© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
S. 1. Samos har mod Vesten en Landtunge, som vender ud mod Øen Ikaria; i Nærheden af hvilken Ikarus efter Fabelen faldt i Havet, da han vilde flyve derover, men tvertimod sin Faders, Dædalus’s Raad, steeg saa høit, at Solen smeltede det Vox, hvormed hans Vinger vare fastgjorte.
S. 4. Franker kalder man i Orienten Vesteuropas Beboere.
S. 17 og 18. Man kun Thales herop o. s. v. de følgende 15 Vers.
Thales, en af Grækenlands syv Vise, (omtrent 600 Aar før Christus) vidste at Ravet ved Gnidning erholder den Egenskab at tiltrække lette Legemer. Han kjendte altsaa den Erfaring, hvorfra hele Elektricitetslæren er gaaet ud. Men i Overeensstemmelse med sin Tids Tænkemaade, 84| eftersporede han ikke Sagen ved Forsøg, men antog, at Virkningen hidrørte fra en egen Aand i Ravet. I to og tyve Aarhundreder udvidedes denne Kundskab neppe mærkeligt; men i de sidste halvtredie Aarhundreder er den i hver ny Menneskealder mere end i nogen af de foregaaende bleven forøget, og udvidet til en meget omfattende Videnskab. At vi kunne forstærke Elektriciteten indtil den Grad, at dens Gnist, baade ved sin Længde, sin smeltende og knusende Virkning og sit Knald, giver et tro, skjøndt formindsket Billed af Lynet, er bekjendt nok. Man har frembragt Gnister af 2 Fods Længde, som udbredte et blændende Lys, gik i Zig-Zag som Lynet, og udstraalede store Lysgrene. Dets Knald svarede til Størrelsen. Den formaaede at smelte hele Alen af en fiin Jerntraad. Det er sandt, at denne Styrke endnu staaer langt tilbage for Lynilden; men ei at tale om, at det er os fuldkomment vel muligt, med vore nuværende Midler at komme den nærmere, er Hovedsagen her, at vi have fuld Vished om, at Lynilden frembringes ved Elektricitet. Man kan da med fuld Ret sige, at denne Kraft, som viser sig saa svag i Ravet, svulmer i Naturen til Lynild. Alle de følgende Vers indeholde ogsaa virkelige Resultater af vor Tids Naturlære, kun opfattede fra en Side, hvor de mere tale til Indbildningskraften. Det vilde føre til Vidtløftighed, uden at en tilstrækkelig Tydelighed dog opnaaedes, om jeg her vilde give en omstændelig theoretisk Udvikling af de videnskabelige Sætninger, hvortil Versene sigte. Det maa være nok her at anføre: at man, blot ved at virke for85|delende paa de i Legemerne hvilende Kræfter, kan frembringe Electricitet i dem alle, saa at den Kraft, som frembringer Electriciteten, viser sig som en almindelig Naturkraft: at man kan frembringe baade Lys og Varme ved Elektricitet: at man kan frembringe alle Klasser af chemiske Virkninger derved: at man paa den virksomste Maade kan frembringe Magnetisme ved Elektriciteten: at man opdager den i Væxterne, og at man ved den kan frembringe de mærkværdigste Virkninger paa det dyriske Legem, og især paa Nerver og Muskler. Med alt dette skal der ikke siges, at Det, som frembringer alle disse Virkninger, rettest kaldes Elektricitet, men at den Kraft, som først opdagedes i Elektriciteten, og hvoraf denne kun er een blandt de mange Yttringer, ifølge Nutidens Kundskaber gjennemtrænger det Hele.
