© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistel screff den verdige apostel Sancte Pouild i sit viii ca. til de Romerske oc lyder hwn saa po danske
KEre brødre ieg ved visselige at all den pine mod gang oc drøffuelse som wii kwnde taale i denne verden Hwn kand ingelediss ligniss mod den ewindelige ære oc glæde som eder faare stonder i hiemmerige huilken i skulle klarlige see effter dette forgengelige liff Thi at mennisken bider effter inthet andet naar liffuit framfaret er vden at komme til den ewige salighed oc see gudz skinnende ansict oc de hellige engle oc menniske| som i hiemmelen ere Alle menniske i verden ere dødelighe mod deriss egen vilge faar vor første faareldriss vlydelse Men formedelst gwdz barmhertighed som gaffs oss met eth stadigt hob och tro Da skulle wii opstonde aff døde igen till det ewige liff Oc da skall menniskenss legeme bliffue frelst aff denne vselhed oc trældom som det haffuer her i verden Siden skal det aldrig dø eller lide nogen pine eller plaffue Uii vide at alle vskellige creatur de dræbiss eller plauiss met døden naar de ere fødde eller fødiss Siden haffue de inthet liff dog lide de forscreffne død oc plaffue Icke alsom eniste disse creatur Men sammelediss wii som ere gudz apostle och haffue ydermere aff den helliandz naade en andre menniske wii lide plaffue oc modgong tolmodige her i verden Thi ath wii bide effter den eræfulde opstondelse och ewighe glæde formedelst ihesu cristi verdskyld som er alliss wor frelsere AMEN
LEsten som læsis i dagh i den hellighe kircke paa denne søndag den scriffuer den verdige ewangelista Sanctus Lucas i sit vi capittell Och lyder hwn saa paa danske
UOr herre Ihesus Cristus talede till sine disciple och sagde I skulle vere barmhertige ligerwiss som eder hiem melske fader er mild oc miskundelig I skulle icke døme andre menniske daar lige och vfornymstelige Paa det ati icke selffue dømess skulle aff gwd Hender det saa ati for ederss skrøbelighedz skyld døme nogre menniske met ord for mistencke skyld Da skwlle i icke fordøme dem plath Ati icke selffue fordømess skulle Forlader dem som eder fortørne Da skall eder forladiss det i bryde gud emod Giffuer da skall eder igen giffuiss Miskwndelige gerninger de skwlle igen giffue eder skeppen fwld vel packed oc opmold Thii at met den samme skeppe i vdmaale Der skall eder ind maaliss igen meth Siden sagde Ihesus dem en effterlignelse Naar eth blint menniske leder en anden blind Da falde de baade i graffuen Icke er discipelen offuer sin mestere Hwer discipell er fulkom men oc vstraffelig om han er som hanss mestere och lære fader er Hwor effther giffuer Dw acth paa ath see en liden skeff eller grand i din ieffn cristenss øge Och dw acther icke den bielke som er i dit eget øge Hworlediss kant du haffue aarsage till ath sige till din ieffn cristen broder tillad ath iegh tager en skeff aff dit øge Oc du seer icke den bielke som er i dit eget øge O dw øgne skalk tag først bielken aff dit eget øge Oc læg siden vind paa at tage den lille skeff eller grand aff din ieffn cristenss øge.
