Første udgave af Luftskibet, et Digt blev annonceret som udkommet i Adresseavisen (Kjøbenhavns kongelig Adressecomptoirs alene privilegerede Efterretninger) den 12. december 1836, hvor man læser følgende: »Fra Pressen er udkommen og faaes i den Gyldendalske Boghandling, Klareboderne Nr. 8: Luftskibet, et Digt af H. C. Ørsted. I Papbind med lithographeret Omslag. 1 Rbd.« Samme annonce findes også i Berlingske Tidende, første gang den 13. december. Som det ses, er prisen anført til 1 rigsbankdaler. Forlæggeren var Gyldendal, og bogen blev trykt hos Bianco Luno & Schneider. Oplagets størrelse kendes ikke.
Illustration 1. Forsiden af omslaget til Luftskibet med et litografi af montgolfieren.
Illustration 2. Bagsiden af omslaget til Luftskibet med et litografi af aerostaten.
Udvendig på det gullige kartonbind findes der to litografier, som Ørsted selv i værkets fortale, s. XI-XII, forklarer på følgende måde: »Paa Omslaget seer man Afbildningerne af de to første Luftskibe, hvormed Mennesker foretog nogen Fart. Paa den første Side sees Montgolfieren, paa den sidste Aërostaten. Jeg troer at dette vil være de Læsere velkomment, som ikke før have seet nogen Afbildning af Luftskibet.« (se illustration 1 og 2).
Formatet er oktav, bogens størrelse ca. 100 × 137 mm (bredde × højde). Den lille størrelse har givet anledning til at formatet undertiden er blevet omtalt som mindre end oktav.1 Klummen måler 71 × 97 mm i fortalen, 63 × 101 mm i brødteksten og 71 × 101 mm i anmærkningerne. Der er normalt 24 linjer pr. side, i fortalen (sat med lidt større typer) dog kun 20 linjer og i anmærkningerne (med samme punktstørrelse som brødteksten men med mindre skydning) 27 linjer. Bogens omfang er 6 præliminære blade fulgt af 6¼ signerede trykark, som alle har prima- og sekundasignatur med undtagelse af ark 2 og det sidste kvarte ark hvor sekundasignaturen mangler. Foran de præliminære blade findes et friblad, som hænger sammen med forpermens inderside. De 6 præliminære blade omfatter smudstitelblad og titelblad, begge med blanke versosider, samt Ørsteds »Fortale« på s. [V]-XII pagineret med romertal. På smudstitelbladet læses med spatieret skrift »Luftskibet.« og på titelbladet: »Luftskibet | et Digt | af | H. C. Ørsted. || Kjøbenhavn. | I Commission i den Gyldendalske Boghandling. | Trykt hos Bianco Luno & Schneider. | 1836.« (Titelbladets typografi fremgår af illustration 3).
Illustration 3. Titelblad til Luftskibet, 1. udgave, 1836.
Efter de præliminære blade følger som sagt 6¼ trykark, svarende til 50 blade, i alt 100 sider pagineret med arabertal. På s. [1] gentages som overskrift titlen »Luftskibet« med spatiering, og derunder følger i forskellige versemål i alt ni digte: »Skræk og Beroligelse« (s. [1]-7), »Oldtid og Nutid« (s. 8-28), »Videlyst og Tilfredsstillelse« (s. 29-31), »Luftskibets Opfindere« (s. 32-38), »Haab, Tvivl og Opfyldelse« (s. 39-46), »Opfinderen i Hjemmet« (s. 47-52), »Nye Beslutninger« (s. 53-56), »Den første Luftreise« (s. 57-74) og »Aerostaten« (s. 75-82). Mellem de enkelte digte er der sideskift. »Oldtid og Nutid« er på heksametre, som også bruges i overledende passager i andre af digtene. Afslutningsvis findes på s. 83-100 Ørsteds omfattende »Anmærkninger« til de enkelte digte, både i form af overordnede bemærkninger og punktkommentarer.
