| Dat deus omne bonum sed non per cornua taurum

Gwdh giffwer alt got men icke oxen om hornith

Dat miser occasus solet effrons quod fore nasus

Nødh gør næsæ diærff

Dant arrisores fidos non quique lepores

Thee ære eij wene ther lee i geen

Dat mores sciri culmen herile viri

Een maa prøwæ en man i sith weldhe

Dando fit effetus alijs licet ambro repletus

Slemmer man ær selffwer godher oc eij andhen A andh

Dapsilitas aret cum A rerum copia raret

Naar gotz gaar paa grwnd tha wordh mentsken tynth

Dapsilis esca parum victum protelat auarum

Eeth hwngredh maal dragher annet i haar

Dampno concinnus A consueuerat esse cachinnus

Spoth oc skade følges A gernæ A ath A

Dampnum soliuagum non sueuit viscere pagum

Skadhen kommer eij gernæ ene tijl hws |

Dampno se trudit catulus qui cum cane ludit

Ee legher racke men gammel hwndh wil

Dandi culpo moram cum dans procrastinat horam

Hwo noghet wil giffwe han scal eij lenghæ bidhe

Debita sunt vetera veteri A causa meliora

Bædræ ær gammel gældh æn gammel sagh

Debentem fugere quit nemo stipem retinere

Then penning ær ont at holde som vdh scal

Debet pendere meliori spes tua de re A

Tw scalt altijdh hobes tijl thet bæsthe

Debet in arce throni spuma sedere boni

Lidhet goth scal man høgth setthæ

Dedecet aurigam nescire reflectere bigam

Han kan ildhæ køræ eij kan wendhe

Degenerans olidum facit ales stercore nidum

Thet ær een ont fwgell som skidher i sijn eghen rædhe

Degit is oppresse qui vult vxorius esse

Thet ær ont at wære sijn kones nøglingh

| De male soluente sal nigrum suscipe gente

Thw scalt taghe soorth salth aff onde geldere

De re communi leuiter succurritur A vni

Manghe mwæ snarth hielppe een

De grege predatur lupus is quamuis numeratur

Wlff tagher oc aff taldhe faar

De cute non propria scinditur absque bria

Man skær offthe breedh reep aff anners hwdh

Des A puero volitum ne meror A amaritet illum

Ladh barn haffwe sijn williæ tha grædher thet eij

De facili premitur volucris que capta tenetur

Then fwgell ær snarth krysth i haandhæ haffwes A

De facili munda mundus mundatur in vnda

Meth lidhet watn maa reen man segh thoo

De facili trahitur qui saliens sequitur

Then ær snarth drawen ther hompper meth

De veteri more mingens A pedit absque pudore

Thet ær ey een fruwæ saa bærth hwn maa ey haffwe sijn pijssæ fiært

| De veteri scelere noua probra solent inolere A

Gammel syndh gør gernæ ny skam

De pingui massa manant stillamina crassa

Aff then feedhe stegh dropper thee feedhe draaber A

Delphin de venti salit auspicio troculenti

Mærck A aff marswijn blæssinde sthoorm

Demon vbi deerit ibi seruum mittere querit

Hwar diæffuelen kan eij sælffwer wære ther hawer han syne sendhe budh

Demens bubenta cum sit mulier temulenta

Naar konen ær drucken A thaa ær kwssen galen

Deperit ex modico quidquid denegatur amico

Offthe forgaar thet man sijn wen necther

Digne potisset escas bene qui sapuisset

Hoo som wel ædher han scal wel drijcke

Diligit obscurum semper collectio furum

Tiwffwenæ elskæ altijd gernæ mørk

Deuiat a sede non inuitatus in ede

Hwaar scal vbwdhen siddhe

| Dissona dictorum lis est rixosa duorum

Naar two the trætthes the syæ icke baade eth

Dis vel inops poni perhibetur par dationi

Hwer ær syn gawe lijgh wære seg ænthen fattigh eller A rijgh

Dispare sed morsu pascuntur apes velud vrsi

Saa fødes byer som biørne men tag aff vlijghe bijd

Dis procus est vere vir captus pauper in ere

Alle ære bædle rijghe oc fangher fattigæ

Docmatis ob nectar tibi corde didascole nectar

Fore konsth scal man mestheren ære

Donet amorosa qui vult desiderosa

Hwo kært wil haffwe han scal lywfft ladhe

Dote fabe modice patet ardor mentis amice

Lijdhen ær wiliæ røøn waar thet ey vdhen en bøøn

Dum calidum sentis farcimen mande bidentis

Man scal ædhe pølsen men hwn ær warm

Dum caput infestat dolor omnia membra molestat

Naar hoffwedhetA wærcker thaa wærcke alle lemmer

| Dum sit pauca seges pauca metendo leges

Hwo lidhet saar han lidhet faar

Dum quadrupes repedat caueas ne te pede ledat

Wockthe tegh at hæsthen slaar eij tegh

Dum coegent bini tunc fit res architriclini

Naar two trættes om een tingh tha tager the ther egher

Dum satis est lusum pueri redeamus ad vsum

Naar leeghen ær besth thaa scal man oc aff ladhe

Duriciem A frangit glacialem quem sitis A angit

Han wæcker ijss som tørsther

Duret seruilis fore qui festinat herilis

Hwo aarligh wil wordhe herre han wordher længe swæn

Docte dies cures faraginibus fore plures

Flere ær daffwe en traffwe

Dat puer ille parum proprium qui rodit obesum

Thet barn giffwer lidhet sijn eghen brøødisk gnawer

Dat pro mercede A tibi pasta monedula feces

Fødh koo oc tagh skarn i geen

| Detegit archana qui pice deuorat oua

Then haffwer ædhet skade egh A ey kan thiæ

Debet vim silicis fero retrotundere cuspis

Ladh steen eij modh iærn nafflæ

Dilapidare togam decij facit as ydeotam

Fore eth øwæ misther bondhen sijn kaabæ

Dum candet ferrum velocius est feriendum A

Man scal slaa iærneth A naar thet ær heedh

Dulcior illa sapit caro que magis ossibus heret

Thet kødh ær sødesth næsth beenen siddher

Dimembrando genam de perna presto fit vsus

Skøth ær gaffn giorth skær aff flycketh

Dispar scutella disponit lumina lusca

Vlighe fadh gøre vlighe øwen

Deridens alium non inderisus abibit

Hwo andhen spotther han bliffwer eij vspottheth

Debet in os polidri nemo videre dati

Man scal eij skudhe giffwen hæst i mwn

| Dum satur est venter letum caput est mihi semper

Naar bwghen ær mæth tha ær howedet glath