S. 18 og 19. Kald Pythagoras frem o. s. v.
Pythagoras, en af Oldtidens største Mænd, (død omtrent 500 Aar før Christus) havde, saa vidt man kan skjønne af Efterretningerne om hans Lære, meget aandrige og omfattende Forestillinger om Verdenssystemet. Efter ham skulde Verdensklodernes Bevægelse staae i et saa harmonisk Forhold, at de Zittringer, hvori de forsætte Ætheren, vilde frembringe en himmelsk Musik. Han forestilte sig overalt, at det hele Verdensalt var dannet efter de fuldkomneste Talforhold. Blandt hans Efterfølgere opstod ogsaa først den høiere Forestilling om Verdensbevægelserne, som to tusind Aar senere paa ny kaldtes til Live, og sattes i et 86| klarere Lys af Copernicus. De store, ahnelsesfulde Forestillinger, som Pythagoras havde fattet om Verdenssystemet, have ved Copernicus, Kepler og Newton faaet den skjønneste Bekræftelse, naturligviis paa den Maade, som ahnende Fremblik lade sig bekræfte, med store Berigtigelser, og med en Nøiagtighed i alle nærmere Bestemmelser, hvorom hine Tider intet Begreb kunde have. Himmelbevægelsernes store mathematiske Bestemthed og indbyrdes Harmonie har bekræftet sig i en Grad, som sikkert overstiger Oldtidens dristigste Forventninger. Blandt den nyere Videnskabs Eiendommeligheder hører ogsaa den Sikkerhed, hvormed man kan regne Aartusinder frem og tilbage i Tiden, og af nogle faa Iagttagelser bestemme mangeaarige Omløb af Planeter. Man har saaledes af Verdensklodernes Bevægelseslove bestemt Aar og Dag for Solformørkelser som have fundet Sted for mangfoldige Aarhundreder siden. Hansteen har paa denne Maade bestemt Aar, Dag og Time, da Slaget ved Stiklestad stod for mere end 800 Aar siden. Da Planeten Uranus havde været opdaget i 4 Aar, beregnede man dens Bane forud, endskjøndt denne udkræver 84 Aar for at gjennemløbes; og Erfaring bekræftede siden Beregningen. Med ikke ringere Vished kan man forudberegne Forhold mellem Verdensklodernes Stilling, som først indtræffe efter mangfoldige Aartusinder. Vore astronomiske Beregninger omfatter altsaa en Tid saa lang, at den for Indbildningskraften fremstiller sig som uendelig. Det Eenfolde i de Virksomheder og Grundlove, hvorpaa de saa 87| mangfoldige og tilsyneladende forviklede Verdensbevægelser beroe, er beundringsværdig, og vilde lokke alle Mennesker til at erhverve sig Kundskab til Astronomien, dersom der ikke fordredes saa megen Aandsanstrængelse til at følge Anvendelsen paa Naturens mange Forviklinger.
S. 19. Lad Euklides kun see o. s. v.
Euklides (omtrent 300 Aar før Christus) har ved den Kunstfuldkommenhed, han gav Mathematiken, erhvervet sig et udødeligt Navn. Det Fremskridt i de senere Aarhundreder, hvortil her sigtes, er Differential- og Integralregningen, som Newton og Leibnitz hver opfandt for sig. Denne Deel af Mathematiken slutter sig langt nøiere til Naturvirkningernes Gang, end nogen af de ældre. Naturforandringerne have, som vi kunne see i Bevægelsen, en indvortes stadig Sammenhæng, saaledes at den ene Deel ikke ved nogen bestemt Grændse skilles fra den anden. For at følge disse Forandringer med Tanken, maatte en Regningsmaade udfindes, som formaaede at fremstille en Uendelighed af Overgange. En saadan er Differential- og Integralregningen. Ved dens Opfindelse bleve mange store og usigeligt vigtige Fremskridt gjort mulige i Naturvidenskaben.
