© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistell scriffuer den verdighe Apostell Sancte Peder i sit første sendinghe breff i det iiii capittell Och lyder hwn saa paa danske.
O Alsom keriste brødre ydmyger eder aff alth ederss hierte vnder gwdz aldermectiste wold och macth Paa det at han skal ophøffue eder paa den yderste strenge domme dag naar huert menniske skal anamme løn effter sine gerninger Setter all ederss omhyggelse och hob till den alder veldigste gud baade paa liffuenss oc sielenss vegne Thi han skicker eder det som nøtteligst er Verer eddrwe oc haffuer eder beqwemmelige i mad oc drick Vaager idelige i gudelige bøner Thii at ederss fiende dieffuelen er altid rede hoss eder som en glwbende løffue gongendiss om eder met sine falske raad oc fristelser oc leder at han kan fonge nogen formedelst dødelig synd som han kand pine oc plawe till ewig tid Strider mandelige mod hannem met en fast cristelig tro Vider visselige at de suare fristelser i haffue komme aff dieffuelen Ederss med brødre som ere i gudz tieniste oc embede Lide oc saadanne fristelser och vmage aff hannem ehwor de ere i werden Men den alsommectiste gwd som haffuer mact oc vold at giffue alle naade til liff oc siel effter sin benedide vilge Oc kallede oss formedelst sin benedide søn Ihesum cristum til den ewindelige ære oc glæde for en føge pine eller modgong som wii kunde lide her i verden | paa legemet Han verdiss ath fwldkomme stadfeste oc stadig ath gøre oss oc alle waare gerninger gwd till loff Heder ære och høgmectighed were den hiemmelske gwd till ewindelig tiidh for vden ende
LEsten som læsis i dagh i den hellighe kircke paa søndagenss vegne den scriffuer den verdige euangelista Sanctus Lucas i sit xv capittell Och lyder hwn saa paa vort maall
DEr komme nogre obenbare syndere oc andre gerige men niske till ihesum at de vilde høre hanss ord oc lerdom Men de phariseer oc lerde mend som hwlle dem bedre oc erligere til leffnid en de vaare de knwrrede och mwrrede her emodh sigendiss Denne Ihesus tager obenbare syndere til sig och æder oc dricker met dem Thi sagde vor herre dem denne effterlignelse Hwilken mand aff eder som haffuer hundrede faar oc møster et aff dem Giffuer han ey vdoffuer de halff femptesynss tiwe oc ni faar i skoffuen oc leder effter det som baarte er saa lenge han det finder Naar han det fundet haffuer da legger han det gladelige paa sine skuldre Naar han kommer hiem da kalder han sine nabo och wenner till hobe sigendiss till dem Glæder eder met mig thii ieg haffuer fwndet mit faar som tabet waar Saa siger ieg eder at alt hiemmerigiss hersskaff glædiss ydermere naar et syndigt menniske gør plict och bod for sine synder En offuer halff femptesynsstywe och ni retferdige menniske som icke gørss penitentz eller plict behoff Eller en quinde som haffuer x gode penninge oc taber en aff dem Tender hwn ey lywss oc om wender alt det i hwset er oc leder saa lenge hwn hannem hitter Naar hwn hannem fundet haffuer Da kalder hwn sine nabersker och venner til sammen sigendiss gører eder glade met mig thii ieg haffuer fwndet myn penning igen som ieg hagde tabet Thii siger ieg eder ath i hiemmelen er stor glæde naar eth syndigt menniske gør penitentz oc bod faare sine synder.