DEn alsommectiste gud lærer oss alle menniske i denne neruerendiss læst ath wii skulle were miskwndelige oc barmhertelige mod waare fattighe ieffn cristen Saa sigendiss Textus Estote misericordes. Uerer miskundelige offuer ederss ieffn cristen som ederss hiemmelske fader er Nicolaus de gorra Siger her offuer At vor herre icke sagde at de skulle vere mectige eller veldige som gud fader er Eller vise och kloge som gudz søn er Men han sagde verer barmhertelige ligeruiss som eder hiemmelske fader er Nicolaus de lyra siger ath vor herre hielper oss aff al vor armod oc vselhed Saa skulle oc wi hielpe vor fattige ieffn cristen i sin fattigdom oc nød for den store vbegribelige kerlighed som gud haffuer bewist oss i mange maade Textus Nolite iudicare I skul le ingen forfengelige eller vanwittelige døme Ati icke skulle dømiss aff gudh for ederss synder skyld I skwlle ingen fordøme Deth er naar i see ederss ieffn cristen noget gøre eller i haffue nogen mistencke till hannem for nogen ting Da skulle i icke strax sige at han er fordømet Thii at en kand vere ond i dag oc god i morgen Som det skede meth Sancte Pouild som der stonder Actuum ix capitulo Sammelediss som deth skede meth den obenbare syndere som bad gud om naade saa sigendiss gwd forbarme digh offuer mig arme syndere som Sanctus Lucas scriffuer i sit xviii capittell Dimittite Forlader eder ieffn cristen naar han bryder eder emod Da skall gwd forlade eder de mange synder som i bryde mod hannem met daglige Giffuer fattighe folk aff ederss gotz oc penninge Oc eder skal igen giffuiss Det er det ewige liff i hiemmerige Guilhelmus siger Ath miskundelige menniske som gerne giffue fattige folk dem giffuiss icke all eniste gudz naade i denne neruerendiss verden oc den ewindelighe glæde effter døden i hiemmerige Men deriss gotz for øgiss storlige der faare Oc de bliffue karske oc swnde oc leffue lenge her paa iorden Som vor herre siger selff her i læsten At de skulle fonge deriss skeppe fwld igen Det er at han vill legge drwelse paa deriss grøde oc gotz oc giffue dem karskhed oc swndhed oc beskerme dem fra alle deriss fiender och w venner som dem kan skade paa liff oc siel At deriss skeppe skal bliffue vel tryct oc topmaald Det er ath de skulle fonge stor glæde oc ewindelig ære i hiemmerigiss rige for vden ende Textus. Eadem quippe mensura Eder skal ind maaliss igen met den skeppe i vdmaale Nicolaus de lira siger Ath ligerwiss som nogenss miskundelige gerninger ere store till Saa skall oc hanss løn bliffue stor i hiemmerige Dog skal huer mercke at vor herre løner huer och alle effther deriss gode vilge och mening som de gøre nogen god gerning met Som vor herre selff siger som der stonder Matthei xvii ca. Ath den fattige vidue som offrede ii skerff i kircke blocken hwn fortiente der met mere verdskyld aff gwd En den rige giorde som offrede store gaffuer thii hwn giorde det met en god mening och ville gerne offred mere om hwn hagde det formweth Sanctus Ieronimus siger Ath det som offriss det regniss icke eller anammiss aff gud effter vecthen Men mere effter den vilge det offriss met Textus Dicebat autem illis Vor herre sagde dem en effterligning| Naar en blind leder en anden blind etc. Meth denne blinde vnderstondiss den som inthet gaat kand eller inthet haffuer lært Han leder en anden blinder Det er han kender hannem ingen god lerdom som simpell oc vanwittig er oc icke ved gudz vilge eller gudz ord Falde de ey baade i hulen Det er i synden oc siden i den ewige fordømelse Sanctus Gregorius siger Naar hyrden gonger i mose quigsenck oc dyende Da forfariss hanss hiord snarlige Der stonder oc Eccle. x ca. Qualis rector ciuitatis etc. Almwen er gerne saadan i huer stad som deriss borgmester er som dem regere skall Textus Non est discipulus. Discipelen er icke offuer mesteren Om denne mestere taler Sanctus Mattheus i sit xxiiii ca. Magister vester vnus est cristus Uor herre Ihesus cristus er ederss mestere Sancte Hanss siger aff vor herriss mwnd i sit xiii capittell Vos vocatis me magister et domine I kalde mig mestere oc herre sagde vor herre Der met sige i sandingen thii ieg er oc saa Discipelen er vstraffelig om han er som mesteren er Hwo som effter følger Ihesu cristi lerdom oc leffnid han er dygdelig erlig oc wstraffelig Sanctus Augustinus siger Det er alder største fuldkommelighed i den hellige cristelige tro at wii effter følge gud paa huilken wii tro fuldkommelige Textus Quid autem vides. Hwor effther giffuer du stor act paa at se en liden skeff i din ieffn cristenss øge Det er at du giffuer stor act paa oc mercker grandgibelige om du kant see eller mercke ath din ieffn cristen gør en liden synd Du acther icke Den bielke som er i dit eget øge Deth er de store synder som du selff bedreffuit haffuer Sancte Pouild siger ad Romanos v ca. Du lærer andre oc du vilt icke lære dig selff Huorlediss kant du sige till en anden tillad at ieg tager en skeff aff dit øge det er tillad at ieg lerer oc vnuiser dig at du offuer giffuer dine synder Oc dw vilt icke tage bielken aff dit eget øge Det er at du vilt icke offuer giffue dine egne suare synder O du øgne skalk er det saa at du straffer nogen faar sin synd da gør dw det icke aff broderlig kerlighed som dig bwrde at haffue til din ieffn cristen Men du gør det at du skalt syness god oc retferdig blant andre menniske Tag først bielken aff dit eget øge Det er offuergiff først dine egne synder Och læg siden vind paa at tage grandet aff en andenss øge Det er acte ath lære oc vnderuise hannem sit beste om du seer eller merker hanss brøst i noger maade.