S. 19 og 20. Men Aristoteles, Du, o. s. v.
Aristoteles (død 322 før Christus) var ikke blot en stor Philosoph, i den mere indskrænkede Betydning, hvori man nu i Tydskland og i Norden tager Ordet; men han var en dyb Grandsker over Staternes Væsen og over Poesien. Her88|med forbandt han saare udbredte Kundskaber i Naturvidenskaben. Hans mægtige Discipel, Alexander den Store, sendte ham med uhyre Bekostninger de sjeldneste Dyr, og satte ham istand til at holde et Menagerie, som overgik selv de fleste Kongers i Nutiden. Han indskrænkede sig ikke til flittige Iagttagelser over Dyrenes Levemaade, men han foretog ogsaa anatomiske Undersøgelser over dem, og havde den lykkelige Tanke, at grunde Dyrenes Inddeling paa deres indvortes Bygning, en Grundsætning, hvorfra man i henved to tusind Aar atter afveeg, men som nu almindeligt bifaldes.
S. 22. Mangen Fordom blev knust o. s. v.
Før Lynaflederens Opdagelse var den Fordom meget almindelig, at Tordenen var en gandske særegen Yttring af Guds Vrede. Fornuftgrunde mod denne Indbildning virkede kun hos Faa; men da man saae hvorledes Lynilden maatte følge Lederen, havde man Syn for Sagen, og maatte opgive Fordommen. Et mærkeligt hidhørende Exempel forefaldt 1777 i den Italienske Stad Siena. Man havde forsynet et Kirketaarn, som ofte var bleven beskadiget af Lynilden, med en Tordenleder. Folket blev derover høiligen forbittret, og kaldte Aflederen Kjetterstangen; men da Lynilden en Dag slog ned deri, og nu fulgte Lederen saa nøie, at den ikke engang sved en Edderkops Spind, som hængte derved, maatte Almuen forandre sine Tanker.
S. 22. Mangt et System faldt om o. s. v.
Fra den Tid af, da man indsaae, at Jorden ikke er Verdens Midpunkt, men kun en lille og meget afhængig Deel af 89| Naturen, nødtes man til at opgive den hele Astrologie, som satte Menneskenes Skjebner i Forbindelse med saare tilfældige Stillinger af Himmellegemerne. Den Tanke, som saa nødvendigt følger af det copernikanske System, at hver Planet er beboet, og hver Fixstjerne en Sol, omgivet af andre Planeter, maatte baade udvide Menneskenes Forestilling om Gud, og indskrænke Menneskeslægtens Indbildning om dens egen Vigtighed. Dersom mange Menneskers Forestillinger herom endnu er et par Aarhundreder tilbage, er det ikke Astronomiens, men deres egen Skyld.
S. 22. Nattens Spøgelser svandt o. s. v.
Hexelygten (laterna magica) synes længe at have været brugt hemmeligt til at skuffe de Uvidende, og altsaa vedligeholde Overtroen; men da Videnskaben gjorde Kundskaben derom til almindelig Eiendom, bidrog den meget til at vise Kilden til mangen Vildfarelse, som før havde sat Mennesker i Skræk. I øvrigt har man især ved at studere Øiets og Synets Natur lært meget om Syners og Aabenbaringers naturlige Aarsag.
S. 23. Tilgiv at Solgudens Ildvogn o. s. v.
Anspanns Indvending i dette og følgende Vers seer man let er laant af Schillers Götter Griechenlands.