Den første egentlige anmeldelse af Luftskibet er den fyldige omtale i Kjøbenhavnsposten den 16. december 1836, der også senere refereres kort i flere provinsaviser. I denne anonyme anmeldelse, der formodentlig er skrevet af avisens redaktør og udgiver A.P. Liunge og løber over to spalter under rubrikken »Nyheds-Post«, hedder det indledningsvis:
I en Alder, da sædvanlige Aanders korte Blomstertid forlængst er henvisnet, da selv begavede Digtersjæles Genius pleier at sænke de trætte Vinger ned mod Aftenens Hvile, har vor berømte Naturgrandsker H. C. Ørsted betraadt en Bane, der synes at ligge saa langt fjernet fra de Studier, der fornemmeligen have beskjeftiget hans rige Aand, fra den Virksomhed, i hvilken hans daadfulde Liv har stiftet saa meget og varigt Gavn. Der er i disse Dage nemlig udkommet en interessant lille Digtning af ham, der under Navn af »Luftskibet« besynger deels denne store Opfindelse, deels i Almindelighed Naturvidenskabernes rige Herlighed.
Om denne anmeldelse og den øvrige reception i samtiden og senere se nærmere i indledningen. Se også umiddelbart nedenfor i afsnittet »Den tyske oversættelse« om denne oversættelses samtidige reception.
Luftskibet blev ikke genudgivet i Ørsteds levetid. Et større udtog af heksameterdigtet »Oldtid og Nutid« blev dog citeret i Aanden i Naturen, bind 2, 1850, s. 19-25. En egentlig 2. udgave af Luftskibet udkom posthumt i bind 4 af Ørsteds Samlede og efterladte Skrifter i efteråret 1851. Teksten følger ret nøje førsteudgaven fra 1836, hvor et eksemplar af denne formodentlig har fungeret som trykmanuskript. Den sparsomme varians fremgår af nærværende udgaves kritiske apparat.
Luftskibet udkom på tysk i 1837 med titlen Das Luftschiff. Ein Gedicht (se illustration 4). Oversættelsen skyldtes Johann Christian Gottberg Johannsen (1793-1854), der stammede fra Holsten men siden 1825 havde været præst ved den tyske Sankt Petri kirke i København.2 Bogen blev annonceret som udkommet i Adresseavisen den 7. april 1837, hvor prisen i hæftet stand anføres til 64 skilling, altså en lidt lavere pris end for den danske udgave året før. Annoncen blev gentaget de følgende dage. Oplagets størrelse kendes ikke.
Illustration 4. Titelblad til Das Luftschiff, 1837.
Bogen fremtræder på samme måde som den danske førsteudgave, i samme udstyr og format og med de samme illustrationer på omslaget. Forlæggeren er nu C.A. Reitzel, men trykkeriet er det samme som for den danske udgaves vedkommende. Omfanget er lidt større da bogen indledes med oversætteren J.C.G. Johannsens »Zueignung« til Ørsted, et stort digt på elegiske disticha der optager 12 sider. Foran dette tilegnelsesdigt på s. [III]-XIV er på versosiden af titelbladet sat et motto med to citater af Vergils ekloger (V, v. 34 og I, v. 6): »Tu decus omne tuis: – – – – | – – Deus nobis haec otia fecit. | Virgilius.« Efter Johannsens digt følger på s. [XV]-XXII Ørsteds fortale, »Vorrede des Dichters«, dernæst et upagineret deltitelblad med titlen »Das Luftschiff.« med blank bagside og på s. [1]-104 oversættelsen af samlingens ni digte med Ørsteds tilhørende anmærkninger. Bogen omfatter 1 præliminært ark, derefter 7 signerede ark, i alt 8 trykark, dog således at det første signerede ark begynder allerede på s. XVII, et blad inde i fortalen.
Oversættelsen synes ikke at være blevet anmeldt i Danmark, hvor bogen ellers udkom. Erslew nævner to tyske omtaler i sit supplement (bd. 1, s. 956), dels i Neue Notizen aus dem Gebiete der Natur- und Heilkunde, maj 1837, nr. 33, spalte 175, under rubrikken »Bibliographische Neuigkeiten«, hvor titlen anføres og derefter udgiveren Froerips kortfattede bedømmelse i parentes: »Habe ich des Gegenstandes, des Verfassers und der Behandlung wegen mit Vergnügen gelesen«; dels en senere kort anmeldelse i Blätter für literarische Unterhaltung, 5. marts 1839, nr. 64, s. 258, som indledes med disse ord: »Eine ganz artige Kleinigkeit, vollkommen geeignet, die Kräfte des Geistes während eines Vegetationsstündchens in ein angenehmes Spiel zu setzen, oder uns auch wol in einen sanften Schlummer zu wiegen.« Digtets indhold præsenteres, og endvidere hedder det: »Wie jedoch ein vorsichtiger Luftschiffer kleinere Ballons dem größern vorangehen läßt, hat er schon früher Versuche in der Musenkunst der Welt bekannt gemacht und sie vorausgeschickt, um hier ein Werk à plus longue haleine folgen zu lassen, welches uns überall den gebildeten Mann und den treufleißigen Naturforscher vor Augen stellt.« Anmelderen er dog ikke så positivt stemt over for oversætteren Johannsens behandling af Ørsteds heksametre, som stedvis bliver hårde og kantede.
