25| Torden
Aftenskæret er i Skyer begravet, –
dæmpet Dønnen høres over Havet.
Skyerne hæver sig med hidsige Kamme
som en Hjerne, hvis Tanker tit slaar i Flamme.
Som en Jættehjerne, der harmspændt higer
hen gennem Sommerens varme Riger.
Og Lynene sprænge i Natten ind
som gloende Splinter af staalhaardt Sind.
Tordenen runger over Gaarde og Hytter,
Skyerne tale, og Jorden lytter.
Skyerne tungt over Jorden melde
Timen for Vejrets Enevælde. – –
26|Min Higen ænser intet og ingen,
Vejrets Kræfter strømmer under Vingen.
I Blinde spænder den Farten frem
over bange Sind og brændende Hjem.
Drømmer sig eet med de lynende Skyer
og tror, at Befrielsens Time gryer.
