Stilladsraadens Ruslandsrejse

Forhenværende Tømrermester Thorsen saà sig omkring i en større Kreds af Venner: Naa, saa I vil høre om mine Rejser, Drenge, sagde han, ja, det ka' I jo gerne faa lidt a'; man ska' ikke sætte sit Lys under et Fjerdingkar, staar der skrevet, og om I osse kommer over de halvthundrede li'som en anden, er det dog ikke sikkert, I kommer li'saa langt paa den anden Side Runddelen.

Ser I, det var den Gang Vorherre, han ha'de lagt sin Velsignelse i Byggeriet og Byggegrundene, saa ku' man jo trække sig ned a' Stilladserne og gi' sig til at privatisere, som de kalder det; og da nu Kongen ikke vilde gøre mig til Etatsraad, saa var det, Folket i København gjorde mig til Stilladsraad, og det ha'de jeg osse paa mit Visitkort, da jeg var med Rejseforeningen i Paris til Verdensudstillingen: Oscar de Thorsen, conseiller d'échafaudage. Det er s'gu alletider en Fordel ved den Titel, at man kan drikke Ø1 for Rangskatten!

Naa, jeg vil nu ikke fortælle Jer om alle mine Rejser med Rejseforeningen, for saa si'er I bare, det er Løgn det hele; men jeg vil holde mig til den, vi var paa i Rusland, for den kan I lære mest af, naar I vil ta' efter det. -

Ser I, først maatte jeg jo til at lægge mig lidt efter Russisk; det var jeg ikke inde i i Forvejen, og jeg har nu min egen Sprogmethode, saa jeg sagde Translatøren, hvordanne han sku' gribe det an, for at der ku' komme lidt Gang i Galoscherne i en Hastighed. Og da jeg ha'de faaet 3 Timer hos ham, saa sa' han allerede, at nu ku' han ikke lære mig mere og Mage til Elev ha'de han aldrig haft, saa bedre ku' man jo ikke forlange.

Saa gik vi i Søen med Damperen, halvandet hundrede nydelige unge Mennesker, og vi spillede den russiske Nationalsang til langt ud i Østersøen og øvede os paa at staa med Hatten i Haanden, for det maa man, naar de spiller den i Rusland. Det gik briljant altsammen, Formanden holdt Taler, og lange Peter Holbæk, Brændevinsbrænderen, fortalte om al den Edder og Forgift, han ha'de ta'et med for at

prøve Russerne i, og jeg begyndte jo allerede at gaa omkring og sige et og andet paa Russisk for at vænne Folk til Sproget.

Da vi ha'de passeret Bornholm og var vel ude af de danske Farvande, oprettede jeg en lille russisk Skole paa Agterdækket.

Det er nu ikke værd at nævne Navnene paa alle de stræbsomme Studerende, der meldte sig til Skolen, for man skal aldrig genere Folk i en ældre Alder med at fortælle dem, hvor de har deres Kundskaber fra; men der var da over et halvhundrede Stykker unge smukke Mennesker, som blev anbragt paa lange Bænke, saadan at der var Plads for mig til at gaa op og ned imellem dem med et Papir i Haanden, som Translatøren havde skrevet op paa efter min Sprogmetode. Og da jeg havde faaet den nødvendige Ro og Orden til Stede, saa begyndte jeg:

Ø1, Drenge, det hedder pivo! Kan I nu gentage det højt og tydeligt 3 Gange, pivo, efter Jeres Lærer!

Det kunde de.

Det er et af Grundordene i Sproget, forstaar I, og la' os faa det en Gang til!

Saa gav de det en Gang til.

Det var briljant; nu I har lært det, kan I aldrig komme til at tørste i hele Rusland. Saa gaar vi over til et andet Kapitel: Hvad hedder du, min lille Pige? Kak tvojø imja, djevuska? - De, der har det svært ved Udtalen, ka' ha' Lov til at springe det over; det kan ogsaa klares med lidt Dikkedarer i al Almindelighed. Det er i det hele taget mere for de bedst begavede Elever. Men det næste maa I vide allesammen, ellers kan I slet ikke komme igennem derovre: Ty istinno krasivajæ djevuska! - det betyder: Du er renok en køn lille Pige! Det maa vi ha' gentaget 3 Gange og 3 Gange til og 3 Gange til. Det var rigtigt, det gik med Liv og Lyst, Drenge! Naar I nu sætter pivo til bagefter eller de af Jer, der har lidt mere Mønt paa Lommen: Vino, det vil sige: Vin, saa har I straks en hel lille Konversation til at gøre Jer behagelige med, bare efter første Time. Det koster 10 Øre pr. Mand til Punsebollen, og saa ophæver vi Skolen for i Dag, for naar I lærer alt for meget, er jeg bange for, de skal blive rent tossede efter Jer, Ruspigerne.

