Martin Andersen Nexø
Soldage (1903)

Udgave: Henrik Yde 0.2


Martin Andersen Nexøs Soldage (1903) er en vittig og charmerende rejsebog fra Andalusien med afstikkere til Gibraltar og Marokko. Den fortæller veloplagt om tyrefægtere og tobaksarbejdersker, sigøjnere og helgener. Andalusiens fattige, men sorgløse og rebelske almue og den anarkistiske landarbejderbevægelse skildres med satiriske hib til dansk småborgerlighed, sathed og national selvglæde.

Soldage er et centralt sted i Nexøs forfatterskab. Den bygger på stof fra to rejser i Syden 1894-1896 hhv. 1902-1903, og den peger frem mod Pelle Erobreren.

Fra H.C. Andersen til Klaus Rifbjerg er der tradition for danske rejseskildringer fra Andalusien, og Soldage, som er oversat til fem sprog, indtager en fornem plads i rækken. Udgivelsen er illustreret med førsteudgavens samtidige fotografier.

Udgivelsesår: 1903
Sprog: yngre nydansk