© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| DEnne hellige Epistell som lesiss i dag i den hellige kircke paa søndagenss vegne Den screff den verdige apostel oc ewangelista Sancte Hanss i sit første sendinge breff oc stonder hun i det v capittel Oc lyder saa paa danske
O Alle cristne menniske Hwert menniske som aandelige fød er aff den alsommectiste gwd Det offuer vinder denne verdenss forfengelighed och legemeth Den hellige cristelige tro som wii haffue stadfestlige i vaare hierte Hun er den seyer som offuer vinder verdenss høffdinger oc all forfengelighed och modgong som er i verden Hwo er den som offuer vinder verden Vden det menniske som tror fuldkommelige at cristus Ihesus er gud faderss natwrlige søn Han er den som kom hiid till verden at frelse oss alle met cristendom och hanss verdige blodiss vdgydelse Icke frelste ihesus oss all eniste met vandet. men met vand oc blod som vdrand aff hanss verdige side der hwn wor opstwngen longe fredag paa det hellige korss Hanss hellige siel ber videndiss byrd om hannem at han er cristus oc ret sandhed (Det er han er ret sander gud oc menniske) Thii der ere tre som bere videndiss byrd om hannem i hiemmelen Som er gud fader søn och den helliand Der ere oc tre som bere videndiss byrd om hannem her paa iorden Som er hanss verdige siel blod oc vand som hand vdgaff paa korsset Er det saa at wi tro menniskenss videndiss byrd Da er io gudz videndiss byrd større oc sandere Thii det er gudz videndiss byrd som størst oc sandest er Fordi han haffuer vidned om syn eniste søn Hwo som tror paa gudz søn Han haffuer gwdz videndiss byrd i sig
DEnne hellige læst scriffuer Sancte Hanss apostell oc euangelista i sit xx capittel Oc lyder hwn saa paa danske.
PAaske dag at afften som apostlene waare til hobe sam blede i et hwss inden lwcthe dørre for den fruct oc fare som de hagde for iøderne Da kom wor herre Ihesus cristus ind till dem och sagde Fred were meth ether Der han det hagde sagt da lodh han dem see sine hellighe saar i sine hender føder och side Thii bleffue de alle gandske glade ath de hannem saage Han sagde till dem igen Fred were meth ether Ieg vdsender eder at predicke oc lære andre den hellige tro Ligeruiss som gud fader vdsende mig Der han det hagde sagt da blessde han offuer dem oc sagde Anammer den helliand Hwo som helst i forlade deriss synder De skwlle bliffue dem forladne Och de som i icke forlade de skwlle icke bliffue forladne Sancte thomess som sigiss at vere twillactig han vor icke hoss dem der ihesus| kom. thii sagde de andre disciple til hannem Vii saage vor herre Han swarede dem Uden ieg seer hanss saar i hanss hender oc føder oc tager met min hand i hanss side da tror ieg det icke Otte dage der effter vaare apostlene til hobe igen oc Sancte Thomess met Da kom vor herre ind til dem at lwcte dørre oc stod mit i blant dem oc sagde Fred vere met ether Siden sagde han till Sancte Thomess Holt hiid din finger oc see mine saar i mine hender och føder oc føll i min side met dyn hond och twill icke mere men veer tro Sancte Thomess suarede Du est min gud oc myn herre Ihesus sagde O thoma dw trode for dw saast oc tog paa mig Hellige ere de som mig icke saage oc tro alligewel paa mig Vor herre Ihesus cristus giorde mange andre iertegen for sine apostle som icke ere screffne i denne bog Dette er screffuit at i fuldkommelige tro skulle ath Ihesus er gwdz søn Och ath i skwlle fonge det ewindelige liff vdi hanss naffn
HEr i denne hellighe forscreffne læst maa hwer mercke trende merkelige artickle I den Første huad der vor giort i Sancti Thomesiss frauerelse som Texten lyder Cum sero factum esset.
I den Anden Huad der vor giort der han kom til stede ottende dagen der effter Textus. Post octo dies.
