21|Middagshvile
Anders ligger i Karlerum,
Hestene stamper i Staldgulvs Sten,
Anders tænker paa Middagsslum –
og paa andre Ting – og en anden een:
– – –
»Ellen rejste ved Høslætstid ....
hør, hvor den tuder, den Søndengalm ....
Ellen rejste ved Høslætstid ....
muggent lugter min Sengehalm.
»Luften er flimmer og blaaliggraa ....
Tvestjært falder fra Væggen ned.
Men hvad nu Ellen hun tænker paa,
Ellen enest i Verden veed.
22|»Som
hun kunde rive Stubbene af!
Som hun kunde le En Sommer i Sind!
Men sløj var jo Lønnen, Husbond gav,
Og hun var jo snurr som en Hvirvelvind.
»Ellen rejste .... naa ja .... hvad saa? ....
Kæreste op og Kæreste ned! ....
Røgen blaaner hen i det blaa –
Hjerterne ryger i Evighed ....«