OFuer disse ord som wor herre siger i denne hellige læst saa lydendiss I skulle ingen Døme paa deth ati icke skulle dømiss Maa hwer mercke at en kan døme en anden i mange honde maade vfornymstelige støndem meth dødelig synd Stønden met nadelig synd Oc støndem faar vden synd Saadan dom kand skee i vii honde maade Først kandh han skee faare fryct oc fare skyld at der skal icke komme noget ont effter Exempel oc effterligning haffue wii der paa i det closter iomfrwer indeløckiss icke fordi at de ere løss actige eller onde eller at de gøre vilde noget ont Men det skeer fordi man rediss ath de faar deriss natwriss skrøbelighedz skyld dem forsee skulde om de maatte vdgonge thi at de kunde der aff fonge stor aarsage til synden Sammelediss| gør man oc løcke oc laass for sine kister oc dørre icke fordi man dømer nogen at vere en tyff Men det skeer fordi man rediss at man ellerss skulde giffue nogen aarsage till ath stiele oc der offuer miste sit gotz eller penninge Mennisken maa vel frycte for det onde som komme kand dog met eth gaat hob ath det icke saa skee skall Thii maa han forware sig tilforn at saadant onth eller skade gonger hannem icke siden vdoffuer. I Anden maade fonger mennisken tiit mistencke paa nogen ting vforuarendiss som han icke rettelige besinder Thii skall han forware sig at han icke samtycker samme mistencke men forføge och vende all ting till deth beste Sanctus Augustinus siger Kwnde wii icke fly mistencker som wii haffue till andre i det wii ere menniske Da skulle wii icke alligeuel døme nogen der effter Eller holde stadelige der paa at det saa er som oss tøcthe det at vere Naar nogen fonger nogen mistencke till sin ieffn cristen for nogen ting da skal Han strax giffue hende aff sin hw oc hierte da er det ingen synd Tredie maade skeer saadan dom oc mistencke aff smaa eller løssactige tegen Oc det skeer i trende honde maade Først Naar nogen begynder at twile paa en andenss gode leffnid aff nogen føge tegen han seer der aff som han nem icke behager Da er det naadelig synd I Anden maade Naar han aff saadanne føge tegen tror fuldkommelige i sit sind at hanss ieffn cristen er ond Da er deth dødelig synd om deth kand vere dødelig synd for hwilked han hagde mistencke till hannem I tredie maade naar nogen icke altsom eniste haffuer mistencke til nogen Men at han oc dømer offuer nogen for saadan føge mistencke oc vilde at han der faare skulde piness eller plaffuiss ligerwiss som han saadan gerning sandelige giort hagde da er det oc stor dødelig synd thi at det er mod den kerlighed han bwrde at haffue till sin ieffn cristen oc sammelediss mod retferdighed Fierde maade Naar nogen dømer om nogenss tancker eller lønlig ting som han haffuer i sit hierte Det er gandske farligt at døme der paa thi det kand skee at han gør det i en god mening oc act en dog at det icke saa syness for andre Der er saa stor dybhed i mennisken ath ingen kan rettelige vide en andenss grund Mennisken ved icke selff støndem den dybhed som i han nem er Det beuisess met Sancte Peder han viste icke sin egen skrøbelighed thi swor han ath han vilde før dø for wor herre en han wilde forswerge hannem Hagde de andre discipele och vist deriss skrøbelighed da hagde de icke helder swored at de icke vilde forswerge vor herre som de siden giorde Basilius siger At det er alder suarist blant all ting at kunde kende sig selff Det er fwld nar w mueligt at kunde kende sig selff fuldkommelige Huor ydermere w mueligt er det da at kende en andenss grwnd oc mening Sanctus Bernardus siger ath der er mange till som meget vide Men de kende dem icke selffue Thii skal hwer mercke at der er ingen til huercken i hiemmelen eller paa iorden som ved menniskenss hierte vden gud all eniste Som der stonder i Regum xvi ca. Homo videt ea que patent deus autem intuetur cor. Mennisken seer de ting som obenbare syness for hannem Men wor herre seer hierteth Det beuissde han men han waar her paa iorden thii han swarede offte till menniskenss tancker før en de| talede eller sagde ordene fram som der stonder Matthei ix ca. Ut quid cogitatis mala in cordibus