Ørsted sendte senere den tyske oversættelse af Luftskibet til den engelske astronom og fysiker John Herschel. Dette fremgår af hans brev af 26. april 1839, hvor han afslutningsvis oplyser: »By Doctor Cantor I have sent You the German translation of a poëm I have written upon the invention of aëronautics, with a short poetical epistle.«3 Med det sidste sigtes der til digtet »Til Sir John Herschel. Med mit Digt Luftskibet«, formet på elegiske disticha, som tydeligvis først har foreligget på tysk.4 Herschel kvitterer for modtagelsen i et brev af 29. juli 1839.5 I begyndelsen af brevet beklager Herschel at han ikke har kunnet sidde model for maleren C.A. Jensen, som var i London, og bemærker derefter nederst på første side: »I have to thank you for a very elegant poem in which you only do me infinitely too much honour. I had no idea that you joined so excellently the talent of the poet to that of the Philosopher. – Your Aeronautic Poem was also highly interesting.«
Der kendes ingen manuskripter til førsteudgaven af Luftskibet fra 1836, kun til værkets urversion, det ufuldendte heksameterdigt »Luftseiladsen« fra 1808 samt til de posthumt udgivne »Bemærkninger over Digtet Luftskibet«, jf. herom i tekstredegørelserne til disse to tekster (under udarbejdelse). Der er klare tematiske og indholdsmæssige sammenfald mellem »Luftseiladsen« og Luftskibet, men tekstmæssigt har Ørsted kun genbrugt følgende passage fra heksameterdigtet »Oldtid og Nutid« i Luftskibet, s. 28:
Hvad Naturen kun lærte den letbevingede Luftsøn,
I det himmelske Blaae med svævende Flugt sig at tumle,
Det fuldbyrder nu Kunst; majestætisk hæver dens Værk nu
Jordens Beboer saa høit, som Ørnen ei naaer i sin Kraftflugt.
I »Luftseiladsen«, v. 4-8, hedder det omtrent tilsvarende (se illustration 5):
Thi, hvad Naturen kun lærte den letbevingede Luftsøn,
Op mod den blaanende Hvelving i svævende Flugt sig at hæve,
Det fuldbringer nu Kunst; majestætisk fører et Luftskib
Jordens Søn over Skyerne høit, i den renere Æther,
Did hvor den stigende Ørn selv ei mægted’ at naae med sin Kraftflugt.
Illustration 5. Renskriften af »Luftseiladsen«, digtets begyndelse.
Her citeret efter renskriften (Danmarks Tekniske Museum, HCØ D41), som er tekstgrundlaget for udgaven af »Luftseiladsen« i Tekstnet. I kladden, i den korte renskrevne passage af digtets begyndelse og i citatet heraf i Ørsteds brev til Oehlenschläger 13. juni 1808 læses der »majestætisk hæver« og »i sin Kraftflugt«, hvilket bringer teksten endnu tættere på de tilsvarende vers i Luftskibet.6
»Luftseiladsen« fra 1808 forblev et fragment. Ørsted lod planen hvile i de følgende næsten 30 år, som han siger i sine »Bemærkninger over Digtet Luftskibet«: »Allerede 1806 [sic] havde jeg bragt Begyndelsen af mit Digt paa Papiret; men efter at have ladet det ligge et Aars Tid, fandt jeg det ikke mere tilfredsstillende, og nu hengik næsten 30 Aar, inden jeg gjorde et nyt Forsøg, endskjøndt jeg i denne lange Tid ikke sjeldent havde tænkt over Gjenstanden, og egentlig digtet videre derpaa, kun ikke i Ord.«7
Luftskibet blev først til i sommeren 1836 under et ophold i Fredensborg, og man kan i den bevarede brevveksling følge tilblivelsen (se nærmere i indledningen). De relevante breve befinder sig i Selskabet for Naturlærens Udbredelses Ørstedsamling, deponeret på Danmarks Tekniske Museum. Særlig vigtigt at hæfte sig ved er Ørsteds brev til datteren Karen fra 11. juni 1836, hvor han beretter kort om digtcyklussens indhold og indledningsvis bemærker følgende:
For nogenlunde at godtgjøre Dig og Maria Eders kjærlige og lange Breve, har jeg ladet gjøre en Afskrift af mit Digt over Luftballonen saa vidt det er kommet, og sendte det igaar med Ageposten i en Pakke til min Broder. Vil I læse det for en eller anden Veninde, saa læs det først nogle gange selv. I en Deel af Digtet forekomme mange Hentydninger til Videnskabernes Historie, især i Grækenland. Her vil jeg hensætte et par Oplysninger. [...]8 (se illustration 6)
Illustration 6. Første side af H.C. Ørsteds brev til datteren Karen, 11. juni 1836.
