© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne Epistell scriffuer den verdighe Apostell Sancte Peder i sit første sendinge breff i det fierde capittel Och lyder hwn saa paa wort maall
O Alsom keriste brødre wærer alle stadelige met eth hierte oc en hw i gudelige bøner Uerer tolmodige och lider indbyrdiss met huer anden Elsker hwer anden met broderlig kerlighed Uerer barmhertige høffuiske oc ydmyge Gører dem icke ont igen som eder hader oc gøre ont Bander dem icke som eder bande Men giffuer dem velsignelse igen som eder bande Thi ati ere der faare kallede til den cristelige tro ati erffue skulle den euighe velsignelse i gudz benedide rige Som icke giffuiss forbannede menniske Huilked menniske som elske vill gud eller komme till det ewige liff oc see de gode dage som aldrig mørckiss met nogen nat Han skall twinge oc spege sin twnge at han icke taler noget ont eller wbeqwemmelige ord Han skall oc vocthe sine læber at de icke| tale falsk eller suig mod sin ieffn cristen Han skal fly fra synden och alle onde gerninger Han skal oplede sig et roligt fredsommeligt oc dygdeligt leffnid oc det aldeliss effter følge Thii ath vor herriss miskundelige øgen see altiid mildelige til retwise menniske oc hanss ørn ville gerne høre deriss bøner Men vor herriss vrede oc strenge ansict Det er altiid offuer onde fortwilede syndere at heffne oc plaffue dem Er det saa ati rettelige elske eth gaat oc helligt leffnid Hwo kan da drage eder der fra En dog ati nw lide en føge pine her i verden oc skulle siden vere salighe ewindelige Uerer icke redde for disse plaffuer som eder her kand hende ati icke bedrøffuiss skulle eller behindriss i ederss tolmodighed Men haffuer vor herre Ihesum Cristum altiid stadelige i ederss hierte och sind.
LEsten som læsiss i dag i den hellige kirke den scriffuer oss den verdighe ewangelista Sanctus Lucas i sit fempte capittell Och lyder hwn saa paa danske
EN tiid som megen almwe effther fulde Ihesum ath de vilde høre hanss ord oc lerdom Da stod han hoss et vand som kalliss genasaretz flod Der saa han to fiskere baade ligge hoss landet och fiskerne vaare gongne aff dem ned till vandet at two oc rense deriss garn Da gick ihesus i en baad som hørde Sancte Peder till oc bad hannem skiwde och stage lidet vd fra landet Siden sette han sig neder och lerde almwen som stod paa landet Da han hagde endet sin tale og predicken faare almwen Da bad han Sancte Peder ro bedre vd paa dybet och sette sine garn effther fisk Han swarede hannem oc sagde Herre wi haffue hafft stort arbeyde paa vandet all denne nath i gennem och wii finge ingen fisk men effter dine ord vill iegh vd sette garnene Der de det hagde giort da finge de saa offuer maade mange fiske ath garnene brøste sønder Saa gaffue de de andre fiskere tegen som waare i en anden baad der hoss ath de skwlle komme och hielpe dem Der de komme da fylte de baade Baadene saa fulde met fisk ath de hagde moxen swncked Da Sancte Peder saa dette iertegen da fald han paa knæ och sagde till vor herre O herre gack vdh fra mig thii ieg er eth syndigt menniske Sancte Pæder oc alle de andre som meth hannem waare forwndrede storlighe paa disse mange fiske som de fongeth hagde Sancte Ip och Sancte Hanss Ewangelista som waare zebedei sønner oc Sancte Pederss stalbrødre dem forwndrede och storlige her paa Da sagde Ihesus till Sancte Peder ver icke rædh Du skalt nw her effther fiske menniske Saa droghe de deriss baade paa landeth och offuer gaffue alth deth de hagde och effther fwlde hannem
DEnne neruerendiss læst er god at forstonde thi gørss hwn icke megen vdtydingen behoff Dog skall hwer vide at den tiidh de finge saa offuer maade megen fisk strax vor herre bad dem sette deriss garn vd oc de kwnde ingen fonge den gandske nat tilforn da kwnde huer mand der aff obenbare vide och kende ath han waar den som alle fiske skapt hagde men de waare hannem saa lydige ath de komme strax effter hanss vilge I det ath de finge saa mange fiske at deriss garn brøste Der vdi merckiss twende iertegen Det første vor at de finge offuer maade megen fisk mer en dem nogen tiid mueligt wor ath de fonge kwnde effther naturligt løff eller met nogen menniskiss konst eller mact Det Andet vor at de mange fiske bleffue til hobe i garnene alligeuell at de vaare sønder Nicolaus de gorra siger at den tiid Sancte Peder saa at de finge saa wsielige mange fiske strax effter vor herriss ordh Da fald han paa knæ oc kende at han vor hanss gud oc herre oc bad at han vilde gonge vd fra hannem Thii han regnede sig w verdig till at han skulde omgongiss met hannem Han vndrede storlige paa dette store iertegen han saa hannem gøre Sancte Ip oc Sancte Hanss ewangelista som vaare vor herriss moder søsterss sønner oc hulpe Sancte Peder at føre samme fiske til landz met deriss baad dem vn drede och storlige her paa Uor herre sagde till Sancte Peder rædiss inthet dw skalt her effter fonge menniske Som han vilde sige du skalt drage mange men niske til hiemmerigiss rige meth din hellige lerdom och predicken Det skede och siden visseligen som der stonder Actuum ii ca. Thii han omwende i en predicken iii twsinde menniske oc siden i sin liffuiss tiid mange flere som langt vaare nw at opregne Textus Et subtractis ad terram De droge deriss baade paa landet oc offuer gaffue dem oc alt de hagde Och effter fulde ihesum
