af (1932)   Redaktion: Camilla Zacho (2015)  
forrige næste

52| intet

- jeg sidder og læser – af og til ser jeg op – mine tanker ruller frem – langsomt og trægt – blødt som giftgas, der sugende stryger henad jorden –
– jeg har et eller andet lille saar – en ubetydelig skramme, der mærkes –
– nogle dage, sommetider ogsaa nætter, har jeg et saa brændingsbrusende begær – saadan et haab, der gør alt andet meningsløst –
– et magtbegær ....: det, jeg vil, blir saa afsindig kolossalt
– alt det, jeg maa eje af livet –
og her sidder jeg og læser – ryger en cigaret – drikker et glas vin – elsker en kvinde, jeg ikke elsker – og mit saar borer sig ind – og aabner sig igen som tanker –
– tanker af samme køn, der intet kan føde –