9|I

En Morgen, lige før han skulde gaa til sit Kontor, fik Højesterets- sagfører Ludvig Menthe Besøg af en civilklædt Opdagelsesbetjent, der meddelte ham, at hans Broder Overretssagfører Carl Emil Menthe sent om Natten var bleven anholdt i et Restaurations-Lokale.

Anledningen var en forholdsvis ubetydelig Veksel, som den Bank, der diskonterede den, ved et rent Tilfælde straks havde fattet Mistanke til. Den bekendte Forretningsmand, hvis Navn stod paa Vekslen, havde en halv Time efter, lige før Lukketid, haft et Ærinde i Banken, og da Vekslen blev ham forevist af Direktøren, havde han øjeblikkelig erklæret den for falsk, – ovenikøbet var hans Navn ikke særlig behændigt efterskrevet.

Da det var klart, at et saa stort og anset Firma som C. E. Menthe ikke vilde gribe til saa fortvivlede Midler for at rejse 10| en Sum paa faa Tusind Kroner, hvis det ikke i Forvejen var langt ude i Svindel og Bedrageri, anmeldtes Sagen straks til Politiet.

Overretssagføreren eftersøgtes baade paa sit Kontor og i sin private Bolig: Kontoret var lukket og i Hjemmet blev kun antruffen hans gamle Husbestyrerinde – C. E. Menthe var ugift –, der oplyste, at Overretssagføreren havde spist Frokost Kl. 1, var gaaet Kl. 2 og næppe kom hjem før sent om Aftenen.

For en Sikkerheds Skyld havde man sendt Opdagere til alle Eftermiddags- og Aften-Tog og til alle afgaaende Færger og Skibe.

Men at Overretssagføreren skulde have tænkt paa at flygte, var ikke sandsynligt. Ellers havde den falske Veksel sikkert været større. Og det oplystes hurtigt, at han ikke i de andre Banker havde hævet Penge af Betydning i de sidste Dage.

Paagribelsen gik da ogsaa saa let som Fod i Hose. Til Middag var han ikke i nogen af de Restauranter, hvor han ellers søgte – det blev siden oplyst, at han 11| havde spist hos en Veninde i en af Østerbros Sidegader, og ved 11-Tiden var han og hun kørt hen i det Natlokale, hvor en Opdager diskret havde holdt Øje med ham til Kl. 3, da Lokalet lukkedes. Uden at Nogen havde fundet noget paafaldende i det, havde Opdageren, mens den unge Dame et Par Minutter var inde i Toiletværelset, sat sig hen til Overretssagføreren, havde stille præsenteret sig og sit Politiskilt for ham og havde aftalt med ham, at han, Opdageren, skulde udgives for en gammel Provins-Ven, der havde noget meget vigtigt at tale med ham om.

Da Klokken var mange og den unge Dame træt og søvnig, havde hun uden Fornærmethed accepteret at blive sendt solo hjem, mens de to Venner fulgtes i en anden Automobil.

Overretssagføreren havde, efter det første Øjebliks Bestyrtelse, gennnemført sin Rolle med Koldblodighed og godt Humør. Han spøgede utvungent med Opvarteren, mens Regningen blev opgjort – han og Opdageren tog sig paa Falderebet en Whisky –; han betalte flot og rigeligt Damens 12| Automobil forud; han var skæmtende og galant og udkastede Planer om, at han og hun og Vennen fra Provinsen næste Dag skulde have det hyggeligt sammen. Saa var hun kørt til sin Sidegade paa Østerbro og de to andre til Raad- og Domhuset, hvor en Assessor, den unge Thorvald Thomsen, i Betragtning af Sagens fremragende Betydning trofast havde siddet og afventet den celebre Gæst.

De havde talt med hinanden, som Gentleman taler med Gentleman. Overretssagføreren havde til Støtte den Overlegenhed, som Alderen altid giver; desuden var han i juridiske Kredse beundret for sin klare Hjærne; endeligt var han selskabelig set en Charmeur.

Den 15 Aar yngre Assessor, der lejlighedsvis havde truffet den ansete Sagfører i Selskabslivet, lod sig nu som tilforn bedaare.

Uden Spor af Jeremiader eller undskyldende Dikkedarer eller juridisk Spilfægteri redegjorde C. E. Menthe elegant, næsten spøgende for sine Affærer. Assessoren, der til daglig førte en hæderlig Kamp for at ordne sit Liv indenfor Ram13|men af de 6–7000 Kr., han ved Gage og Rente af Medgift kunde regne med som Aars-Indtægt, blændedes og forfærdedes over den Verden, hans berømte Anholdte i hastige store Træk skitserede for ham. En Verden, hvor der tumledes med Millioner. Hvor Indsatsen var hensynsløs Spekulation og Gevinsten et Liv uden smaalig Udregning. Et Liv i stadig Fare, men ogsaa i Farver og Fest. Et Liv med Partout-Kort til al Jorderigs glade Vellyst.

Først Kl. 5 om Morgenen skiltes Assessoren og Overretssagføreren. Og det var Overretssagføreren, der taktfuldt maatte bringe Samtalen til Afslutning.

Han havde taget sit Uhr op og sagt: »Klokken er 5, stort videre kommer vi vel ikke i Nat, og baade De og jeg trænger til at sove.

De kan med rolig Samvittighed lade mig arrestere, og saa tales vi videre ved i Morgen eller naar det maatte passe Dem.« Smilende tilføjede han: »Nogen Fare for, at jeg skulde være optagen, er der jo næppe.«

Assessoren lod tilføre Protokollen, at der efter Anholdtes uforbeholdne Tilstaa14|else var afsagt Arrestdekret over ham. Hvorpaa de to Herrer ønskede hinanden Godnat og en Betjent høfligt fulgte Overretssagføreren over til den bedste ledige Celle.