af Gustaf Munch-Petersen (1933)

59|salvatore bambara

alle sang -

salvatore bambara
sad alene
og saa paa sine hænder -
saa løftede han øjnene
smilende
lyttende -
o de er glade
og det er mine ord, de synger,
og ingen ved det -
mine -,
og ingen ved det -,
o herligt -!