vestris Uor herre sagde till Phariseerne Hwi tencke i ont i ederss hierter Thii synde de storlige som sige om andre Den haffuer eth ont hierte Han er offuerdadig Han er awindz fwld eller andet sodant I Femte maade skal ingen døme paa de ting som skee skulle Sigendiss den skal bliffue ond her effter Eller saadan. eller saadan Thii det er mod gudz bwd Och ingen ved det som ske skall vden han all eniste Guilhelmus siger Videre futura vt presencia diuinum est Ath see de ting som komme skwlle ligerwiss som de der nw ere det er gud all eniste mweligt Den verdighe Doctor Beda siger Incertum est qualis in futuro sit qui nunc bonus vel malus apparet Ingen vedh hwordan han bliffue skall i framtiden som nw syness ond eller god Her om taler Aristotiles sigendiss De futuris contigentibus non est determinata veritas. Ingen kand sandelighe sige om de ting som ske kwnde I Siette maade skal ingen døme om de ting som ske kunde baade i en god oc i en ond mening Men wii skwlle vende all ting till deth beste Thii siger wor herre i lesten i skwlle ingen døme ati icke skwlle dømiss Her offuer siger Sanctus Augustinus Ieg mener at vor herre det sagde at wi skulle altiid vende de ting til det beste paa huilke wi twile Seer nogen andre tale til hobe oc han icke hører hwad de sige Huad helder det er onth eller gaat Da bør hannem ath vdlegge deth till deth beste Men dømer hand endelige ath de tale ont till hobe da synder han dødelige der meth Thii han gør mod gwdz bwdh ordh.
VI finde eth Iertegen i en bog kaldiss vitas patrum Ath en gong en gammild hellig abbed predickede i en stad Da wor der en løssactig qwinde som fick stor anger och rwelse i sit hierte for sine synder aff samme gwdz ord som hwn da hørde Thii ropte hwn til hannem oc sagde O hellige fader frelss mig Ligerwiss som cristus ihesus frelste den obenbare synderinde Sanctam Mariam magdalenam Han actede icke menniskeness faartal eller onde mwnde Thii swarede han hende oc sagde følg mig Saa tog han hende om honden oc ledde hende obenbarlige vd aff staden met sig paa det at han vilde sette hende bort i noget closter som hun kwnde tiene gud oc gøre plict oc bod for sine synder Det beryctediss offuer all staden at samme abbed ledde den obenbare løss actige rige qwinde aff stadin met sig som kallediss porphiria Som de vandrede paa vegn Da fand denne samme qwinde et lidet spæt hitte barn i en kircke hun tog det til sig oc vilde op føde det for gudz skyld Et aar der effter reyssde nogre købmend oc andre till det land som samme abbed oc porphiria vaare Da saage de at hwn hagde et lidet barn Thii sagde de till| hende Sandelighe haffuer dw fød abbeden en god wnge (De viste dog icke henniss w skyldighed eller gode mening der vdi) Siden fore de hiem igen til en stad kalliss Tyrum som hwn waar før hiemme Der giorde de rycthe at forneffnde porphiria hagde fongit barn met abbeden som hwn bort fulde til ydermere iertegen oc videndiss byrd Sagde de at de hagde seet samme barn oc at det waar abbeden lict Nogenstund der effter fornam abbeden aff gudz besynderli ge vilge oc naade at han icke lenge leffue skwlde Thii sagde han till samme qwinde ieg vill gonge till den stad tyrum som du bode oc dw skalt følge mig Hwn torde icke sige ney mod hanss vilge thi fwlde hun hannem oc tog barned met sig som da vor vii aar gammilt Der de komme i staden da saffnediss all al mwen at de vilde see hannem henne oc barned Da sagde abbeden till dem Henther mig ild oc gløder Dem lagde han i sit skød oc sagde Kere venner tror fuldkommelige at ligeruiss som den alsommectiste gwd beskermer min kiortell vbrent oc vskad aff denne gloende ild Saa er oc ieg vskyldig fra denne qwinde och aldrig bewarede mig met hende i mine dage Almwen forwndrede storlige her paa oc spurde hweden barned kom oc hwo faderen vor der till Han swarede det er et hitte barn wii fwnde det i en kircke oc fødde det op faar gwdz skyld Da tøckte dem alle ilde at were oc angrede storlige at de saa hagde dømed oc fortaled dem paa deriss retthe aarsage Her aff kan hwer mercke at ingen skal vere snar till at døme en anden i nogen maadhe AMEN