Desværre synes den omtalte afskrift, som Ørsted siger han har »ladet gjøre«, at være gået tabt. Den findes hverken i H.C. Ørsteds arkiv på Det Kongelige Bibliotek eller i Ørstedsamlingen på Danmarks Tekniske Museum, men kan måske eksistere i privateje. Andre manuskripter til Luftskibet kendes som sagt ikke.
Til den længere passage af heksameterdigtet »Oldtid og Nutid« som citeres i afhandlingen »Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten« i Aanden i Naturen, bind 2, 1850, s. 19-25, blev de relevante sider fra førstetrykket brugt som trykmanuskript (se herom i tekstredegørelsen til Aanden i Naturen). Formodentlig har praksis været den samme da hele Luftskibet senere skulle genoptrykkes i bind 4 af Ørsteds Samlede og efterladte Skrifter, 1851, hvor et eksemplar af trykket fra 1836 har kunnet fungere som trykmanuskript. Der kendes i øvrigt intet trykmanuskript til bind 4, der som helhed rummer de af faderens digte som Mathilde Ørsted, der var anonym udgiver, fandt egnede til offentliggørelse. En undtagelse udgør dog de tilknyttede »Bemærkninger over Digtet Luftskibet«, som blev anbragt foran teksten til Luftskibet, og hvor en tidligere renskrift i fremmed hånd (ikke Mathilde Ørsteds) med H.C. Ørsteds egenhændige rettelser og tilføjelser blev brugt som trykmanuskript. Mathilde Ørsteds hæfte med afskrifter i latinsk hånd af faderens utrykte digte (Danmarks Tekniske Museum, HCØ D49) rummer intet af relevans for Luftskibet; dette hæfte har muligvis været et forarbejde til bind 4 i Samlede og efterladte Skrifter, hvor blyantkrydser synes at markere hvilke digte der skulle med i samlingen.
For manuskripterne til »Luftseiladsen« og »Bemærkninger over Digtet Luftskibet« se tekstredegørelserne til disse tekster (under udarbejdelse).
Tekstgrundlaget for denne udgave af Luftskibet er førsteudgaven fra 1836, Det Kongelige Biblioteks eksemplar med katalogsignaturen 54,-103 8º, digitaliseret i 2013 og tilgængeligt på bibliotekets hjemmeside. Desuden er konsulteret udgiverens private eksemplar (hvorfra illustration 1-3 stammer).
Der er foretaget et mindre antal grafiske harmoniseringer. Den datidige konvention med punktummer efter overskrifter på alle niveauer er ikke fulgt, og disse punktummer er taget ud. Pryd- og skillestreger under overskrifter og ved slutningen af værkets enkelte dele gengives ikke. Det samme gælder forlæggets brug af uncialer. Både spatieret skrift og antikva gengives med kursiv. Brugen af mindre typer i Ørsteds »Anmærkninger« gengives med normal punktstørrelse.