Saa tog vi os en Cigar, og vi var nogle af de mere sprogkyndige, som fik en lille Passiar om fremmede Sprog over det hele og hvor behageligt det er at kunne et fremmed Sprog, naar der kommer et fremmed Menneske, og saa, for at opmuntre dem af Drengene, der

ikke var saa ferme endnu, fortalte jeg, hvordan jeg selv havde været lige ved ikke at ku' klare mig ovre i Paris under Udstillingen.

Jeg var ta'et ud alene og ikke med Foreningen, og denne Fanden af en Droskekusk, han blev ved at køre. Hvert femte Minut, saa stoppede jeg ham, for jeg kunde jo godt se paa det hele, at vi kom Pokker i Vold, og saa forklarede jeg ham paa Fransk, hvor det var jeg vilde hen; men om han nu ikke har været rigtig inde i sit Modersmaal, eller hvordan han har haft fat paa 'et, han sa' bare: Oui, monsieur, oui, monsieur, og saa kom der saadan en Skylle af dette modbydelige simple Fransk, som man jo ikke lærer hos de bedre Lærere ... og han videre! Bare pidskede paa Kamelen og gloede op til alle de Uhre, vi kom forbi! Det var Timekørsel, dette her, tænkte han.

Men saa, dengang vi omtrent var kommen helt ud paa Landet, stoppede jeg ham for Alvor. Nu ska' det være Løgn, sa' jeg paa engang, og det forstod han. Jeg Pengene op af Lommen og blev snydt en halv Snes Frank fra, og saa paa en Omnibus ind til de store Boulevarder; dér maatte man ku' spørge sig for!

Der kommer ogsaa en meget nydelig, sortsmudsket Herre spadserende: »Bonjour, monsieur, pardon, s'il vous plâit, est-ce-que vous voulez være saa god at sige mig, hvor jeg gaar hen til Hotel saadan og saadan -«altsammen paa Fransk.

Saa ser han stift paa mig og si'er: Est-ce-que vous parlez anglais?

Nu var det, førend jeg ha'de været med Foreningen i England, saa jeg kunde ikke svare: No, Sir! men jeg rammede ham den ud paa Fransk: Non, monsieur!

Italien? spørger han og rullede helt sort med Øjnene.

Non monsieur!

Espagnol? siger han saa.

Men saa tillod jeg mig at ta' Ordet og sa': Undskyld, sa' jeg, at jeg afbryder Dem i Deres flydende Foredrag, men maaske De taler Dansk?

Han saa' paa mig, lis'om han var be'en helt angst og bange ... Eller Svensk - eller Tysk - Russisk - Portugisisk ...

Han passede over det hele.

Ja, for saa tror jeg, det er bedre, vi afbryder denne behagelige Underholdning: Est-ce-que vous voulez me donner lidt Ild paa min Cigaret? Adieu, monsieur, mange Tak ska' De ha' og hils hjemme! Og jeg ind i den første den bedste Restaurant.

Der staar en lille fiks Opvarter og smiler imødekommende over hele Ansigtet, saa jeg letter paa min Eiffelhue: Est-ce-que vous voulez være saa venlig og sige mig o. s. v. - altsammen paa Fransk.

