert dobbeltblad er indsat et stykke papir i kraftig kvalitet. Hvert dobbeltblad indeholder et værk for sangstemme og klaver. Første dobbeltblad har titlen: »Wälder flüstern mit Toves Stimme | (aus den Gurreliedern von J.P. Jacobsen)«. Over noderne til højre har Klenau angivet sit navn og tilføjet »(12 Jahre alt.) | Kopenhagen«. Efter sidste takt står »Für Grethe«, dvs. Margrethe Klimt, Klenaus hustru siden 1941. Det fremgår desuden, at det er hendes oversættelse, og at det er Klenau selv, der har afskrevet noderne 6. december 1936 i Frankfurt am Main. På det modstående blad har Klenau noteret sangteksten under følgende overskrift: »2te (verbesserte, gereimte Übertragung von G.K.«, hvilket hentyder til, at Grethe Klimt har udarbejdet en ny forbedret version af oversættelsen. Oversættelsen er også dateret 6. december 1936. Værket er kun noteret med tysk tekst, som imidlertid ikke stemmer overens med Klimts forbedringer. De to øvrige sange er »Seidenschuh über gülden Leist« (tysk oversættelse af J.P. Jacobsens »Silkesko over gylden Læst«), der også var med i manuskriptet beskrevet ovenfor, samt »Der Garten des Lebens«, hvis ophav ikke kendes.

Det tyder på, at Klenau satte den danske tekst i musik og først senere tilføjede en tysk oversættelse. I manuskripterne forekommer tre forskellige tyske versioner, idet den forbedrede oversættelse af Klimt også er overført til den ældste renskrift, hvor den står sammen med den danske tekst. Da den danske tekst kun forekommer i dette manuskript (MAms 8121), er det valgt som hovedkilde (E).

Der forekommer en del forskelle i noderne i de to renskrifter, og det virker ikke, som om Klenau havde til hensigt at udarbejde en endelig version af sangen. Det ses bl.a. af, at dynamik og buesætning varierer i en sådan grad, at ingen af de to versioner har status af at være mere komplet end den anden. Begge manuskripter har flere uoverensstemmelser i notationen af rytmer, idet der ofte er forskel på fjerdedele og punkterede fjerdedele.

Fremgangsmåden i redaktionen af renskriften fra august 1936 har derfor været at rette egentlige fejl og inkonsekvenser, men ikke at tilføje dynamik eller buer fra den yngre renskrift, medmindre hovedkilden i sig selv underbygger det.

F

Vilhelm Poulsen (1875-1935) blev uddannet som valdhornist på konservatoriet i København i 1895.¹⁸ Året efter udgav han på Wilhelm Hansens forlag sangen med titlen »Valdemar« og førstelinjen »Skoven hvisker med Toves Røst«.¹⁹ Forlaget må have udsolgt det første oplag og samtidig oplevet en efterspørgsel, og i perioden 1909-1912, hvor det samarbejdede med Norsk Musikforlag, udkom et identisk oplag med en ny titelside.

G

Klaverpædagogen Ludvig Schytte (1848-1909) udgav sin sangcyklus Tove på Wilhelm Hansens forlag i 1896.²⁰ Det fremgår af titelbladet til den trykte udgave, at værket er Schyttes op. 88. Udgivelsen tilegnede han koncertsangerinde Margarethe Petersen, der fremførte cyklussen ved koncerter i ind- og udland samme år*.*²¹ Værket blev opført af Petersen første gang offentligt i Danmark i juli i Tivoli i København,²² og tidligere på året havde hun opført sangene »med stort Bifald« på en turné i Norge.²³ Hendes præstationer og Schyttes musik blev hyppigt omtalt i dagspressen. Om musikken hed det bl.a., at det var en »[fantasirig] Skildring af Liv, Glæde, Elskov, Ulykke, Død og usalig Hvileløshed«, og at musikken »greb Tilskuerne med en Magt, der fik det til at gyse koldt, selv nedad nervestærke Rygge, medens Folk, der ikke vare sikkre på deres Nerver, ilede ud«. Om fremførelsen hed det, at »det er Margrethe Petersens Kunst, der lagde sin ejendommelige sceniske Begavelse til Komponistens Toner og Digterens mægtige Strofer.«²⁴

