1r|Reth elscuens dydh met sangh oc frydh
thet well iek lowæ och prisæ.
Eth blomster er till iegh ey nefnæ wil,
som eress met thennæ sammæ wisæ.
Hun er bodhæ fawer oc dydæligh
och wiss oc klok forudhen all swigh
och troo forudhen gallæ.
Som solen for andhræ smoo stierner er,
sligh er then iomfru bodhæ fern oc ner
blandh fruer oc iamfruer allæ.
Heyæ, heyæ,
willæ hun megh till sek kallæ.
Matthæ iek endh fanghæ thet bloster ath see
myth hiertæ hawer lawth i dwale,
tha ware iegh skildh wedh alskøns we.
Mathæ iek weth hynnæ talæ
som iegh hauer kierest for allen tingh.
Ware werelsens quinnær vth ynnen en ryngh,
thet ware full fawer en skare.
Hynnes lighæ skullæ man ther ikkæ fynnæ
blandh fruer och iamfruer oc høweskæ quinnæ,
hwo thet willæ taghæ til ware.
Heyæ, heyæ,
Crist gemmæ hennes lyff forudhen all fare.
En liliæquist — ath enghen thet vistæ —
1v|iek haffdæ hennæ saa ynerligh kier.
Ihwar hun gaar, ihwar hun staar,
hun ligher myth hierthæ full neer.
Thet wet wel Fadher i hymmærigh
ath iegh saa syrgher, jek lignes eth ligh.
I allæ myn akt oc synnæ,
then sorrigh jek ber vthy myth brist,
then hauer hun ynnen myth hierthæ tryst.
Mathæ jegh en gledhen fynnæ.
Heyæ, heyæ,
mathæ iek endh then liliæ vynnæ.
versus Nw tykkes mek saa vthy myn
how,
hun well megh swighæ, then lilia.
Then ryghæ Crist, ther alt formaa,
thaa gywet hun fremmæ syn williæ.
Thet syer iek paa myn wissæligh troo:
Hun er then wenestæ paa iordhen maa gaa,
Crist wnnæ hennæ synæ lighæ.
Jek armæ man, saa lithet jegh kan,
ath iek then liliæ saa lidhet aff wandh.
Then liliæ, hun wel mek swighæ.
Heyæ, heyæ,
hwi mwnæ hun nw saa fighæ?
versus Nw well iek vendhæ myn how
ygen,
men wy ey sammen maa bliwæ,
scriwæ ynnen myth hyertæ then liliægren
saa lengæ som
2r| iek maa lewæ.
Hun skall ther aldhrigh slettes aff,
ware iek en veth then helliæ graff,
oc hun veth verdens ændhæ.
Hennes villiæ ath gøræ er iek till redhæ,
krybæ paa mynæ bare knæ ower mark oc hedæ
om hun mek bothen sendhæ.
Heyæ, heyæ,
sydhen førstæ synnæ iek hynnæ kendhæ.