I den Tredie huad huert cristet menniske tro skall Textus Vt credatis quia Ihesus est filius dei Uor herriss Apostle de vaare atskilde paaske dag huer som han sig best skywle kunde for den store fare oc redssle de hagde for iøderne Men om afftenen Da saffnediss de till hobe igen i eth hwss saa kom vor herre och obenbarede sigh faar dem Her motte nogen spørge hwi han kom icke til dem om dagen Her till suarer Sanctus Crisostomus oc siger At han det giorde for han skulle finde dem till hobe om afftenen som de waare saffnede i eth hwss Man pleger oc gerne at rediss oc frycte om afftenen oc nathen Thii kom vor herre da til dem at han vilde hugsuale dem met sin obenbarelse Dørren vor lwct for samme hwss aff gudz besinderlige forsyn som apostlene da forsamblede vaare Ihesus kom ind till dem at lwcte dørre At han der met vilde obenbare dem at hanss benedide legeme vaar da ærefuld giort Han sagde till dem fred vere met eder Som han vilde sige i skulle icke frycte eller rædiss Ieg er den som loffuede eder fred Oc paa det ati diss ydermere oc bedre skulle kende mig da mwe i nw see myne dybe saar oc wnder Det giorde han at de icke all eniste skulle bliffue visse paa hanss opstondelse i det de hørde hannem tale oc kende hanss røst Men at de oc skulle see hanss verdige saar oc legeme skenbarlige at de ingelediss twile skwlle der effter paa samme opstondelse
Textus Gauisi sunt discipuli Apostlene bleffue gandske glade der de saage vor herre Sanctus Thomas siger At ligeruiss som de vaare swarlige bedrøffuede aff | hanss død Saa bleffue de oc megeth glade aff hanss erefulde opstondelse Uor herre sagde til dem igen Fred vere met eder Det giorde han at han ville obenbare dem at all ting baade i hiemmelen oc paa iorden vor forlict formedelst hanss tilkommelse
Textus Sicut misit me pater. Ligeruiss som gud fader sende mig til iorden at predicke oc lere den rette cristelige tro i iøde land Saa sender ieg oc eder nw vd at predicke oc lære alle menniske den samme cristelige tro offuer al verden Her om scriffuer Dauid i psalteren sigendiss In omnem terram exiuit sonus eorum Apostleness røst oc lerdom hørdiss oc sagdiss offuer all verden Der kan ingen vel predicke eller lere andre nogen god lerdom vden han haffuer den helliandz naade der til Thii blessde vor herre offuer dem oc sagde Anammer den helliand Hwo som helst i forlade deriss synder de skwlle bliffue dem forladne. Oc de som i icke aff løse de skwlle icke helder bliffue aff løssde i hiemmelen Her om scriffuer Sanctus Mattheus i sit xvi ca. sigendiss aff vor herriss mwnd Quecumque ligaueritis super terram Hwad som helst i binde paa iorden Det skall bliffue bwndet i hiemmelen Oc huad som helst i løse paa iorden det skall bliffue løst i hiemmelen Textus Thomas autem Sancte Thomess som kalliss twil actig han vor icke til stede der vor herre kom Nicolaus de lyra siger At Sancte Thomess vor mest twil actig blant alle apostlene Som sancte hanss scriffuer i sit xi ca. Thii kom han sist till det hwss som apostlerne saffnediss til hobe Oc for samme hanss langsommelighed oc twill actighed Da saa han icke vor herre nw met de andre disciple Sanctus Gregorius mener at det skede aff wor herriss vilge oc forsynlighed Thii ati det han tog saa oc følde i wor herriss saar da bort tog han all den twil actighed som nogen kunde haffue paa vor herriss opstondelse oc stadfeste oss alle i den hellige tro der met At wii alle fuldkommelige tro oc vide skulle at vor herre opstod aff døde met det samme legeme som han hengde paa det hellige korss met longe fredag for vor salighedz skyld
Textus Vidimus dominum Apostlene sagde til Sancte Thomess Uii saage vor herre han vor her hoss oss oc er visselige opstonden aff døde met sit hellige legeme sancte Thomess swarede Ieg tror det engelediss vden ieg ser hanss saar och vunder Oc stinger min finger i de saar han hagde i hanss hender oc føder Och føler met min hond i hanss saar i hanss side Dette sagde han thii huert menniske er vissest paa de ting han seer och føler Otte dage der effter da vaare disciplene till hobe igen Oc da vor Sancte thomess hoss dem Nicolaus de lira siger at nogen tiid der effter da obenbarede vor herre sig for sine apostle Thi han omgickiss icke saa meget elder saa idelige met dem effter syn opstondelse som han giorde førre At han der met ville obenbare dem ath han vor opstonden till det ewindelige och w dødelige liff som atskilleligt er fra dette verdenss dødelighe liff
