Peder Laales Ordsprog

Kulturhistorisk baggrund

"Hvo intet vover, intet vinder" siger vi i dag, og sådan har man sagt i hvert fald i 500 år. Udtrykket optræder første gang på dansk i den ordsprogssamling, der går under Peder Laales navn. Den blev trykt i 1506 på foranledning af lærerne ved Københavns universitet, og i den korte fortale roser de i høje toner samlingens ophavsmand, den ellers ukendte Peder Laale. I 1506 lød ordsproget "Hoo inthet wawær han inthet windher". Mange andre af de mundheld, der er skriftfæstet i bogen, har krydret danskernes dagligsprog gennem generationer - og gør det stadig.

Ordsprogssamlingen fra 1506 repræsenterer en velkendt middelalderlig genre. Den er tænkt som skolebog til latinundervisningen og derfor helt igennem tosproget. I alfabetisk orden efter de latinske ordsprogs begyndelsesbogstav bringer den ca. 1200 ordsprogspar. Hvert par har først den latinske tekst, dernæst den danske, der har nogenlunde samme indhold. Forholdet mellem de to dele er i øvrigt vekslende: Undertiden er det latinske afsnit formuleret til formålet som en oversættelse af et dansk ordsprog, andre gange er det omvendte tilfældet, og endelig er en del par sammensat af to allerede eksisterende ordsprog.

De enkelte ordsprog har vidt forskellig baggrund, og samlingen bygger på mange slags kilder, både skriftlige og mundtlige, europæiske og nordiske, gamle og nye, folkelige og lærde. Peder Laales navn dukker op i 1440'erne, hvor en svensk skriver citerer en række ordsprog, som han kender fra "Petrus Laale". Fra første halvdel af 1400-tallet er der bevaret en svensk oversættelse af hovedstammen i 1506-samlingen. Da Peder Laales værk rimeligvis må have eksisteret nogen tid på dansk, før det blev udbredt i Sverige, stammer det antagelig fra midten af 1300-tallet. Det ældste danske tekstvidne er et ganske lille fragment fra ca. 1450. På dansk kendes samlingen i sin helhed først fra Gotfred af Ghemens tryk fra 1506. Bogen blev straks udbredt, viser det bevarede genoptryk fra 1508. Tidens mest fremtrædende formidler af ældre dansk litteratur, Christiern Pedersen, fik en kommenteret udgave trykt i 1515, og den kom til at danne grundlag for danske ordsprogssamlinger i de følgende århundreder.

Peder Laales ordsprog er blevet udgivet talrige gange og udgør første bind af standardværket Danmarks gamle Ordsprog (DgO) I-, ved Iver Kjær og John Kousgård Sørensen, 1977-.

Foruden Ghementrykket fra 1506 udgiver Tekstnet også Peder Laales ordsprog i håndskriftfragmentet NkS813x,4°.