H

Sangeren og komponisten Sextus Miskow (1857-1927) skrev musik til digtet »Nu siger jeg Dig for første Gang« og fik noderne udgivet på Wilhelm Hansens forlag. Udgivelsen er ikke dateret, men at dømme ud fra det pladenummer, »12439«, som figurerer nederst på hver side, udkom noderne i 1898 eller 1899.²⁵ I en annonce fra april 1899 omtales udgivelsen under rubrikken »Ny Musik«, og værket beskrives som »en dramatisk Flugt i Behandlingen af Digtet«.²⁶

På titelbladet af udgivelsen fremgår det, at musikken er tilegnet »Fru Hedvig Quiding-Faaborg«, der under navnet Hedevig Faaborg Quiding var en anerkendt operasangerinde med en international karriere.

I

Det har ikke været muligt at finde biografiske oplysninger om komponisten Aage Rasmussen. Hans seks Gurresange er dateret 1899 og betegnet opus 1, hans første værk, og derfor kan man gætte på, at han er født omkring 1880, måske tidligere.

Der findes fire autografer til sangene, og som det vil fremgå, er kun ét manuskript komplet. Alle manuskripterne er renskrevne partiturer udfærdiget af komponisten selv.

Cyklussens sang nr. 2 findes på et dobbeltblad (34,8 x 26,2 cm), der har 12 fortrykte nodesystemer pr. side og tre beskrevne sider med blæk.²⁷ Der er sidetal på side 2-3. På titelbladet er følgende noteret af en ukendt hånd: »J.P. Jacobsen: Gurresange. | Tove: Oh, naar Maanens Straaler –) | Satte i Musik af Aage Rasmussen. | Komp. 1899«. På side 2 starter partituret med overskriften »1. Gurresange: / Tove: Oh, naar Maanens Straaler –«. Noderne fortsætter på side 3, mens bagsiden har blanke nodelinjer.

Sang nr. 4 er noteret på et dobbeltblad (34,8 x 26,2 cm) med 12 fortrykte nodesystemer pr. side.²⁸ Tre sider er beskrevet med blæk, og der er enkelte rettelser med blæk. Der forekommer ingen sidetal. Titelbladet er skrevet af en ukendt hånd: »J.P. Jacobsen: Gurresange II | (Valdemar: Ej danse de Engle –) | Musik af Aage Rasmussen. | Komp. den 10 Aug 1899«. At sangen er nummeret »II« og i den endelige cyklus nr. 4 viser, at manuskriptet er en tidlig renskrift, og at Rasmussen ikke fra starten havde planlagt cyklussens omfang. Partituret begynder på opslagets venstre side under overskriften »Valdemar: Ej danse de Engle –«. Noderne fortsætter på den næste side, mens bagsiden har blanke nodelinjer.

Sang nr. 6 findes noteret på et blad i tværformat (26,2 x 34,6 cm) med 12 fortrykte linjer.²⁹ To sider er beskrevet med blæk. Siderne er pagineret 15-16 og viser sig dermed at have været del af en samling af manuskripter, som ikke er bevaret. Partituret starter på forsiden og fortsætter på bagsiden. Der er ingen overskrift. Efter sidste takt forekommer dateringen »13/9-1899«.

Den samlede cyklus er bevaret i en renskrift bestående af et dobbeltblad samt et hæfte bestående af tre dobbeltblade i tværformat (26,0 x 34,7 cm).³⁰ Siderne er pagineret på side 2-16. Hver side har forskrevne nodesystemer (ni linjer på side 1-16, 12 linjer på side 17-20). I alt er 16 sider beskrevet med blæk. Den første sang (»Den blaalige Dæmring nu dæmper«) er noteret på side 1-4 under overskriften »J.P. Jacobsen: | Gurresange«. I øverste højre hjørne på side 1 har komponisten noteret sit navn, og med blyant er tilføjet »Op. 1« af en ukendt hånd. Efter sidste takt på side 4 er dateringen »21/5 1899« angivet. Sang nr. 2 (»Oh, naar Maanens Straaler milde spille«) er noteret på side 5, og efter sidste takt står: »18/5 1899«. På side 6-8 forekommer sang nr. 3 (»Stjerner juble, Søen lyser«). Efter sidste takt på side 8 står »2 [overstreget] 14/8 1899«. Sang nr. 4 (»Ej danse de Engle for Herren saa herligt«) på side 9-10 er dateret »10/8 1899« efter sidste takt. Efter sang nr. 5 (»Nu siger jeg dig for første Gang«), der er noteret på side 11-13, har Rasmussen skrevet »Komponeret 20/6 1899«. Den sidste sang (»Skoven hvisker med Toves Røst«) er noteret på side 14-16 og er dateret »13/9 1899« efter sidste takt. Dateringerne viser, at sangene ikke er komponeret i den rækkefølge, de forekommer i manuskriptet.

