Gud, frels mig dog!
Gud, frels mig dog, end kan det ske,
End kjæmper jeg imod,
Men faar ej snart jeg Frelsen se,
Forsvinder alt mit Mod
O frels mig dog, jeg er det værd,
En Verden i mig bor,
Et Skjønhedsvæld, en Tankehær
Gaar under uden Spor.
Gud, frels mig dog af Drømmens Arm,
Styrt Himlen ned paa mig,
Slyng Livets Bølger mod min Barm,
Saa skal jeg tro paa dig.
68. Godt, men kantet.
[I en Kladde hedder det:
O frels mig af Drømmens
Arm
Vis mig en Kvinde
Vis mig, Send mig en dejlig Mø.]