I Denne hellighe læst som Sanctus Lucas scriffuer i sit xv capittell Sanctus Mattheus ewangelista i sit ix och Sanctus Marcus i sit andet Er Trende merckelighe artickle I den første merckiss syndige menniskiss mildelige anammelse aff gud i hiemmerige som tøcke deriss synder ilde at vere I den Anden Phariseerniss tilbørlige straffelse aff vor herre I den| Tredie en kerlig oc velwillig beslutelse paa de ord han dem sagde. Textus. Erant appropinquantes Der vor herre vor xxxii aar gammild Da komme nogre obenbare syndere till hannem ath de ville høre hanss lerdom oc ord oc bedre deriss leffnid Nicolaus de lyra siger at de vaare redebone till at gøre plict och bod for deriss synder Phariseerne som vor logkøne oc kloge ligmend oc Scribe som vaare dynckell gode klercke oc hwlle dem gudelige och retferdelige faar almwen de knwrrede oc mwrrede mod wor herre fortalendiss hannem oc sagde Denne Ihesus omgongiss met obenbare syndere och æder meth dem Som de vilde sige han er oc aff eth ont leffnid ellerss omgingiss han icke met dem eller hwlde venskaff met dem Textus Et ait ad illos Uor herre sagde dem denne effterlignelse Hwilken mand aff eder som haffuer hwndrede faar oc møster eth aff dem etc. Nicolaus de gorra siger At met denne mand vnderstondiss vor herre som tabede eth aff sine faar den tid menniskenss nature fortabet bleff formedelst adamss oc ewess synd som Sancte Pouild scriffuer till de romerske i sit v capittell Textus Nonne dimittit etc. Giffuer han ey vdoffuer de halff fempte synss tyue oc ni i skoffuen oc leder effter det som borte er till han det finder Saa giorde Cristus Ihesus gwdz søn den tiid han offuer gaff de ni engle kor Oc kom til verden at spørge effter menniskenss køn Den tiid han anam mede mandom oc siden predickede oc lerde menniskene at gøre penitentz plicth oc bod faar deriss synder at de skulde komme til den ewindelige salighed oc glede Han fand sit faar Det skeer naar noget syndigt menniske tøcker sine synder ilde at vere oc gør plict faar dem Han legger faaret paa sine skuldrer Sanctus Ambrosius siger at vor herre bar alle vaare synder den tiid han bar deth hellighe korss Paa sine skuldrer och led den suare død och pine der paa Som Esaias prophete scriffuer i sit liiii capittell sigendiss Uere languores nostros ipse portauit Sandelige bar vor herre alle vaare synder Oc gleddiss ath han hagde fundet oss igen oc frelst oss fra dieffuelen Gwilhelmus siger Ath hellig torssdag der han opfor till hiemmelss igen Da kallede han sine venner til hobe Det vor alle englene aff de ni engle koor Hanss nabo Det vor de verdighe offuer engle Sancte michild Sancte gabriel Sancte Raphael oc andre flere som daglige see hanss alder clariste ansict Oc bad ath de skulle glede dem met sig thii han hagde igen fwndet sit faar som borte vaar Det vor menniskenss køn som fortabet wor hwilket han da igenløssd hagde meth syn hellighe død Textus. Dico vobis Ieg siger eder i sandhed ath englene i hiemmelen glæde dem mer at eth syndigt menniske omwender sig fra sit onde leffnid oc gør plict oc bod faar sine synder En de gøre mod halff femte synss tywe oc ni retferdige menniske som icke gørss penitentz behoff Ligeruiss som en bonde elsker den ager mere som før bar tydzel oc torn oc nw ber gaat korn. en han gør den ager som altid tilforn fructsommelige vor At englene glæde dem mod syndige menniske naar de gøre penitentz det er icke fordi at synden er dem behagelig Men det sker fordi ath mange bliffue meget gwdeligere helligere ydmygeligere oc ideligere til ath tiene gwd effther de haffue syndet en de vaare førre oc gøre diss strengere plict| och bod for synden och øffue dem i miskwndelighe gerninger mer en de ellerss giorde. Textus. Aut mulier habens. Uor herre sagde dem en anden effter lignelse En qwinde som haffuer x penninge oc taber en aff dem Nicolaus de Lyra siger ath wor herriss store ewindelighe visdom maa vnderstondiss meth denne qwinde Han haffuer ni penninge der met onderstondiss de ni engle kor Met den tiende penning som borte wor merckiss menniskenss køn som fortabet waar formedelst waare første faareldriss synder Han tende lywss ath oplede hannem meth Der meth merckiss den verdighe helliandz naade som han sender i menniskenss hierter och oplywser dem meth ath de fonghe vederstyggelse till synden och kerlighed till ath tiene hannem meth Han omwender alt det i hwset er Det er han rører menniskenss consciencie och samwittighed ath han besinder och betencker ath han fortørned haffuer sin gwd och skabere och gør plicth meth anger och rwelse i sit hierte for sine synder Saa lenge han finder sin penning igen det er gwdz naade och venskaff Saa kalder han sine venner till sig ath de skwlle glæde dem meth hannem Det er han beder gwdz engle och helgen serdeliss sine egne patroner ath de skwlle bede faar hannem till gwd ath han maa beholde hanss venskaff och naade och fonge den ewige sa lighed effther døden Textus. Ita dico vobis. Saa siger ieg ether at