S. 27. Blev det dem givet at see, o. s. v.
Om det skjulte Kredsløb, hvortil her sigtes, er det vanskeligt i Korthed at give en klar Forestilling. Det er Atmosphærens Vexelvirkning med Gjenstandene. Den Overflødighed af Varme, som Landene i det hede Jordbelte mod90|tage af Solen, bortskaffes for en Deel derved, at den opvarmede Luft uophørligt stiger til høiere Egne, medens der tilstrømmer koldere og forfriskende Luft fra de mindre ophedede Lande. Men den varme Luft, som opstiger, fører en Mængde Vanddampe med, og afsætter begge i koldere Lande, hvor den synker ned. Saaledes hidrører mangen Regn og Dug hos os fra Luftstrømme, der komme fra sydligere Lande. Kilder dannes herved, og Væxtriget forfriskes. Man kan sige, at Kilderne have et usynligt Udspring i Luften, deels derved, at Regnen har dette usynlige Udspring, men deels ogsaa derved, at de høiere Stæder have en lavere Varmegrad end den omgivende Luft, saa at en meget stor Mængde Vand der usynligt fortættes. Hvert Træ, hver Plante indslutter selv et rigt Kredsløb, som hænger sammen med Atmosphæren. Den, som klart opfatter, hvorledes de nærende Vædsker deri stige op og ned, hvorledes hvert Blad er et Aandedræts- og Fordampningsorgan, o. s. v. og tillige holder fast paa Forestillingen om den store Sammenhæng, hvorved hver Væxt er et bestemt Led af det Hele, han vil ikke savne nogen Mythologie, for at føle en levende nærværende Fornuft om sig, naar han opholder sig paa Mark eller i Skov. Men det forstaaer sig, at Ingen sættes ind i denne aandelige Beskuelse ved disse ufuldstændige Antydninger. Man vil savne Meget af den Glæde, Naturen kan give, dersom man ikke baade ved Erhvervelse af Kundskaber og ved egen Eftertanke forbereder sig dertil. Men udkræver ikke Nydelsen af de fleste Digterværker mange 91| Kundskaber? Skulde da Naturen frembyde os alle sine Skatte, uden at kræve, at vi skulle komme den med Selvvirksomhed imøde?
S. 31. Eller dybt i Bjergets Revne o. s. v.
At Jorden har udviklet sig til sin nærværende Tilstand gjennem en stor Række af Forandringer, bør man nu vel ansee som almindeligt bekjendt. Ved at studere de Rester af Forverdenens Dyr eller Planter, som findes i Jorden, ledes vi stedse til nærmere at kjende hin ældgamle Udviklingstid.
Om dette Digt behøver jeg kun at bemærke, at det holder sig ganske paa historisk Grund. Faderen Montgolfier i Annonai var en stor Papirfabrikant. Han bestemte den ældste Søn til den geistlige Stand, den anden til Lovkyndigheden, men begges Tilbøilighed var hans Hensigt ganske imod. Den ældste løb virkelig to Gange bort, og levede paa den anden Flugt i Forezbjergene af sine chemiske Arbeider. Brødrene anlagde ogsaa siden selv en Papirfabrik, og opfandt Velinpapiret, eller vare dog Opfindere deraf for Frankrig, om end Englænderne maaskee have havt det tidligere.
S. 39. – – – see det er Ventoux.
Ventoux ligger paa den venstre Rhonebred, og er 6000 Fod høit.
92| S. 40. Den store Kamp, som for Gibraltar stod.
I den Krig, som Frankrig og Spanien førte mod England for at understøtte de nordamerikanske Stater, skete det berømte store Angreb mod Gibraltar. Frankrig og Spanien havde tilveiebragt mægtige svømmende Batterier, for at angribe den 1400 Fod høie Bjergfæstning til Søes, da den kun til Lands er tilgjængelig ved en smal Landtunge. Den engelske Commandant Elliot gjorde sit Navn udødeligt ved sit ypperlige Forsvar. Medens Englænderne jublede over denne Begivenhed, maatte de Franske gjennemtrænges med Harme derover, og det saameget mere, naar de, uden at trænge ind i de politiske Forviklinger, kun saae Frihedsforsvareren i deres Fædrelands Regjering, og kun Undertrykkeren i Englands. Montgolfiers Opdagelse fulgte vel kort efter Begivenhederne ved Gibraltar, men neppe var det første Forsøg gjort, førend allerede Freden var sluttet, i hvilken England maatte tilstaae de forenede nordamerikanske Stater den Frihed, hvorfor de saalænge havde kæmpet.
