det er liv,
hvor iskolde byger pisker jorden ren
og fri for snavs,
hvor lynene spreder de lyssky taager,
der dækker den gamle lort, i de mørke stuer–
det er liv,
naar de usunde, blege padder,
der lurer med røde øjne,
skrumper ind og revner
i solens brændende, ærlige lys –
vi hader et liv i lavendelduft
med sladrespejl og tre par skørter –
noble herrer med luder om natten
og hestehov i gamacher –
vi vil gennemskinnelig klarhed,
vi vil se, hvad der er,
for vi ved,
at esprit og etik og jomfrufødsel
er pikanteri for kastrater –
vi ved, at eet rum er nok til to,
petroleumsovn og fedtebrød,
og en seng, hvis de elsker hinanden –
vi ved, hvordan eros er,
og hvordan hun ser ud under tøjet –
vi ved, at de gamle og hengemte lig
stinker værre
end de, der har tørret i solen –
kom frem,
kom ud fra den lunkne og sure luft,
der er mættet med osen fra stjaalne kødben
af spyttet fra hviskende læber
eller bliv derinde
og kvæl jer selv
i jeres egen giftige aande –
vi vil bruge jer,
vi strør jer ud paa vor magre jord
for at gøde de svage planter –
og naar engang vore frugter modnes,
er luften ren. –