gudz engle i hiemmerige glæde dem naar eth syndigt menniske gør penitentz plicth och bod faar sine synder Uaar herre siger merckelighe her i lesten den som gør penitentz och icke Den som tencker eller siger at han vill gøre penitentz Thi phariseer øgne skalke och andre som holde dem gwdeligere vduertiss en de ere indwertiss De sige tiit och lade som de gøre penitentz Men de ere dog skalke indwertiss i hiertet Naar noget menniske omwender sig fra sit onde leffned oc synd och gør penitentz Da bliffuer englene gladere En noget menniske bliffue kwnde naar hanss søn vdwaldiss till keysere eller pawe Eller at han opreyssdiss igen aff døde Uor herre ligner mennisken her i lesten ved faar thii deth er spagferdige och vskyldige diwr aff deriss natwre Andre diwr de bide slass riffuiss eller stongiss som wlffue løffuer hwnde biørne tiwre eller andre dywr gøre Men faaret er altiidh spagferdigt Saa skall och mennisken were Och icke bide deth er faartale eller baguaske sin ieffn cristen Icke stonge andre det er icke vnder trycke sin fattige ieffn cristen meth offuer mact eller w reth Icke sla eller støde Deth er icke gøre sin ieffn cristen noget onth aff hastighed vrede eller awind Icke helder riffue meth kløerne Det er ath ingen skall tage stiele eller røffue noget fra sin ieffn cristen i nogen maade
AF disse ord som vor herre siger sist i denne hellige læst Ath det er stor glede i hiemmerige naar et syndigt menniske gør penitentz for sine synder Skall hwer mercke At den alder mecteste hellig trefoldighed gud fader søn och den helliand glæder sig och Sammelediss alle engle och helgene Først gleder Gwd fader sig som en verdenss konge glæder sig naar hanss hustru bliffuer| frwctsommelig Som Abraham giorde der ysaac hanss søn vnfongen vor Han glediss en mere naar han fødiss som zacharias giorde der Sancta Elizabet hanss hwstrw fødde Sancte Hanss baptiste Han glediss en mere naar han aff ven yess ath dii Thii giorde Abraham eth stort gestebwd der hanss søn ysaac aff vendiss Som der stonder Gene. xxi ca. Han glediss fast ydermere naar hanss søn bliffuer stor och settiss til bordz met hannem Saa glædiss och gwd fader naar mennisken som er hanss søn vorder aandelighe vndfangen fød aff vend oc setter til bordz meth hannem Ath han vndfongiss Det er naar han tencker och acther ath han vill gøre penitentz for sine synder Ath han fødiss Deth er naar han scriffter och framsiger sine synder Ath han aff venyess deth er naar han øffuer sig i gode gerninger oc gonger aff en dygd i en anden Ath han set tiss till bordz Det er naar han kommer till hiemmerigiss rige som han skal fonge siden alt deth han begerendiss er till ewig tiid Her om scriffuer Sanctus Lucas i sit xxii capittell sigendiss aff vor herriss mwnd Edatis et bibatis super mensam meam I skulle ædhe oc dricke met mig i hiemmerige offuer mith bord
ANden maade glæder gwdz søn sig Thii han seer ath hanss hellighe dødh och pine haffde krafft och macth i deth han igenløssde samme syndighe menniske fra dieffuelen der met Deth merckiss i de ord som stonder i dagh i denne hellighe læst I deth han bad sine venner ath de skwlle glæde dem meth sig thii han hagde igen fwndet sit faar Her om taler Sanctus Gregorius saa sigendiss Una ouis periit quando homo peccauit etc. Eth faar bleff borte der mennisken brød gwdz bwdh och syndede och der meth forkaste den ewindelighe hiemmelske glede Sanctus Augustinus siger i den fempte bog som han scriffuer mod de ketthere Ath wor herre selff siger till alle syndighe menniske Den tiidh dw wost min hellighe faderss w ven Da forlicte ieg digh meth hannem Den tiidh dw wost paa fordømelsenss vey da ledde iegh digh paa salighedsenss vey igen Iegh bar digh paa mine egne axler oc arbeyde och swettiss gandske swarlighe for dig och bar digh till min fader igen At Han swettiss offuer alth sit liff det skede i wrtegaarden der han swettis blod och vandh och siden der han waar hwstrugen fra top och till thaa Sammelediss der han vor kroned met den hwasse torne krone som stack ind i hanss benedide hierne Framdeliss der de sloge de stompede nagle i gennem hanss verdige hender oc føder oc opstwnge hanss hellige hierte aff huilked der vdrand blod oc vand som aff tode alle vaare synder. Vor herre siger Ieg leed mange spottelige oc forsmedige ord och stor wret for dyn skyld Ieg lod mith liff Oc vdgaff myn siell for dyn skyld at dw skwlle bliffue hoss mig oc elske mig Nw forglemmer dw och offuer giffuer mig Och effther følger dieffuelen som er myn fiende och w ven Iegh offuer gaff alle de andre faar och gick i den store ørcken och skow och oplette dig Deth er han neder for aff hiemmelen och offuer gaff alle engle som er i de ni engle koor och all den vsielige løst och glæde som der er och neder kom till denne gredelighe dal som er verden och leed her frost oc kwld armod oc vselhed oc siden den haarde død oc pine før han kunde igen| finde samme faar Det er før han kwnde frelsse menniskenss køn fra dieffuelen.
