37| Jeg drømte
Jeg drømte, at jeg og min Hjertenskær
skulde fare til fjerne Lande,
hvor Solen var større, og Vaaren
bar rigere Løv om sin Pande.
Jeg drømte, at jeg og min Hjertenskær
skulde fare fra Hjemmets Stængsel,
og vi skulde Frihed finde
for al vor evige Længsel.
Saa sejlede jeg og min Hjertenskær
gennem Drømmens Nætter og Dage –
og vi skulde sammen bygge
og aldrig længes tilbage.
Vore gamle Guder som Klipper stod,
vilde stænge for Stavn og Færden –
vi lukte for dem vort Øje
og bad til den vide Verden.
38|Saa sejlede jeg og min Hjertenskær
vore fjendske Guder til Grunde –
og slog deres døde Tavler
med Ord fra levende Munde.
Saa sejlede jeg og min Hjertenskær
gennem Skum og skinnende Vove,
og trodsigt vendte vi Ryggen
til Guld og til grønne Skove.
I Landet, hvor vi vilde bygge og bo,
var der Ungdom og Vaar og Helse –
og Vækst i Klarhed og Skønhed
og Sjælenes frie Frelse.
