Viben skriger
en Cirkel sort
skriger en Kurve hvid
i Luften –
Saltengen drejer sig
grøn-graa vaad
med et lukket Æg
i Midten –
Havet glider rødmende
ind i Solens Ild,
Aften aander Salt
mod Morgens Vind –
En Maage forsvinder i sløret Sus,
Fiskeren vaagner til Dag –