© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Denne lange fortælling stod først at læse som føljeton i Illustreret Tidende, nr. 1-10, oktober-december 1907. Enkelte afsnit af den bygger på stof fra tre artikler i dagbladet København, april 1902, »Stenhuggere«. Se nærmere herom i afsnit V.6.
I en samlet anmeldelse af Jeppe Aakjærs Jævnt Humør, Johan Skjoldborgs Himmerlandsbroen og Nexøs Lykken fremhævede Hans Brix i Politiken de tre bøgers sikre naturskildringer. Imod Nexøs indvendte han mildt,
(...) at den allegoriske Form med Slutningen lader Poesien i Stikken for det Reelle (...). Døden er ikke fri for en fjern Lighed med den barske, men velmenende Velgører i Solstraalefortællinger.
Men denne diminutive Roman er gjort med kyndig Sikkerhed. Det overnaturlige er forenet med det hverdags paa en simpel og stor Maade, der gør et stærkt Indtryk. (...) De enfoldige og stærke Mennesker, der skildres, er i Slægt med Selma Lagerlöfs svenske Bønder (...).
(Politiken, 5. oktober 1913)
Lokalpatriotisk begejstring var der i Bornholms Social-Demokrat, hvor »K. A. P.« (højst sandsynligt Kristian Andreas Petersen (1855-1929), en ungdomsbekendt og senere ven af Nexø, nævnt i Erindringer, s. 374, stifter (1904) af socialdemokratiet i Nexø by) fremhævede denne og andre af Nexøs bornholmerskildring for deres:
(...) henrivende Skildringer af den bornholmske Natur. Ingen har skildret denne Natur som han. Han kender denne Natur ud og ind (...); kender den, ikke som en Turist, men som en gennem lange Tider fortrolig Ven. (...)
Dersom vi havde dem samlede i en særskilt Bog alle de Skildringer af bornholmsk Natur, Andersen-Nexø har strøet om sig i sine Bøger (...), saa vilde vi have en Bornholmsbeskrivelse saa poetisk og rig, at næppe nogen anden dansk Landsdel vilde kunne opvise Magen.
(Bornholms Social-Demokrat, 13. oktober 1913)
I Østsjællands Folkeblad hævede signaturen »G.« sig til at mene, at Lykken overgik selv Pelle Erobreren, idet han øjensynligt overså, at Lykken ikke er skrevet efter, men samtidig med Pelle:
Halvt i Æventyrstil, halvt i Romanform fremtræder denne Bog som et nyt og ejendommeligt Udslag af Andersen-Nexøs Fortællekunst. (...)
»Lykken« vil indtage en fremragende Plads i Andersen-Nexøs Produktion. »Pelle Erobreren« var Realisme. »Lykken« er en højere Enhed af Romantik og Realisme, og det er maaske her, AndersenNexø har fundet sit egentlige Felt.
(Østsjællands Folkeblad, 12. oktober 1913)
I denne gunstige bedømmelse var Berlingske Tidende ved »Chr. G.« ikke just enig:
»Lykken« begynder symbolsk og mystisk (...). Den ender menneskeligt, ja mildt, med en Familie-Lykke, som vil tilfredsstille enhver Almanak-Læser. Rent kunstnerisk virker dette en Smule forvirrende. (...)
Sikker Fortæller er Andersen Nexø ikke.
(Berlingske Tidende, aften, 2. oktober 1913)
Dog fandt enkelte af naturbillederne nåde for anmelderen, der fremhævede »Hans Kempes Morgenvandring i det isnende Mulm [som] Digtning af en storladen Ægthed i sin Menneskefølelse og dybe Naturbetagelse.«