LuftseiladsenA

Den Begeistring, jeg følte for Luftskibets Opfindelse allerede i min Barndom, har vedligeholdt sig usvækket, og jeg har aldrig ret kundet forstaae den Kulde, hvormed den for det meste omtales. Mit Digterforsøg er blevet ufuldendt, fordi jeg senere ikke fandt at det svarede til den store Tanke. Jeg har dog foresat mig at forsøge mit Held dermed endnu engang. At Digtets Begyndelse gjør saa store Løfter, vidste jeg vel var mod gode og velgrundede Regler, men jeg troede at Gjenstanden selv gjorde Undtagelsen. Jeg er imidlertid nu kommen paa den Tanke, at hele Planen, i hvilken Opfindelsen kommer først, og Udførelsen siden, saa naturligt dette endog synes, ei er rigtig. Læseren bør uden Tvivl 1v| seeA den sandseligt store Begivenhed, Luftreisen, først, for siden at faae en levende Begjærlighed efter at kjænde den hemmelighedsfulde aandelige Begivenhed, som udgjør Opfindelsen, og som jeg her har søgt at sandseliggjøre i en udvortes Begivenhed. Horats’s Regel, at føre Læseren midt ind i Begivenhederne vedligeholder sig da ogsaa her usvækket; ja jeg føler at den er aldeles grundet i Forskjællen mellem Poesie og Prosa. Hvor det er Forstanden, der især skal opfatte Tingen maa man begynde med det, hvoraf det øvrige skal forstaaes; men hvor Indbildningskraften skal sysselsætte sig med en stor Række af Gjenstande, der maa det som kraftigst griber den have første Plads. Maaskee kunde det Brudstykke, som nu følger, snarest gives som en Fortælling, fremsat af en Mand der med et Luftskib var kommen til et fremmet Land, maaskee fra Italien til Grækenland. Digtet kunde da begynde med Ankomsten til Grækenland; og Tilskuernes Stirren paa det nye Luftsyn strax fra først af udbrede Liv over det Hele.