Efter cyklussen ses følgende titel på side 17: »Til min Moder. | J.P. Jacobsen: To Digte. | Satte i Musik af Aage Rasmussen. Op. 2«. Under overskriften »1. I Seraillets Have« er noderne til et værk for sangstemme og klaver med førstelinjen »Rosen sænker sit Hoved« noteret. Noderne fortsætter på side 18 og 19. Partituret er overstreget på side 17, men ikke på de andre sider. Værket er dateret »19/11-1899« efter sidste takt. På side 19 forekommer overskriften »Silkesko over gylden Læst«, og på side 19-20 er noteret et værk for sangstemme og klaver. Side 20 er overstreget, og værket er ikke afsluttet.

Denne kilde er valgt som hovedkilde for alle seks sange. Det skyldes, at den som den eneste indeholder alle sangene og dermed viser den rækkefølge, hvori Rasmussen ønskede, at de var ordnet. Som nævnt findes der yderligere renskrifter til sangene nr. 2, 4 og 6, der i større eller mindre grad afviger fra hovedkilden. Særligt sangene nr. 2 og 4 har en del varianter vedr. dynamik, artikulation samt enkelte toner. Hovedkilden til sang nr. 4 indeholder én takt mere i indledningen, en ekstra takt undervejs og en anden slutning end den enkeltstående renskrift. Desuden forekommer der i den sidstnævnte renskrift blækrettelser, der er overført til hovedkilden, hvilket underbygger, at hovedkilden er en senere renskrift, der repræsenterer den endelige version. Varianterne i kilderne til sang nr. 2 er så talrige, at det er vanskeligt at afgøre deres indbyrdes slægtskab. I den enkeltstående renskrift har Rasmussen skrevet musikken ud til begge strofer og tilpasset dynamik og artikulation til de enkelte strofer. I modsætning hertil er hovedkilden noteret med gentagelsestegn, hvormed komponisten har besluttet sig for, at de to strofer skal udføres ens.

Ifølge Det Kgl. Biblioteks katalogposter blev manuskripterne doneret til biblioteket i 1952-53 af Erik Halfdan Jung, der var antikvarboghandler i Aarhus og senere København.³¹ Efter at være overgået til Ingrid Gjøstens Samling i 1964-66 blev manuskripterne senere taget ud for at blive registreret enkeltvis.³²

J

Det eneste værk, Axel Møhl-Hansen offentliggjorde, lader til at være Fem Sange udgivet på Det Nordiske Forlag i 1900.³³ Formodentlig drejer det sig om den Axel Møhl-Hansen (1870-1940), der blev uddannet teolog i 1896 og fra 1911 virkede som sognepræst. Ud over musik til »Skoven hvisker med Toves Røst« indeholder samlingen også musik til et digt af Emil Aarestrup.

K

Fritz Crome (1879-1948) var som pianist uddannet af Louis Glass, og han underviste selv som klaverlærer i Berlin og senere ved konservatoriet i København.³⁴ Samlingen Fire Sange med Klaver udgav han på Wilhelm Hansens forlag i 1902.³⁵ Over noderne til sangen »Herre, ved du, hvad du gjorde« anfører Crome »Til Frøken Asta Mollerup«, der muligvis kunne være den i 1902 21-årige Asta Mollerup (1881-1945), som senere skulle blive danselærer og skolebestyrer.