TRedie maade glædiss den verdige helliand at et syndigt menniske gør penitentz Først thi han igen fonger sin bolig i huilken han bliffue vill Her om taler Sancte Pouild i corint. iii saa sigendiss Nescitis quia templum dei estis vos etc. Uide i ey selffue ati ere gudz tempell oc bolig Oc den helliand kand icke bo i eder vden den onde aand vdfarer aff eder Det er ati offuer giffue alle dødelighe synder och onde gerninger I Anden maade glædiss han faar han fonger den lem som han skall gøre leffuendiss och swnd som Sancte Pouild siger i ad corin. vi ca. An nescitis quod membra vestra sunt templum spiritussancti. Uide i icke at ere lemmer ere den helliandz tempell Vii see at de lemmer som hwggiss eller skeriss aff mennisken de ere icke lenger leffuende thii sielen er da aff dem Saa er icke helder mennisken lenger leffuendiss for gud en hun haffuer den helliandz naade hoss sig Her om taler Esaias Propheta i sit lix cap. Iniquitates vestre etc. Ederss ondskaff oc synder haffue skyld eder fra gud I Tredie maade glædiss han. thi han fonger det kar igen som han skal opfwlde Det er menniskenss hierte Thii skall deth før vere aldeliss tompt aff verdenss oc legemenss begerelser oc alle synder før han det opfylde kand met sin hellighe naade Her om taler Sanctus Augustinus sigendiss Uas es si ple nus es etc . Dw est eth kar est dw fwld som han vilde sige met synd och verdenss forfengelig Da vd øss det alt sammen at dw kant opfyldess met det som dw icke haffuer Der er met den helliandz naade.
ENglene glædiss oc naar nogen gør penitentz for trende honde sag Thii de see at det kommer dem til gaffn oc salighed ath de bewarede dem her i verden Hwert menniske haffuer en engild som till skicked er aff gud at han hannem beware skall Huad helder han er paa land eller vandh Hwad helder han soffuer eller vaager æder eller dricker Thii siger Sanctus Bernardus Hwad helder du est i stue eller herberge i hwss eller vra Da haff dig altid erlige oc høffueskelige gud oc din engild til ære oc reuerentz thii at gud er alle sted i verden Han tror icke rettelige ath gud er till som gør nogen ting i hanss nerwerelse och asywn som hannem blwediss ath gøre i menniskenss asywn Sanctus Bernardus siger at hwer maa kende der aff sielenss verdighed ath hwn haffuer en engild som tager hende vare strax mennisken fødiss I Anden maade glediss englene Thii ath de se ath deriss tal opfyldiss igen met syndige menniske som gør penitentz Der skall saa mange menniske komme till hiem merigiss som der neder fwlde aff englene till helwediss Her om taler Dauid i psalteren sigendiss Implebit ruinas Uor herre skal opfylde de onde engliss fald som syndede mod hannem met høfferdighed Thii glediss englene storlige naar syndige menniske gør penitentz at deriss tall skall opfyldiss meth dem igen I Tredie maade glædiss de Thi at de see at de haffue flere som loffue gud met dem ligeruiss som de selffue loffue gud i hiemmelen Saa loffue oc menniskene gud her paa iorden naar de øffue dem i gode gerninger och leffue erlige och skellige| Alle retferdige menniske loffue gud oc tacke hannem for sine velgerninger Sanctus Ambrosius siger At hwert menniske fuldkommelige tro skal at det er gud tack-\ambrosius H\ nemmeligt at han haffuer omwent sig fra sin onde leffnid Oc englene dessligest thii skal huert menniske hedre oc tiene dem bedendiss dem ydmygelige at de ville framføre hanss ydmyge bøner for gud i hiemmerige at han maa fonge det som hannem er nytteligst till siell och liff Iomfrw maria och alle gudz helgene i hiemmerige glæde dem och naar nogen gør penitentz for sine synder Ath han maa bliffue salig och loffue gwd till ewig tiidh meth dem.
