| Quamuis sit rutilum pro pane librabitur aurum
Gwldh ær eij saa rødh at thet gaar eij vdh fore brødh
Quamuis sis teste seclusus honorifices te
Ee scal hwer segh ære thet han eenæ waare
Quam temere fandum magis arbitror esse silendum
Bædræ ær tawt æn tarweløsth mælt
Quam fundo parce mage sint res vasis ab arce
Bædræ ær sparth fraa brædh æn fraa bondhen
Quam veniunt hostes noli prius vrere postes
Brændh eij hwsszeth før æn fijændhene komme
Quam camus cassus equus est melior mala passus
Bædræ ær swaangh hæsth æn thom grijmæ
Quamuis terrore tamen esus mus vacat ore
Mwss wil haffwe madroo alligewel thet ær meth rætzel
Quam semel errare mauis rem bis trutinare
Bædræ ær tøsswær maalt æn eet synne wildh fareth
Quam concipari melius nemus est comitari
Bædræ ær at tinghe wed bwsken æn wedh boeyen
| Quam facies compta plus confert lingula prompta
Bædræ ær snyldh twnghe æn kæmth hoffweth
Quamuis vir largus est formelle tamen argus
Man ær ee saa rwndher at man seer ee effther sijn oosth
Quando grassatur fortuna minerua petatur
Man scal wære klogh naar lycken ær wreedh
Quam pliadum quere plus phebes fedus habere
Haff hæller wenskaff meth maanen æn meth alle andræ stiærner
Quale sit arbustum talem dant arbuta gustum
Theligh ær fruckthen som dygdhen ær i træædh
Quale quis asportet quod tale reportet oportet
Thet ær tijl børligth at hwer faar som han fortiæn
Quas penes artes sit impubes docma capescit
Hwær nymmer theligh som han vmgaas meth
Qua ter adest cacabo scutella domum celebrabo
Thet hwss ær loff wært som disken komer trøswær til gryden
Qualibet esca die fit reditura pie
Ee kommer hwar dagh meth sijn fødhe
| Que masticatur flendo male mica voratur
Then madh wordher illæ swncken som grædelighe ædes
Que molit inculta mola grana manent male multa
Thet korn wordher illæ maled som po een ond qwærn bæres
Queritat in cinere qui wlt opus ignis habere
Hoo ijldhen wil haffwe han scal leedhe i asken
Quem mos non rexit vitam non inclitus exit
Hoo som worløøss leffwer han æreløøss døør
Quem clarere placet domino visum quis opacet
Hoo scal lyckæ thet øwæ ther gudh andh at see
Quem sors titillat pauper per inepta vacillat
Naar fattigh man faar kæædhe thaa faar han vlædhe
Quem sors blanda tenet iocunda dieta serenet
Then ær glath som lycken faress wæl ath
Qui collum cedit capitis confinia ledit
Hoo then annen slaa po halss han slaar icke langt fraa howeth
Qui se spectaret me dictis non laceraret
Willæ hwer kænne segh tha spottheth inghen megh
| Qui metuit tremere didicit nimis ille timere
Han ær møghet rædh ther eij tørff skælffwæ
Qui mutilat catulum subdit clamoribus illum
Hoo sijn hwnd stæcker oc robær meth tha robæ alle grandhe
Qui percussorem referit mouet ille furorem
Hoo som i geen slaar han rører kijffwen
Qui stipe placatur meliorari meditatur
Hwar ær wædher bædræ
Qui cadis infauste bene surgens vix releuas te
Hoo som illæ faller han staar wærckende vpp
Qui procul est cille fatue dimergitur ille
Thet ær flath at drucknæ paa tywrt landh
Qui male rem reperit fore furis vt assecla querit
Een onth hijtthere ær eij bædræ æn een tiwff
Qui fuit abrasus emungitur illico nasus
Then ær snarth snyth ther næsæn ær affwe
Qui bene torquetur resti plica trina paretur
Ee ær hwærth goth reeb trestrength
| Qui sine re vadit res sibi nulla cadit
Hoo icke tijl sætther han eij opp dragher
Quid nemus intramus quos territat vndique ramus
Hwad scal han i skow ther hwer bwsk rædz
Quilibet aulizat vt eum fauor intitulizat
Hwer scal meth sith hældh tijl hoffwæ rijdhe
Quis melior reliquo melior facto nisi siquo
Hoo ær bædræ vdhen han bædher gør
Quisque sui doni similatur conditioni
Hwer ær sijn gaffwæ lijgh
Quod nequis amplecti quid anelas id tibi necti
Thw scalt eij attraa thet thw kant eij faa
Quod canis oblatrat tolero dum nil michi patrat
Jegh wrdher eij hwad hwndhen gør bijdher han meg eij
Quod queat accidere iurans non inficiare
Thw scalt eij swærie fore vganghen tingh
Quod dat arista bladi solet omne perutile tradi
Thet ær alth goth aff koorn komer
| Quod preit est lorum ductiuum posteriorum
Then kennær andhen at aghe ther fore agher
Quod noua testa capit inueterata sapit
Thet vngher nymmer thet gammeldh haaldher
Quit sibi consulere qui scit ratione timere
Hannum wordher raadh ther rædhis
Qui gallum girat collum sibi iure requirat
Han scal haffwe hærensønen ther hanen wændher
Quisque sue trieri solet apta profunda tueri
Hwær ladher syt skijb dybæsth
Qui cupit optatum debet dimittere gratum
Hoo kært wil haffwe han scal lijwfft ladhe
Qui non vlla dabit merito non vlla rogabit
Hoo som inthet gijffwer hannum inthet gijffwes
Qui non adiecit vitulo caudam benefecit
Thet war wel at stackæ fick ickæ hallæ
Qui modicum spernit se ditem vix fore cernit
Hoo lidhet forsmaar han blijffwer siældhen rijgh
| Quamuis obriso tortella magis valet auro
Goth ær gwld æn ær kaghen bædræ
Quam prece victa soror propria me plus ope solor
Bædræ ær selffwer at haffwe æn søsther at bedhe
Qui non wlt matri debet parere nouerce
Hoo eij wil lydæ modher han scal lydæ steeffmodher
Quilibet ad propriam tortellam confouet ignem
Hwær ragher ildh at sijn kaghe
Quod dat sors inopi manus officiosa dat ori
Fattig man haffwær eij vdhen aff haand oc i mwndh
Quam visus orbatum magis expedit esse strabatum
Bædræ ær at wæræ skæll æn blindh
Quam temere fandum magis arbitror esse scilendum
Bædræ ær tawth æn tarwæløsth sawth