Textus Venit Ihesus ianuis clausis Ihesus kom ind till dem at lwcte dørre Ath han der meth vilde obenbare dem ath hanss legeme wor erefwld giorth ath deth aldrig skwlle mere lide pine plawe dødh eller anden modgong Men bliffue skinnende klarth och pwrt till ewigh tiidh Han stodh mith i blanth dem (ath de hannem alle see skwlde) och sagde Fred were meth | eder Thii han pleyde all tiid saa at hilse sine apostle Oc lerde dem oc ath de andre menniske saa hilse skulde Sanctus Mattheus siger aff hanss mwnd som der stonder i hanss x ca. In quamcumque domum intraueritis primum dicite pax vobis I hwad som helst hwss i gonge ind vdi Da siger først Fred were met dette hwss och met dem alle som gonge her ind Siden sagde han till Sancte Thomess See mine saar i mine hender oc føder oc stick din finger i dem och føl i min side met din hond oc bliff icke lenger i din vantro oc twil Men tro fulkommelige at ieg er opstonden igen aff døde Her om scriffuer Sanctus Augustinus in libro de ciuitate dei Oc siger at Sancte Thomess tog oc følde vaar herriss saar Der han det hagde giort da sagde han O min herre o myn gwd Her maa huer merke hanss fuldkommelige tro thi han bekende baade hanss man dom oc guddom Han kallede hannem herre paa mandommenss vegne thi han oss frelste met sin hellige død Han kallede hannem sin gud paa guddommenss vegne thi han oss skapte og gaff oss liff oc siel Ihesus sagde Thoma fordi du saast oc følde at ieg er eth ret menniske Da trode du oc at ieg er gud Nicolaus de lira siger her offuer at sancte thomess saa et oc trode et andet Han saa mandommen oc han trode paa guddommen
Textus Beati qui non viderunt Ihesus sagde hellige ere de som icke saage mig oc tro alligeuell paa mig Sancte hanss siger framdeliss i denne hellige leest Vor herre giorde mange andre iertegen for sine apostle som icke ere screffne i denne bog Sancte hanss screff sist blant alle euangelisterne Thii screff han icke saa mange aff de iertegen vor herre giorde som de andre euangelister
Textus. Hec autem scripta sunt Men dette er screffuit Ati fuldkommelige tro skulle at ihesus er gud faderss naturlige søn oc lige mectig met hannem i al ting Oc han er den sam me i guddommen thi at guddommenss nature er w atskillelig I skulle oc fuldkom melige tro at Ihesus er ret sand mand oc vor pint plaued korss fester iordet oc stod op igen aff døde oc for ned till heluediss oc vdtog sine venner oc for siden op till hiemmelss igen oc sider hoss gud faderss høgre hond det er ath han er lige mectig met hannem i alle maade Dette skulle i alle tro oc at i skulle fonge det ewige hiemmerigiss rige i hanss naffn effter døden
MEt disse apostle som vor herre nw kom til oc obenbarede sig faare mwe vnderstondiss iiii honde menniske Først de som leffue effter hanss hellige vilge De ere icke al eniste hanss apostle eller disciple men de ere oc hanss moder oc brødre Som han siger selff som der stonder Matthei xii Et extendens manum in discipulos dixit Uor herre vdracthe sin hond paa sine apostle oc sagde See min moder oc mine brødre Hwo som helst der gør min faderss vilge som er i hiemmerige Han er min broder søster oc moder Sandelige bwrde oss alle at gøre vor herriss vilge thi han er god dygdelig oc erefuld som Sancte pouild scriffuer i ad thessa. iiii Hec est voluntas dei sanctificacio vestra Det er gudz vilge ati alle skulle bliffue hellige oc salige De Andre menniske ere de som vel holde gudz bud ord De ere icke all eniste hanss apostle oc disciple Men de ere och hanss store venner Cristus siger selff som Sancte Hanss scriffuer i sit xv. ca. Uos amici | mei estis I ere mine venner om i gøre det som ieg eder befaler Der er at i holde hanss x hellige bwdord som det sig bør De Tredie ere de som elske hwer anden indbyrdiss retferdelige Her om taler wor herre selff som Sancte Hanss scriffuer i sit x capittell sigendiss In hoc cognoscent vos omnes Alle menniske skwlle der paa kende ati ere mine disciple ati elske hwer anden indbyrdiss De Fierde ere de som fuldkommelige tro oc bliffue i hanss ord oc lerdom Her om taler vor herre selff som Sancte hanss scriffuer i sit xiiii capittel sigendiss Si vos in sermone meo manseritis Er det saa ati bliffue i mine ord meth en stadig tro da skulle i bliffue mine sande oc visse disciple Oc i skulle kende ret sandhed Oc sandhed skall frelse eder fra alt onth
