da jeg var ti aar,
gik jeg ved stranden
og spændte mine unge muskler
for dig, inga –
jeg vadede mellem sten –
jeg bar tunge kantede sten
til din havn, inga –
jeg med mine bare drengefødder
i det klare tangblomstrende vand –
og du sad og skrævede
med store øjne og faste runde knæ,
mens jeg byggede havn
til dine skibe, inga –
husker du din mors lange skygge paa vandet
og vore røde ansigter,
da vi var ti aar, inga –
