generationer
ordene rakte sig
som beredvillige hænder imod os:
|vent
se, i er unge,
se jeres smalle skuldre,
jeres ufærdige træk –
se livet staar undseeligt
som en fremmed blandt jer –
hør jeres tankers hurtige skridt,
naar de flygter for hinanden,
og vent –
lader i nu jeres ord
storme ud over verden,
for at splitte menneskenes ro,
i morgen vil i forgæves lokke dem tilbage–