HEr motte nogen spørghe Hwor faare wor herre helsede sine apostle iii gonge oc sagde Fred were met eder Som her ston der i denne hellighe læst Her swariss till ath han dhet giorde faare han vilde obenbare At alle de som ville vere hanss disciple oc ville ath han skall stonde i blant dem met sin hellighe naade de skulle haffue trende honde freed Den Første fred skulle de haffue met gud i hiemmerige som er deriss skabere oc frelsere Den skulle de fonge formedelst anger rwelse och penitentz som de gøre for deriss synder Den Anden skulle de haffue met deriss ieffn cristen Oc den skulle de fonge formedelst ret kerlighed som huer bør at haffue till huer anden indbyrdiss Oc huert menniske skal forlade sin ieffn cristen alt det han haffuer brudet hannem emod baade met ord oc gerninger Den Tredie fred skulle de haffue mellem deriss eget legeme oc deriss siel Den fonge de naar de refse deriss eget legeme met faste vect lessning oc øffue dem idelige i dygdelige gerninger oc icke samtycke eller fuldkomme legemenss onde begerelser eller synder met wkyskhed offuerflødighed oc høfferdighed Om denne trende honde fred scriffuiss Eccle. xxv ca. In tribus placitum est spiritui meo Trende honde ting ere mig tacknemmelighe De ere oc lofflige aff gud i hiemmerige och alle menniske Først god fred och samdrectighed mellem kødelige sysken Anden er kerlighed til sin ieffn cristen Tredie er at sielen oc legemet ere endrectelige sammen effter gudz vilge
DE verdige apostle vaare inden lwcte dørre der vor herre kom til dem Saa skal oc Huert got cristet menniske løcke iiii parter paa sit legeme Først sine hender fra roff oc styld Her om scriffuiss Eccle iiii Non sit manus tua porrecta ad rapiendum aliena Du skalt icke vd recke dyn hond ath tage det som en anden hør til Men du skalt vd recke hende och giffue andre det gotz oc penninge som du haffuer til hobe sancked At tage noget fra sin ieffn cristen det er en gandske suar oc grwm synd Thii Sanctus Augustinus siger Peccatum non dimittitur nisi ablatum restituatur Synden forladess icke vden det igen giffuiss som tagiss met wrette Siden skall han løcke sin mwnd at han icke lywger eller dicter nogen løgn oc ey helder fortaler eller baguasker nogen paa iorden eller bær falst videndiss byrd mod nogen Hwo som vill ath | gud skal bo i hanss hierte oc vere hoss hannem han skall vell lycke oc beware sin mwnd thii han er dørren for hiertet Her om taler Dauid och siger Pone domine custodiam ori meo O herre gud beware min mwnd At ieg icke taler vden det som nytteligt oc gaat er Her om scriffuiss Prouerbiorum xiii ca. Qui custodit os suum et animam suam Hwo som vell bewarer sin mwnd han forwarer sin siell fra helwede Framdeliss skall hwer løcke sine ørn for fortalere baguaskere oc løgn som de sige paa andre sammelediss for vhøffwiske oc løssactige viser snack oc ord at høre Her om taler Sanctus Bernardus oc siger Detrahere et detrahentem audire etc. Ieg kan icke snarlige eller vel sige Huad helder det er verre at fortale nogen eller at høre veluillige at nogen fortaler en anden Sanctus Gregorius siger her om Nunquam esset detractor nisi esset libens auditor Der vaare aldrig ingen fortalere till Om der vaare ingen dem høre vilde Thii raader salomon oss At wii skulle gerde vaare ørn om meth torne gerde faare baguaskere som der stonder Ecclesiasti. xiiii ca. Sepi aures tuas spinis Gerde dine ørn met torn Det er i hu kom at du skalt snarlige dø oc gonge for gudz strenge dom at suare for alle dine gerninger Her emod gøre mange diss veer som gerne ville høre løss actige viser oc snack oc fortalelse om deriss ieffn cristen Men naar fattige folk