af (1932) Redaktion: Camilla Zacho (2015)

inga

da jeg var ti aar,

gik jeg ved stranden

og spændte mine unge muskler

for dig, inga –

jeg vadede mellem sten –

jeg bar tunge kantede sten

til din havn, inga –

jeg med mine bare drengefødder

i det klare tangblomstrende vand –

og du sad og skrævede

med store øjne og faste runde knæ,

mens jeg byggede havn

til dine skibe, inga –

husker du din mors lange skygge paa vandet

og vore røde ansigter,

da vi var ti aar, inga –