© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Efter hjemkomsten fra sit ufrivillige eksil i Sverige og Sovjetunionen 1943-46 var Nexø populær som aldrig før, hans bøger kunne igen udkomme frit i Danmark, og der var efterspørgsel på dem.
Ved udgivelsen af Et Skriftemaal spurgte K.K. Nicolaisen, hvad dette egentlig var for et værk, og Nexø svarede:
»Et Skriftemaal« er en meget gammel Ting, noget af det første jeg har skrevet. Jeg tænker Historien er blevet til under min Rejse til Syden 1894-96; da skrev jeg nemlig en Roman, som jeg senere har tilintetgjort ÷ dette Stykke der var en Del af Romanen. Senere offentliggjorde jeg det i »Verdensspejlet« for mange Aar siden – og har siden glemt det. Da saa Forlæggerne efter Hjemkomsten i Beg. af Juni 45 plagede mig for Manuskripter, kom jeg i Tanke om dette, og overlod Carit Andersen det, hvis han selv ville grave det frem og kunne bruge det. Og naturligvis kunne han bruge det – han købte det ubeset. Nu efter at Fortællingen er udkommet, har jeg læst den igen og er forbavset over, saa klart og rent Dansk jeg skrev dengang – bedre end nu.
(Brev nr. 705)
Ja, Nexø havde måttet grave dybt for at imødekomme Carit Andersen. Det omtalte romanforsøg havde han, som nævnt i nærværende efterskrifts afsnit I.1, indgivet til Gyldendal i marts 1898, men han havde nu ikke destrueret manuskriptet efter Peter Nansens afvisning måneden efter. Enkelte afsnit af det indgik i hans tre første romaner, Det bødes der for – (1899), En Moder (1900) og Dryss (1902); endelig fandt to digte fra manuskriptet langt senere vej til hans Digte (1926).
Og manuskriptet eksisterer endnu – bortset fra den del, hvorfra Et Skriftemaal er hentet. Vi kan derfor ikke vide, hvilke ændringer Nexø måtte have foretaget i denne del af manuskriptet, hverken inden han i 1908 lod den offentliggøre som selvstændig fortælling i Verdensspejlet, eller som separat bogudgave i 1946.
Om romanforsøget, manuskriptets historie og om den plads, Et Skriftemaal oprindelig indtog i romanen, se i øvrigt Børge Houmann (red.): Af en ung mands papirer.
Et Skriftemaal anmeldtes bredt og forbløffet. I Social-Demokraten skrev Svend Erichsen, som i 1938 havde udgivet en lille Nexø-monografi:
Nu har den gamle Digter (...) paany aabenbaret sin ædle Sans for det, der ligger udenfor al politisk Agitation eller Digtning. Det er blevet til et document humain om en purung Piges hurtige Ryk fra Barn til Kvinde (...). Det er en individualistisk, men alligevel almengyldig Skildring. Den er ikke stor. Den er snarere spinkel. Men den er sanddru.
(Social-Demokraten, 19. november 1946)
Tom Kristensen anmeldte under overskriften »En Overraskelse«:
Man tror ikke sine egne Øjne, naar man læser den. Man slaar om paa Titelbladet. Ja, der staar Martin Andersen Nexø. (...) Er der da en anden Forfatter, der hedder Martin Andersen Nexø, eller er det en Martin Andersen Nexø fils, som vi aldrig før har hørt om? Nej, det er the grand old man; men han er saa mangesidig, at man skal vogte sig for at klippe en Taa her og hugge en Hæl der, saa at han kan passe tæt og godt ind i en firkantet, kommunistisk Rubrik. Og det overrumplende, han har gjort, er det ganske simple, at han har skrevet en Bog om Mennesker. Det er, ligesom han vil sige os, at der er mere mellem Himmel og Jord, end der staar i Karl Marx. (...) Saadan kan Martin Andersen Nerxø ogsaa være. Hvor har han overrasket os tit!
(Politiken, 30. oktober 1946)
Og i Fyns Venstreblad skrev Johan Koch den 15. november 1946:
Den gammeldags Stil og Fortællemaade er gennemført med en saa dan Konsekvens, at man virkelig til Tider har Fornemmelsen af, at det er et gammelt Dokument, man sidder og læser. Et virkeligt Kunststykke af den snart firsaarige Mester.
Nexø selv morede sig over al den begejstring, der nu blev hans gamle, i sin tid afviste fortælling til del. Til Walter A. Berendsohn skrev han den 13. november 1946:
ET SKRIFTEMAAL faar en straalende Kritik. Kritikerne tror, at Bogen er skrevet nu og at jeg altsaa har omvendt mig til det bedre – bort fra det pinlige sociale. Naar jeg oplyser, at det er et Arbejde fra min grønne Ungdom, bliver de flove.
(Brev nr. 702)