Tekstredegørelse
Ditte Menneskebarn 5. Mod Stjærnerne

Bogbeskrivelse

Mod Stjærnerne udkom november 1921, kostede 9 kr. heftet og omfatter 4 + 276 sider. 1 Ditte Menneskebarn. 2 blank. 3 Martin Andersen Nexø – Ditte Menneskebarn – Mod Stjærnerne – ” – – Du som lagde Hjertets Gløden / slot for Verdensrummets Kulde / – haaber du endnu bag Døden? – –” – Forlagsmærke (vignet) – Forlagt af H. Aschehoug & Co. – Kjøbenhavn MCCCCXXI. 4 Copyright 1921 by Martin Andersen Nexø – Kjøbenhavn Græbes Bogtrykkeri. Pagineringen begynder ved kapitel I. Tekst s. 1-276. Omslaget er i den heftede udg. gullig riflet karton med sort tryk, ordene Ditte Menneskebarn i mørkeblåt. På bagsiden reklame for Ditte Menneskebarn bind I-IV med uddrag af eng. og amer. anmeldelser. Omslaget er i den indbundne udg. vissengrøn shirting med tekst og forsidevignet i præget guldtryk. Der forelå nu også en indbunden udg. med skindryg. Pris for det samlede værk heftet 41 kr., den indbundne udg. 56 kr. og den indbundne udg. med skindryg 70 kr. Længste linje 8,5 cm. Omslagets højde 18,8 cm, de beskårne siders højde 18,2 cm.

Tekstrettelser

Til grund for denne udgave ligger 1. udgave, 1. oplag. De væsentligste ændringer i senere udgaver er omtalt i efterskriftens afsnit 8, »Senere udgaver«. Om ændringerne i 1. udgaves flg. oplag, se afsnit 7, »Tekstrettelser«.

Nexøs særlige ortografi og tegnsætning, hans varierende brug af accenter samt hans forskellige stavemåder (f.eks. »ferm« – »færm«, »Køerne« – »Kørne«) af samme ord er overalt respekteret.

Under korrekturlæsningen er der af de tre korrekturlæsere anvendt tre forskellige eksemplarer af tekstgrundlaget, ét tilhørende udgiveren og to tilhørende Det Kongelige Bibliotek, ’Brøndum-Nielsen-samlingen’ hhv. katalognr. M. 538/60, 8vo. Under kollationeringen er der ikke konstateret afvigelser imellem de benyttede tekstgrundlag.

I tilfælde af tvivl om en formulering i 1. udg., 1. oplag, er trykmanuskriptet (i det flg.: tm.) altid konsulteret. Om dette se afsnit 11, »Arkivmateriale«.

Senere oplag af første og anden bogs 1. udg. er også konsulterede. Disse er med stor sandsynlighed sat fra grunden efter tm., idet der i dem både forekommer fejl, som ikke fandtes i 1. oplag, og korrekte formuleringer, som var fejlbehæftede i 1. oplag. Ud fra en sammenholdelse med både tm. og flg. oplag har tekstfejl i første og anden bogs 1. oplag derfor kunnet rettes med større sikkerhed. Om 1. udg.s følgende oplag se afsnit 8, »Senere udgaver«.

Der er foretaget stiltiende rettelser af 48 indlysende, banale tekstfejl som f.eks. »Bagerbutik« < »Bagerbatak«, dittografier som »at« < »at at« og »Gaarden« < »Gaaarden«, sætters overspringelse af ord eller bogstaver som f.eks. »til at snakke« < »til snakke« og »Flætninger« < »Flæninger«, udfalden sats m.v. Der er endvidere foretaget stiltiende rettelser af 34 fejlvendte eller fejlanbragte citationstegn.

Endelig er der foretaget følgende 75 tekstrettelser, som, medmindre andet er angivet, alle er i overensstemmelse med tm.:

5 A1beslaglagdebeslaglagte
5 A2hun saahun saá
5 A3»Du fryserDu fryser
5 A4nu: Imorgennu; I morgen
5 A5taget Stødet aftaget Stødet a
5 A6og saaog saá
5 A7Gaden.Gaden-
5 A8jeresJeres
5 A9GratulantenGRATULANTEN
5 A10pludselig:pludselig;
5 A11Almindeligheden?Almindeligheden?
5 A12derhenneder henne
5 A13en lille Hjærtestyrkningen ille Hjærtestyrkning
5 A14Lejet!Lejet!
5 A15Mæle. – DetMæle. – »Det
5 A16halvgalehalgale [tm. utydeligt]