ALle menniske i verden skulle oc glæde dem naar nogen gør penitentz faar sine synder for Trende honde sagh Først thii gud i hiemmerige sker der loff oc ære aff Thi naar nogen synder dødelige da gør han gud der meth stor forhaanelse i deth han bryder hanss vilge oc budord I Anden maade for gudz wsielige oc w endelige godhed Thii naar nogen elsker gwd mere en denne verdenss forfengelighed gotz eller penninge eller sith eget legeme Oc gør penitentz. da hedrer han gud der met i det han elsker hannem offuer all ting Naar nogen elsker nogen ting mer en hannem da forhaaner han hannem der met thii han er alder best oc alsommectiste I Tredie maade skwlle wii glæde oss naar nogen gør penitentz For den broderlighe kerlighed som oss bør at haffue till vaar ieffn cristen thii at han der meth kand komme till hiemmerige oc bliffue salig Oc wi begere det alle sammen fordi elske wii hannem naar wii begere oc ære glade till at han kand fonge den ewige glæde der met oss
HEr maatte nogen spørge om de som fordømede ere see den store ære oc glæde som hellige menniske haffue i hiemmerigiss rige Her til suariss at de den see dem til stor pine harm oc ewindelig drøffuelse Thii at de haffue stort had oc awind til dem som hellige ere Først for den wsigelige glæde som de see at de haffue i hiemmerige Siden for de samme ewindelige glæde saa skammelige forsømet oc fortabet haffue faar en føge rigdom eller legemiss velløst som de hagde her i verden Men effter den yderste strenge dom da skulle de icke see de hellige menniskiss ære eller glede mere
DEr er ingen ting til som haffuer større mact mellem gud oc mennisken en penitentz Inthet creatur huercken i hiemmelen eller paa iorden huercken apostle engle martiress confessores Eller hellig iomfrwer kwnde saa snart oc vel forlige gud oc mennisken oc gøre dem ewige venner som peni tentz kan gøre Thii siger Sanctus Mattheus i sit iiii capittel til alle syn-\Matthei H\ dige menniske Penitentiam agite Gører penitentz plict oc bod Thii hiemmeri-\iiii ca. H\ giss rige stwnder eder till Her om scriffuer Ezechiel Propheta i sit xviii sigen-\Ezechielis H\ diss Si impius egerit penitenciain etc. Gør et syndigt menniske penitentz for\xviii ca. H\ sine synder da skall han leffue ewindelige och bliffue salig Det vide diefflene vel thii legge de dem alder mest effter at de kwnde fra vende mennisken at de icke gøre skulle penitentz eller bod her paa iorden for deriss synder Der om vil iegh sige eder eth Iertegen och der meth ende myn tale paa denne tiidh.
VI finde i en bog kaldiss vitas patrum At en prest skulde en gong offre aff gwderne almwenss offer i den stad han bode vdi Saa gick hanss søn hemmelige i templen met hannem Der saa han en mectig dieffuel side paa eth høyt sæde oc der stod mange andre dieffle som hannem tiente Saa kom en aff hanss sende bwd oc hilsede hannem Han spwrde hweden han kom han sagde Ieg vor i swodant et land oc skickede der stort orloff oc krig at der bleffue mange i hiel slagne Han spwrde huor lenge han vor der om bwdet suarede i xxx dage Thii lod han hustruge hannem oc sagde kwnde dw icke mere bedriffue i saa lang tiid Siden kom en anden oc hilsede hannem Han spwrde hweden han kom han suarede Ieg vor i haffuet oc giorde stor storm aff huilken mange skib forginge Den ypperste sagde huor lenge wost du der om Han suarede i xx dage Saa lod han sammelediss hustruge hannem Den Tredie kom oc sagde at han hagde vered i brylløp oc ypped kiff oc trette blant dem ath de sloge brwdgommen i hiell met mange andre Saa lod han oc hustruge hannem Siden kom den fierde oc sagde Ieg haffuer fristet en mwnck nw stedsse i feretiwe aar oc ieg kunde aldrig komme hannem til at synde før i nat da laa han hoss en qwinde effter myn eggelse oc raad Saa stod dieffuelen op oc køste han nem Oc tog sin krone aff sit hoffuit oc sette henne paa hanss Oc sette hannem lige høyt met sig selff Der forscreffne dreng dette hagde seet oc hørt Da tenckte han ved sig oc sagde O hwor hellig er mwncke regel Saa gaff han sig strax i closter oc giorde der penitentz oc plict faar sine synder saa lenge han leffuede.