S. 42. Alt staaer han i Vaucluse.
Vaucluses Dal er berømt nok af Petrarcas Sange. Her anmærkes blot, at den gjennemstrømmes af Floden Sorgue, som udspringer fra en dyb Vandbeholdning i den ved Digteren saa berømte Grotte, og at den strax ved dens Udspring er betydelig. Den falder efter et kort Løb ud i Rhonen ved Avignon.
Hertil har jeg blot at bemærke, at Beskrivelsen over det store offentlige Forsøg i det Væsentlige er øst af Beretninger fra hiin Tid. At jeg lader Joseph Montgolfier staae for Folket og tale til det, grunder sig derpaa, at han synes at have havt langt bedre Evne dertil, end hans ældre Broder.
S. 50. En anden kun taler om Faren.
Her sigtes til den Ildsvaade, som muligen kunde opstaae ved den neddalende Ballon.
Det kjærlige Forhold, som her skildres mellem Brødrene, var virkeligt, ligesaa det Usikkre i den offentlige Mening om den egentlige Opfinder. Det Øvrige er en mig meget sandsynlig Formodning.
S. 55. Om hvis elskende Kraft o. s. v.
Broderkjærligheden mellem Kastor og Pollux er berømt nok af Mythologien. Skjøndt de vare Tvillinger, skyldte dog efter Fabelen den sidste Jupiter sin Tilværelse, den anden Tyndarus, Moderens Mand. Stjernebilledet Tvillingerne er benævnet til deres Ære.
Herom maa jeg først i Almindelighed bemærke, at alt det Væsentlige deri er historisk.
S. 57. I tusindviis man søger La Muette.
La Muette er et Kgl. Lystslot, nær Paris.
Denne Mand havde allerede grundlagt det nye System i Chemien, hvormed han faa Aar efter fremtraadte, og fyldte Europa med sit Navn. Han blev i Rædselstiden under Robespierre henrettet, uden nogen lovlig Grund; men man skilte dengang Mange ved Livet for deres Rigdoms Skyld. Man kaldte dette at slaae Mynt med Guillotinen.
S. 66. Hiin Encyklopædie, den Kæmpeskabning.
Bekjendtgjørelsen af dette udstrakte Værk begyndte 1751, og havde til Hensigt, at gjøre Adgangen til dannende Kundskaber saa almindelig som muligt. Det indeholder en stor Mængde aandrige og ypperlige Artikler, tildeels forfattede af Datidens meest udmærkede Mænd. At det ogsaa indeholder mange ringere, forstaaer sig. Den Indflydelse, dette Værk har havt paa Frankrig, ja paa hele Europa, er umaadelig. I de sidste 30 Aar er man især vant til at fremhæve den fordærvelige Deel deraf. Denne er jeg langt fra at nægte; men de fordærvelige Fordomme, som dette Værk saa mægtigt hjalp til at fordrive, synes Mange af vore Samtidige altfor lidet at bringe med i Beregning.
S. 67. Stod Kirkebud almægtigt ei mod Tanken?
I vor Tid har man Møie med at forestille sig den Myndighed, den katholske Kirke søgte at vedligeholde endnu i Ludvig den Fjortendes Tid, og hvor skee kunde endnu længere. Hugenotternes Fordrivelse er et stort og sørgeligt Exempel. Men da man ofte i mindre indflydelsesrige Om95|stændigheder kan see en Indretnings Aand, vil jeg istedetfor mange Exempler kun anføre det, at Skuespillere ikke maatte begraves i christen Jord, uagtet Oplysningen saa aldeles fordømte denne Krænkelse mod en hædret Klasse af Kunstnere. Selv i vort Aarhundrede har Erkebispen af Paris villet gjøre denne Fordom gjeldende.