Men saa aabner han Munden: Det er saamænd meget bedre vi taler Dansk, Herr Thorsen, for jeg kender Dem saa godt og jeg har serveret for Dem og Frue mange Gange ude hos Hansen paa Constantia ... Saa der ser I, Drenge, at man ku' godt ha' kunnet otte Sprog og dog klaret sig allerbedst i Paris paa Dansk. -

Naa, men jeg glemmer rent Rusland, og det var dog det, I sku' faa et lille Begreb om. Ser I, det er stort altsammen derovre, ganske storartet. De Stene, som I presser Jer med i Slipsnaale, dem har de Søjler af inde i Isakskirken, og naar I staar i Moskov li'som her paa Rundetaarn og ser ud over Gitret, saa ka' I tælle flere grønne Kirkekupler, end der er Agurker paa Amager. Deres berømteste Kejser, han hedder jo osse Peter den Store, og hans Støvler ha'de lange Peter Holbæk, Brændevinsbrænderen, paa, den Gang vi var oppe paa Kreml.

Det var s'gu for Resten min Skyld, for vi gaar jo omkring og ser paa alle disse historiske Mærkværdigheder og vi er saadan en lille Afdeling for os selv paa en 8-10 Stykker, saa kommer vi til et Par Pelsstøvler. Jeg vil nok si'e, der ku' snart b'i Plads i Kanen, hvor at de kom frem, og det var Peter den Stores Støvler, sa' Officeren, der viste os rundt: les bottes de Pjotter le grand - de si'er Pjotter i Rusland.

Men saa er'et jeg si'er - paa Fransk: Ja, se det var nu Pjotter le grand, men der staar Pjotter le plus grand, Akkevitpeter, som har været Fløjmand i Hestgarden hjemme, inden at den blev ophævet, og la' os se, om han ka' komme i Ga-Gakkerne!

Officeren turde først ikke rigtig, men vi var jo alene i Afdelingen, og saa sku' I set ham grine, da Akkevitten fik den højre Støvle paa og begyndte paa en lille Trippevals med den røde Kineser, som vi kaldte ham, Galanterivarehandleren, med de skæve Øjne og Ild paa Kvisten.

Der ku' ellers nemt gå Møl i dem, brølede Peter til Officeren, naar de ikke bli'er rørte lidt. Men han havde jo ingen Sprogkundskaber, saa han sa'e det paa Dansk.

Qu'est que c'est va dire? sa'e Officeren til mig paa Fransk.

Oui, Monsieur, sa'e jeg, det er nu ikke saa let at klare - for det var Møl, skal jeg sige Jer, Drenge, den Sort mere urenlige Ord, dem har jeg aldrig lagt mig særlig efter; men saa tog jeg lange Peter Holbæk ved Haanden, og saa sa'e jeg til Officeren:

Voyez vous, monsieur, Peter her, Pjotter le plus grand, han er bange for, at der skal gaa i Støvlerne - og jeg pegede jo paa Støvlerne med det laadne i - det, som der allerede for længe siden er gaaet i ham selv deroppe, og saa slog jeg Peter paa Nødden en 3-4 Gange med Fingeren.

Det ka' I være vis paa, det ku' Officeren forstaa. Tres bien, sa' han, tres bien, den er brilliant, Thorsen, Herr Thorsen!

Hva' var 'et, du lavede med mig? sa' lange Peter. Sku' det være morsomt, at du bankede mig paa Ho'det; hva' var'et egentlig?

Det skal jeg sige dig, Peter; det var det, min lille Datterdatter lærer efter i Skolen nu til Dags; det er det, de kalder for Anskuelsesundervisning; og naar du en Gang ikke mere gider forgifte hele Landet med din frygtelige Brændevin, og du alligevel skulde trænge til lidt Sysselsættelse, saa ka' du saamænd godt leje dig ud til saadan en lille Pigeskole som et helt Anskuelsesmuseum. - Det forstod nu Peter ikke, for han mangler videnskabelig Uddannelse.

Og det vil jeg for Resten si'e Jer, Drenge, det er en stor Nødvendighed, især naar man rejser i Rusland.

For som nu mange af Jer, naar I mødte saadan en rigtig Løjser derovre med bare Ben og en tyk Kæp i Haanden og Haar som en Vildtysker, saa ku' I nemt tro, det var li'som en af dem fra Nørre-Allé, som I skal blive bange for. Men det er det slet ikke. Det er bare en Pilegrim, som er gaaet mange Mile paa sine Ben for at komme ind til Moskov og hilse paa den siberiske Madonna, kalder de hende. Det er den fornemste Mutter Madonna af dem allesammen, og hun har et Kapel lige ved Indgangen til Kreml; naar de er rigtig syge derovre, og der ikke er noget paa Apotheket mer, der hjælper, koster det 100 Rubler, saa kommer Præsterne kørende med hende i Brudekareten med Heste med Topper, og det skal være ganske storartet at se paa.

