af Peder Låle (1506)   Redaktion: Marita Akhøj Nielsen (2015)  
næste

| A sponse more fuit vsa puella pudore

Ad lectum gresse que nudipes abnuit esse

Mø var bly som brudh hun sprank j seng til suen met bode sko

Ad commensales se confert torta sodales J findher kaghe syne maghæ

Ad iuga vexatur bos alter dum recreatur Ee huiles oxæ men andhen oghæs

Ad spondam pullam non vxor pellitur vllam

Man skal ey kastæ sorth konæ til senghæ fyel

Aduena tondet anus lanam sub ventre nec armo

Gard konæ skal hawæ

Ad loca munifica redit esca datoris amica

Mad hauer minskæ

Agni raro puto quemquam dare munera muto

hoo gyuer domæ lam

Agris vix gliscit disuescere sus quibus hiscit

thet er vnth at væniæ swin aff korn som i ær von

Agros cum serere vetat impia turba virere

Vndæ mæn spyllæ offtæ forthi kommer oldhen sillæ

Alterius plena frustra sonat ere crumena

THen pungh ær thom som ander mans pennigh ær j

| Alter maxille cui substat nat leuis ille

goth ær ath suemmæ men annæn hollær houet op

Algus jn estate messi calet ede locate

Koldh sommer gør varm ladhegul

Alec partiri leuis est energia sciri

syld ær selskiffth madh

Alec parcarum de sumtibus est epularum *

syldh ær madh wyldh

Albida coruina tribus est mihi res peregrina

thet ær sieldh synth ath see hwid raffn

Amphora per sepem data si redit equat amorem

Kan ouer gord ok kan ighen thet gor ee * besth

Amphora fontiuaga redit haut semper sine plaga

kyeldæ ganghen kannæ kommer offtæ brødhen hem

Ampnem paruorum facit vnda frequens fluuiorum *

Mangæ beckæ ok smo gører en stor aa

Ampne potest riuus pocius fieri domitiuus

bethre ær ath stemmæ bek en aa

Annorum spacia percalculat alma sophia

Drothen ær ars æyær man