S. 67. Stod Fødsel ei mod medfødt ædel Daadkraft?
Som et talende Exempel paa den Grad, hvortil dette gik, kan anføres, at man ikke kunde bringe det høiere end til en Capitainspost i Armeen, naar man kun var borgerlig. De uhyre Privilegier, som Adel og Geistlighed havde fremfor de andre Stænder, og det uhyre Tryk af Skatter, som derved faldt paa Borger- og Bondestanden, derom har den Danske lykkeligviis tabt de sørgeligste Erfaringer, siden Adelsaristokratiet faldt 1660. Mangt et stort Tryk, som endnu var blevet tilbage, er hævet i de sidste halvtredsindstyve Aars Regjering, saa at kun faa Levninger ere tilbage, for hvis Bortryddelse det ikke mangler paa fortsat Iver, der sikkert ei vil skaane Ukrudtet, hvor det kan bortluges uden at nogen betænkelig Forstyrring deraf følger. Vi maae skatte os lykkelige ved at være efterhaanden blevne befriede ved en rolig Udvikling fra de fordærvelige Indretninger, hvorfra Frankrig kun løsrev sig ved en blodig og ødelæggende Omvæltning.
S. 70. – – – – Han vristed Sceptret o. s. v.
D’Alemberts berømte latinske Vers til Franklin, da han optoges i det franske Videnskabernes Akademie:
S. 71. Det er da ham, som vilde have dræbt Dig!
Fourier fortæller den Begivenhed, hvortil her sigtes, i sit Mindeskrift over Charles. Man forestiller sig let, at denne maatte svæve i bestandig Livsfare i den Tid, da Marat spillede sin blodige Rolle i Revolutionstiden.
S. 71. Pilatre de Rosier.
Denne forvovne Mand foretog siden en Luftreise, hvor han vilde forbinde Aërostaten med Montgolfieren for at frembringe en Styrning; men Indretningen gik i Brand, og han, tilligemed hans Reisefælle Romain, styrtede ned og knustes.
Atter her maa jeg gjentage, at det Væsentligste i Digtet er historisk. Kun det skjønne Veir og Stjerneskuddet er det ikke, og Forsøget med Duerne er fra en anden Luftfart.
S. 77. De maale Luftens Tryk, alt som de stige osv.
Luftens Tryk maales, som bekjendt, ved Barometeret. Jo mere Luften trykker paa Qviksølvet i Rørets aabne Deel, desto høiere drives det op i den lukkede. Her nede ved Jorden bæres Qviksølvet ved Trykket af al den overliggende Luft. Efterhaanden som man hæver sig over Jorden, kommer en Deel af denne trykkende Luftmasse under Barometeret, og kan altsaa ikke længere virke derpaa. Qviksølvet i Rørets tilsmeltede Deel maa altsaa falde, medens Ballonen 97| hæves. Regningen herover bliver rigtignok noget forviklet derved, at Luften i samme Grad udvides og bliver tyndere, jo mindre Tryk den lider, saa at man lidt efter lidt maa stige gjennem et længere Rum, for at lægge samme Vægt af Luft under sig; men denne Vanskelighed har man hævet ved Brugen af de mathematiske Tavler, som kaldes Logarithmetavler, eller paa en, for hurtig Anvendelse endnu mageligere Maade, ved egne dertil beregnede Tavler. Luftfareren kan derfor altid vide, hvor høit han befinder sig over Jorden, og forsømmer derfor aldrig at føre Barometer med sig.
S. 79. Med Newton synes Brahe vexle Tanker.
Vor Tyge Brahe, den store Forbedrer af den praktiske Astronomie, hyldede, som bekjendt, et urigtigt, men af ham selv meget sindrigt udtænkt System, angaaende Verdensklodernes Bevægelse. De Opdagelser, hvorved det Copernicanske System fik de stærkeste Bekræftelser, kom først efter hans Død. Saadanne vare: Kikkertens Opfindelse, og især dens Anvendelse paa Himlen ved Galilæi, 1610, da Jupiters Maaner og vor Maanes Bjerge opdagedes: De Keplerske Love, som passe saa fuldkommen til alle astronomiske Forudberegninger, naar det Copernicanske System forudsættes, men ellers ikke: Newtons store Opdagelse, at alle Verdensbevægelserne kunne forklares af de almindelige Tiltræknings- og Bevægelses-Love. Det synes mig glædeligt at forestille sig, at Tyge Brahe i en høiere Verden maatte komme sammen med denne store Tænker.