Jeg tilbød dem paa Hotellet, at jeg vilde gerne lagt mig et Par Timer, saa vi ku' ha' sendt Bud efter hende, men det vandt ikke almindelig Tilslutning. De sa'e, at saa var Russerne ble'en fornærmede, og det vilde saamænd ha' været baade Synd og Skam, for det var mageløs forekommende Mennesker imod os, allesammen. -

Jeg vilde ønske for Jer, I ha'de kendt Admiralen paa det kejserlige Kanonstøberi. Det var en fin Mand og en brilliant Mand Han viste os selv rundt med en hel Ruse Officerer, og vi stod og saa paa, at de

støbte en Kanon. Det var meget interessant, for Jernet, det flød og fraadede, saa der stod li'som et helt Skum i Vejret.

Det er en kraftig Bajer! sa'e jeg til Admiralen, som stod lige foran mig.

Was belieb? si'er han - paa Tysk.

Kräftiges pivo, si'er jeg, for at han skal forstaa det bedre, lige anstukket, frisch vom Fass!

Ja, det skal De ha' Ret paa, sa' han, eller saadan noget lignende, og grinede.

Bitte, Hr. Admiral ..., saa stak jeg ham mit Kort: Oscar de Thorsen o. s. v.

Mange Tak, Hr. Thorsen, og jeg fik hans igen. Ku' det interessere Dem, sa' han, at se, hvorledes man støber dette her Bisselæ'er Staal eller Bismer Staal?

Mit Vergnügung, bitte sehr, Hr. Admiral!

Der skü' I set et Syn, Drenge! Først li'som Hjul og Gnister fra en halv Snes Grundlovssole paa Tivoli, og saa kommer det flydende røde Jern farende ud i en varm Straale.

Den ku' være god i en hul Tand, sa' jeg til Admiralen, og vi begyndte paa en lille rask Diskussion om Støbning over det hele, men saa er det, den røde Kineser dunker mig i Ryggen og spørger, om jeg ikke ha'de en Cigaret. Jeg havde nu ikke no'en; men jeg vender mig til Admiralen: Entschuldigen Sie, Pardon, Hr. Admiral, die kleine Abbrechung! Men det er min Ven, der rothe Kinese sogenannt, der wollte gern haben en Cigaret, Sie haben vielleicht - und so weiter?

Og Admiralen: Pist! han vinker paa en Slave, som spænder ud og kommer tilbage: Værsaaartig, si'er Admiralen, Hr. Rath - det var mig - og han rækker mig et Etui med Cigaretter.

Med Forlov, si'er jeg, og ta'er først selv en, saa gi'er jeg Kinesen en. Mange Tak, si'er jeg og vil række dem tilbage.

De skal beholde dem allesammen, si'er Admiralen, og Etuiet med, Hr. Rath, zum Andenken!

Det skal jeg ikke nægte, det syntes jeg var nydeligt, og det sa'e jeg ogsaa til ham: Hr. Admiral, sa' jeg, das war nett! - Ich danke Sie; nicht für das Fuderal, denn das kan ich kaufen für en Rubel, aber ich danke Sie für das hübsche Gedanke. Og saa stak jeg ham paa Næven: Habe die Ehre, Hr. Admiral!

Habe die Ehre, Hr. Rath! sa' han li'saadan.

Det var en storartet Mand! - I det hele taget, vi blev modtaget som Danske af Russerne brilliant, og de Danske, der boede derovre, de var osse glimrende. Der var en af dem, som havde været der i 50 Aar, og det sa' han med Taarer i Øjnene, at han ku' slet ikke tale et Ord Dansk mere, saa det kan jo godt være, det var Løgn, at han nogensinde ha'de kunnet det; men det var ellers en meget behagelig ældre Medborger.