robe eller bede dem om hielp och trøst till deriss arme legemiss føde da løcke de deriss ørn oc icke ville høre dem Till dem vill vor herre sige paa den yderste dom Gonger ederss vey Ieg ved inthet at sige aff eder Fierde maade skulle wii løcke vaare øgen och icke see veluillige paa nogen vhøffuisk ting At wii icke skulle fonge nogen syndig begering der til Eua den første qwinde som vor i verden hun bleff bedragen den tiid hun saa det deglige eble som hende forbudet vor ath æde aff Hun fick saa stor begering der till at hun brød gudz bud oc forkaste alliss vor salighed som der stonder Genesis iii ca. Sanctus Gregorius siger Non licet intueri quod non licet concupisci. Deth sømer sig icke ath see paa det som man icke begere maa Her om taler Dauid i psalteren oc siger Auerte oculos meos ne videant vanitatem O alsommectiste gwd vent mine øgen fra al forfengelighed Sanctus Ieronimus siger Mors intrat per fenestras istas Den ewindelighe død gonger ind ath disse vinnwe Som er øffuene At see en deglig qwinde det er icke synd men ath fonge ond begering och samtycke till hende det er stor synd for gud Thii skall hwer gerne løcke sine øgen ath han icke fonger ond begering till nogen ting som han icke haffue maa retferdelighe Naar menniskene haffue vell lwcth disse iiii forscreffne dørre Da kommer Ihesus ind till dem met sin hellige naade oc stonder mit i blant dem det er i deriss hierte Oc siger fred vere met eder Thii ville wii alle nw fly till hannem met vaare gudelige bøner at han vill vnde oss den euige fred i hiemmerige till ewig tiid
| HUert cristeth menniske skall altiidh fly druckenskaff och offuerflødighed oc serdeliss nw i denne hellige tiid effter de anam med haffue det verdige gudz legeme til dem Uii lese et iertegen om en mand hed vdo som daglige vaar drwcken oc leffuede offuer flødige met mange kaastelige rætther som han lod daglige rede till sig met vrther swcker oc vin Dog giorde han nogle gode gerninger i blant met For huilke gud forbarmede sig offuer hannem Oc sende sin engild till hannem at han skulde paa minde hannem at han sin leffnid bedre skulde Engelen vnderuisde hannem twende gonge at han den slem me offuer flødige leffnid forlade skulde Dog bleff han i sin gamble vane Tredie gong paa minde engelen hannem igen oc sagde giffuer dw icke denne leffnid offuer da skalt du snarlige dø wkristelig død oc komme till helwediss pine Den wssle mand bleff alligewel forheerdid i sin offuer flødige leffnid En nat gick han drucken i seng som han vor daglige van Da saa hanss swend (som gerne tiente gud) Huorlediss diefflene toge hanss hossbondiss siell aff hanss liff och førde hende till heluede Der hwn diid kom da gick den ypperste dieffuild emod hende oc sagde til dem som hende framførde setter hende paa den gloende stoll Saa lod han blende en drick met swogel oc lwe och skenkte hannem met oc sagde saadan drick skalt du nw dricke till ewig tiid fordi ath du vost altiid drucken oc fwld i iørderige De nødde hannem till at dricke mer en han gad dog kwnde han icke tøme samme dricke kaar thii strax han kom till ende der med Da bleff det fwlt igen paa nyss som der vor førre Siden lod han rede hannem et bad met tiere swogel oc lwe at bade hannem i oc sagde dette skal vere dit bad till euig tiid thii At du offte fortørnede din gud och skabere met dine bad och kelenhed Framdeliss bad han rede en seng till hannem. saa kaste de hannem ned i en dyb pwt som fuld vor met swogelss ild oc lwe och anden alder slemmiste stanck och lwct som betenckiss kand Da sagde den ypperste dieffuild till hannem Haffuer dw icke hørt eller læssd de ord som Amos Propheta scriffuer aff vor herriss mwnd saa sigendiss Ue vobis qui dormitis in lectis eburneis etc. Ve worde eder som soffue i kaastelige vdskaarne och bløde senge Och ligge oc vende eder bort oc igen i dem och icke ville opstonde Saa pleyde oc du at gøre Thii skalt du nw till euig tiid vende dig i denne sengh. Her paa skulde offuerflødige oc kressne menniske idelige tencke oc omwende deriss onde leffnid at de icke komme til samme sengh effter deriss død Fra huilken den alsommectiste gud beware oss ewindelige. AMEN