- jeg sidder og læser - af og til ser jeg op - mine
tanker ruller frem - langsomt og trægt - blødt som giftgas, der sugende stryger
henad jorden -
- jeg har et eller andet lille
saar - en ubetydelig skramme, der mærkes -
-
nogle dage, sommetider ogsaa nætter, har jeg et saa brændingsbrusende begær -
saadan et haab, der gør alt andet meningsløst -
- et magtbegær ....: det, jeg vil, blir saa afsindig kolossalt
- alt det, jeg maa eje af livet -
og her sidder jeg og læser - ryger en cigaret
- drikker et glas vin - elsker en kvinde, jeg ikke elsker - og mit saar borer
sig ind - og aabner sig igen som tanker -
-
tanker af samme køn, der intet kan føde -