Sangsamlingen, der ikke har noget opusnummer, hører til blandt Cromes tidlige værker og blev gjort klar til udgivelse af Wilhelm Hansens forlag umiddelbart efter hans Nocturne for violin og klaver (opus 2).³⁶

L

Det har ikke været muligt at finde biografiske oplysninger om Emil Rosenberg, der fik udgivet sin »Gurresang« i hæftet To Sange. Det anvendte eksemplar (L) har nederst på titelbladet påstemplet »1911«, hvilket må formodes at være årstallet for offentliggørelsen. På titelbladet er udgiveren angivet som »Musiklageret«, hvormed der formodentlig hentydes til den bog- og musikhandel, der blev drevet af Vilhelm A. Lang, og hvorfra der i perioden 1909-1935 ligeledes blev udgivet noder.³⁷

Ud over »Gurresang« indeholder hæftet »Sømandskonen ved Vuggen« med tekst af Rolf Harboe.

Komponisternes brug af tekstkilder

Digte og Udkast (A) må have været tekstkilde for alle komponisterne, medmindre de har brugt andre musikværker som forlæg. På trods af det afgrænsede antal kilder til teksten, forekommer der alligevel en del varians mellem sangteksterne og A. Fælles for alle komponisterne er, at de tilsyneladende på deres eget initiativ (eller på deres forlæggeres) har foretaget ændringerne, idet ændringerne nemlig ikke forekommer i andre offentliggjorte udgaver af teksten.

Ændringerne skyldes på den ene side den almindelige praksis, at komponister (eller deres forlæggere) ofte tilpassede stavning og tegnsætning. På den anden side kunne komponister forholde sig frit til tekstforlægget og ændre ordlyd i overensstemmelse med deres kunstneriske idéer. Det kommer tydeligt til udtryk hos Hamann, der i sin tonesætning af digt nr. 5 (Mødet) komponerer en duet mellem Tove og Valdemar. For at tage den dramatiske effekt alvorligt, bliver »Hæved’, Tove, din Barm« til »Hæved, Elskte, din Barm«, når Tove synger til Valdemar. Et lignende argument kan være på tale i Rasmussens musik til digt nr. 2 (»O, naar Maanens Straaler milde spille«), hvor »naar omkring mig« bliver til »naar omkring os«.

Der er eksempler på, at komponisterne tilføjer eller udelader ord i Jacobsens digte. I Hamanns musik til digt nr. 2 bliver »alt er tyst og stille« til »alt er stille«, og en tilsvarende forkortelse ses i hans anden sats, hvor »Og min Sjæl er stille« ændres til »Min Sjæl er stille«. Brieghel-Müller ændrer i digt nr. 4 (»Stjerner juble, Søen lyser«) »aabner sit Ly« til »aabner sit grønne Ly«, formodentlig fordi han har brug for en længere musikalsk frase. Dog kan det være vanskeligt at se begrundelser for tilføjelser eller udeladelser. Det gælder også, når komponisterne foretager egentlige ændringer i Jacobsens oprindelige ordlyd. Det sker i Rasmussens musik til digt nr. 1 (»Den blaalige Dæmring nu dæmper«), hvor »ved Himlens Rand« bliver til »paa Himmelens Rand«. Når Klenau i sin enkeltstående sats ændrer »Stjerner lyse med Toves Smil« til »Stjernen tindre med Toves Smil«, kan det skyldes en brist i hans hukommelse. Flere formuleringer i manuskriptet er nemlig streget ud og rettet tilbage til Jacobsens ordlyd, bare ikke den her omtalte.

Et overraskende sammenfald i varians ses i Rasmussens og Hamanns tonesætninger af digt nr. 5, anden replik (»Nu siger jeg dig for første Gang«). Her har de begge ændret linjen »Og siger du, saa er jeg selv slig Nar« til »Og siger du, at jeg er selv slig Nar«. Den nye formulering synes ikke at gå tilbage til et eksisterende forlæg, og de må uafhængigt af hinanden (og med seks års mellemrum) være kommet frem til samme ordlyd. En forklaring kan være, at linjerne før og efter har formuleringen »Og siger du, at jeg […]«, hvilket kan have medført, at komponisterne enten har skrevet forkert eller har villet ensrette sætningerne.