De gennemførte tekstrettelser fremgår af noterne i teksten. I de enkelte tilfælde gives nærværende udgaves form, efter lemmategnet om muligt de tekstkilder som har denne form, og til sidst førsteudgavens fejlagtige form som er blevet rettet. Der benyttes følgende sigler (forkortelser) for tekstkilderne:
Sigel | Tekstkilde |
---|---|
A | Luftskibet, et Digt, 1. udgave, 1836. |
Aa1 | Aanden i Naturen, bd. 2, 1. udgave, 1850. |
SES | Samlede og efterladte Skrifter, bd. 4, 1851. |
Aa3 | Aanden i Naturen, 3. udgave, 1856. |
Læsemåder fra Aanden i Naturen er kun relevante i det store citat af digtet »Oldtid og Nutid« som optræder i afhandlingen »Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten«. En enkelt læsemåde fra digtet »Luftseiladsen« er inddraget i tilknytning til en tekstrettelse i den lille passage hvor der findes et tekstmæssigt sammenfald mellem de to tekster (se herom ovenfor under »Manuskriptforhold«). En sammenligning af Luftskibet med verscitaterne herfra i Ørsteds »Bemærkninger over Digtet Luftskibet« med tilhørende manuskripter har ikke givet anledning til inddragelse af varians af nogen tekstkritisk betydning.
Kommentarerne omfatter både realkommentarer og ordforklaringer. Hvad de første angår, har Ørsted selv forsynet bogen med et stort antal anmærkninger. Disse gengives på deres rette plads sidst i bogen men citeres derudover i punktkommentarerne, hvor de er markeret med et efterfølgende »(HCØ)«. I tilfælde hvor hans bemærkninger ikke er punktkommentarer, men er overgribende og angår et helt digt, fungerer overskriften som lemma. Ørsteds egne anmærkninger kommenteres som udgangspunkt ikke, kun stedvis i tilknytning til brødtekstens punktkommentarer.
Eksempelvis ved et salg af Luftskibet hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 21. juni 2022, hvor formatet var blevet anført som »12mo«, altså duodecimo eller duodez. Det samme var tilfældet allerede i en anmeldelse fra 1839 af bogens tyske udgave, Das Luftschiff, 1837, som ellers i format svarer til den danske førsteudgave (se nedenfor i afsnittet »Den tyske oversættelse«), hvorimod den i en samtidig tysk omtale fra 1837 blev anført som »16«, dvs. sedecimo eller sedez. ↩︎
Se nærmere i Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, bd. 1, 1843, s. 790-792, og Supplement, bd. 1, 1858, s. 956-958; se også Allgemeine deutsche Biographie, bd. 14, 1881, s. 484-485. ↩︎
M.C. Harding (udg.), Correspondance de H. C. Örsted avec divers savants, Kbh. 1920, bd. 2, s. 390-391. Brevet findes ikke i Mathilde Ørsteds brevudgave. ↩︎
Dette er Hardings antagelse, se Correspondance de H. C. Örsted avec divers savants, Kbh. 1920, bd. 2, s. 392, fodnote 1. Den danske version af digtet er trykt i Ørsteds Samlede og efterladte Skrifter, bd. 4, 1851, s. 23-24. ↩︎
Det Kgl. Bibliotek, H.C. Ørsteds arkiv, Ørsted 1 fol., æske 3; trykt i M.C. Harding (udg.), Correspondance de H. C. Örsted avec divers savants, Kbh. 1920, bd. 2, s. 391-392. Brevet findes ikke i Mathilde Ørsteds brevudgave. ↩︎
Kladden til og den renskrevne begyndelse af »Luftseiladsen« befinder sig på Det Kongelige Bibliotek i H.C. Ørsteds arkiv, Ørsted 75 fol. (Koncepter af Digte), læg VIII-IX. Citatet findes i et brev fra H.C. Ørsted til Adam Oehlenschläger, 13. juni 1808, trykt i Breve til og fra Adam Oehlenschläger, udg. af H.A. Paludan, Daniel Preisz og Morten Borup, bd. 3 (januar 1798-november 1809), 1945, s. 149-153 (nr. 298); tidligere trykt i forkortet form i Breve fra og til Hans Christian Ørsted, udg. af Mathilde Ørsted, bd. 1, 1870, s. 271-274. ↩︎
H.C. Ørsted, Samlede og efterladte Skrifter, bd. 4, 1851, s. 74. ↩︎
Brev fra H.C. Ørsted til Karen Ørsted (senere Scharling), 11. juni 1836, Danmarks Tekniske Museum, HCØ D183. ↩︎