98| S. 79. Homeros synes paa Linnee at høre o. s. v.
De store Digtere, med deres dybe Natursands, maae glæde sig ved Omgangen med de store Naturgranskere.
S. 79. Med Thales grunder Stahl paa Luens Art.
Georg Ernst Stahl, født 1660, død 1734, bragte først sin Tids adspredte chemiske Kundskabsmasse i System, og havde tænkt dybt over Ildens Natur. Vel have hans Meninger herover ikke kunnet vedligeholde sig, men Meget deraf er i en anden Skikkelse gaaet over til vor Tid. Før Lavoisier var hans Theorie almindeligt antaget. Stahl var tillige en stor Læge, og en Mand af den høieste Retskaffenhed og Sjæleadel.
S. 79. Med Plato skuer Rømer Lysets Fart.
Vor Landsmand Ole Rømer opdagede 1675, hvorledes man kan maale Lysets Hastighed. Han var tillige en stor praktisk Astronom, som opfandt mange Fremgangsmaader, som en Tidlang ikke skattedes nok, men beundres af Nutidens bedste Astronomer. Jeg tænker mig den dybsindige Platos Glæde ved denne Indsigt.
S. 79. Med Empedokles Steno vil opdage o. s. v.
Empedokles var født omtrent 460 Aar før Christus i Agrigent i Sicilien, og stod i en ganske overordentlig Anseelse hos sin Tidsalder. Han stræbte at kjende Naturen. Efter en af de fabelagtige Fortællinger om ham, skal han have fundet sin Død ved at styrte i Ætnas Krater, hvilket nogle antage som et Beviis paa, at han har villet undersøge det, Andre udtolke som en selvvalgt Død, hvorved 99| han vilde unddrage sig Menneskenes Øine paa en Maade, at han kunde troes at være optaget til Guderne. Den sidste Opdigtelse maa jeg holde for lidet sandsynlig. Vor Landsmand Nicolai Steno (Steensen), som havde faaet sin første Dannelse under Thomas Bartholin, var ikke blot en stor Anatom; men var den første, som betragtede de i Mineralriget forekommende Forsteninger fra den rette Side, ikke som Naturspil, men som Vidner om Jordens ældre Tilstand. Han føres derfor sammen med Empedokles. Steno har ogsaa havt den mærkværdige, først hundrede Aar senere udviklede Tanke, at de mangfoldige Krystalformer, som et og samme Stof kan antage, lader sig tilbageføre til en Grundkrystallisation.
S. 80. Selv Kongens Ætmand o. s. v.
Hertugen af Chartres og Hertugen af Fitz-James, den første af den franske kongelige Familie, den anden nedstammende fra Stuarterne.
S. 80. Og Bernardin o. s. v.
Bernardin de St. Pierre, hos os især bekjendt ved sin Paul et Virginie og ved sine études de la nature. Hans Tilstedeværelse er ikke historisk.
S. 81. Jeg seer den stige til hver Høide let o. s. v.
Gay Lussac steeg den 6te Sept. 1804 til en Høide af mere end 22000 danske Fod, saa at der kun manglede 2000 Fod i, at han havde hævet sig en heel Miil over Jorden.
100| S. 81. Jeg seer Ballonen følge med vor Leir.
Dette skete siden i Slaget ved Fleurus 1794. Ballonen svævede høit i Luften, men holdtes fast med stærke Toug og Hestekraft. Fra Ballonen af speidede man Fjendens Stillinger og Foretagender, og kastede Sedler betyngede med Bly ned med Efterretninger om hvad man saae. Der fyredes efter Ballonen med et Batterie af Sexogtredivepundinger, men uden at ramme den.