Ham var vi nogle Stykker med paa Industriudstillingen i Moskov, og der er det, li'som han gaar og tosser rundt paa Tysk og ikke ka' komme rigtig ud af det, saa si'er han igen, at det gjorde ham saa forfærdelig ondt, at han ikke kunde huske et Ord Dansk mere, men saa sa'e jeg til ham:

Det er rigtig kønt af Dem sagt; det ved Gud, det er, det er nydeligt, og De er en ægte Hædersknøffel, men nu ka' vi den!

Hva' beha'r?

Jo, jeg mener, De behøver ikke mere at fortælle os, hvad De ikke kan; men skulle De ikke, siden De nu engang er Fører herude, kende Navnet paa det store, dejlige lyse Pigebarn, som gaar der med en noget mindre Veninde og sender Peter og Kineseren saadan no'en vældige Øjne?

Men lige med det samme maa Pigebørnene ha' hørt, hvad jeg sagde, for et Øjeblik efter er de bægge to paa Siden af os og si'er paa Dansk:

Goddag, Danske!

Saa var det hverken værre eller bedre end et Par smaa københavnske Gavtyve, der var taget over for at synge lidt for Russerne, og de var to Veninder foruden, og den blonde ha'de været i Rusland, fra hun var 14 Aar, og det var næsten 10 Aar siden, de ha'de hørt Dansk, no'en af dem.

De vilde ha' været ud og ta'et imod os med Buketter og Dannebrogssløjfer, men det ha'de nok ikke været rigtig velset paa højere Steder, og det syntes jeg for Resten var Synd; for Herregud, det var rigtig nydelige Pigebørn, og flotte i Klæderne. Og danske var de med Liv og Sjæl, de laa altid i Haarene paa de tyske Agenter derovre, og de hadede Tyskerne, fortalte de, og det er osse no'et nærigt Rak i Udlandet. Førend de gi'er et Par Skilling ud, vender og drejer de dem en halv Snes Gange i Haanden, og saa putter de dem som Regel tiisidst i Lommen igen.

Nej, det kan man ikke si'e andet, de danske Pigebørn, de ha'de ikke glemt Danmark; Rusland holdt de meget af, det var et flot Land, et brilliant Land, men Danmark, det var dog deres gamle Fædreland.

Den Dag de andre var oppe at se paa denne Kroningskirke, saa besøgte vi dem, no'en Stykker, ude i Pensionatet, hvor de boede; de havde selv lavet Frikadeller paa gammel dansk Manér med stuvede Kartofler, det havde de ikke smagt, saa længe de havde været borte, og vi lærte dem de nyeste hjemme fra, der gik i de Tider: Rundt paa Gulvet! og de rigtige Slagudtryk, at Jacob er storartet! og Der er Bal i Haven! Jeg forsikrer Jer for, Drenge, de var li'som Børn; de havde Taarer i Øjnene af at høre rigtig Dansk igen af det ægte.

Til Osten kom saa Peter med en Akkevit, 1ste Klasse A med Stjerne, og vi sad der og gav ingen Penge ud og spiste og sang og morede os storartet. Det eneste var vi allesammen enige om bagefter, som vi havde savnet i det hele, det var en rigtig gammel Karlsberg! - -

Ja, det tænker I nu ikke over, Drenge, naar I sidder en Sommeraften og drikker Jeres Øl udenfor Koncertsalen og hører paa Lumbye, hva' det vil si'e at være i Udlandet; men jeg skal aldrig glemme som den Gang, vi sejlede væk fra Kanonstøberiet derovre. Saa stod Officererne og Folkene opstillede ved Landgangsstedet med Haanden til Huerne, og vores Formand, da vi ha'de gjort los, saa udbragte han et Vive la Russie! forstaar I, Drenge, paa ægte Pariserfransk f. f., og vi svarede med 3 lange og 3 korte.

Og saa begyndte Russerne med Vive le Danemark! med almindelig Jubel bagefter, og vi stod der og tog imod den uden at blinke, og vores Horntudere, vi ha'de med, spillede Kong Christian og Damperen gik af Sted med os ....

Jo, det var smukt, det var nydeligt, det var storartet; man følte sig li'egodt, som om man stod med et lille Storkors af Dannebrog paa Brystet. - -

- Se nu ka' I jo tænke lidt over det, Drenge, og saa ka' I for Resten gaa hjem og hilse Jeres Koner, som Kongen sa', og fortælle, at I har hørt om Stilladsraadens Ruslandsrejse.