HEr skall hwer mercke offuer de ord som Sancte Peder swarede vor herre sigendiss i dit naffn vill ieg vdsette garnene At ligerwiss som gode predicke fedre vdstrecke deriss garn som ere gudz ord och gode lerdomme meth hwilke de fange ville menniskenss siele til hiemmerigiss rige Saa vdstrecker oc dieffuelen sine garn meth hwilke han drage vill menniskenss siele till den ewige fordømelse Thi skall hwer mercke at dieffuelen haffuer viii garn meth huilke han griber Fanger och holder mennisken i deriss synder och onde leffnid For hwilke hwer skall vell taghe sig vare ath han icke der meth dragiss till den ewighe fordømelse Første garn er Ath dieffuelen indskywder i menniskenss sind at han icke tro skal at helffuede er saa suart oc at diefflene ere saa grume oc græselige som gode predicke fedre lære oc sige effter den hellige scrifft Der kand ingen malere paa iorden male hanss slemme vanskabelighed oc ingen twnge i verden kand vdtrøcke eller sige hanss grumhed oc vederstiggelighed aff| huilken de arme fordømede siele plawess alsom suarist i helffuediss pine Om huilked Sanctus gregorius siger O huor grwm oc græselig er dieffleness asywn Hagde de arme siele ingen anden pine i heluede en ath de saage dieffleness ansicte da vaare det dem ganske swar pine Thi at ligeruiss som de gode helgen oc menniskeniss siele i hiemmerigiss rige haffue alder største glæde i det de see den alsommectiste gudz alderclariste ansict Iomfrw mariam De hellige engle oc alle gudz verdige helgen Saa haffue oc de arme siele aller suariste plaffue i det de see den grwme dieffuel luciferum oc de andre slemme dieffle som dem skal pine til ewig tiid Naar noget menniske fonger saadan tancke i sit hierte oc mener ath heluediss pine er icke saa swar som presterne sige Da skal han sandelige vide at dieffuelen giffuer hannem saadan indskywdelse oc mening i hanss hierte Siger oc nogen anderlediss for dig Da skalt du tage dig vare for hannem ligeruiss som for en forredere oc bedragere thi han vil forkaste din fattige siel met swadanne falske dieffuelenss raad Det Andet garn met huilked dieffuelen fanger syndige menniskiss siele Det er at han kommer mennisken til at betencke de synder han bedreffuit haffuer oc tencke at andre menniske baade closter mend prester mwnke och nynder haffue oc førre giort oc daglige gøre saadanne synder oc de mene alligeuel at bliffue salige hwi skulle icke du saa vel gøred som de oc bliffue salig Saadan løssactig aarsage kand inthet hielpe nogen vden til onde Thi Sanctus Lucas scriffuer i sit xii ca. sigendiss Seruus sciens voluntatem domini sui et non faciens vapulabitur plagis multis En swend som ved sin hossbondiss vilge oc icke gør der effter han skal slass oc plawiss met atskillelige piner Her aff kan huer mercke At de som vide gudz vilge oc bud ord oc leffue der twert emod de skulle alder suarist piness De som ville vndfly disse dieffleness garn oc snarer De skulle se dem i spegel paa gode gudelige oc hellige menniskess leffned oc see huorlediss de ydmygelige tiene gud oc leffue strengelige effter gudz vilge Som sanctus Mattheus lærer oss i sit vii ca. sigendiss Arta est via que ducit ad vitam eternam Den vey er ganske snewer oc trang som gonger til hiemmerigiss rige Men den er ganske vid oc stor som løber til heluediss fordømelse Sanctus Gregorius siger ath syndige menniske komme aldrig till anger eller rwelse for deriss synder Finge de icke gode exempel aff gudelige menniske som blødne deriss hw oc haarde hierte sanctus Ambrosius siger Sanctorum vita est ceteris norma viuendi Hellige menniskess leffnid er andre en regell oc exempel til ath leffue efter Tredie dieffuelenss garn er At mennisken tencker met sig selff Uor herre haffuer giort vell och miskwndelige emod mig Han haffuer giffuit mig det gotz oc rigdom som iegh haffuer sammelediss min karskhed oc swndhed Han frelste mig tiith och offte aff myn sorgh och verdenss modgong Han lader mig icke helder forfare paa min yderste tiid Hwer skall forware sig fra saadan dieffuelenss yndskydelse oc ingelediss synde eller driste der paa Thii wor herre giffuer mennisken gotz och rigdom ath de skwlle gøre hannem der loff och ære aff Och dele det met deriss fattige ieffn cristen. som sanctus Mattheus scriffuer i sit vii ca. sigendiss aff vor herriss mwnd Arbor que non facit fructum excidetur Det tre som icke| bær frwct det skall aff hwggiss oc kastiss i den ewindelige ild Fierde dieffuelenss garn er At han kommer mennisken til at tencke at han icke skal falde i misshoff men han skal besinde at Sancta maria magdalena giorde man ge synder at Sancte Peder forswor vor herre at sancte Pouild forfulde den hellige kircke Kong Dauid giorde hord oc mord Oc ath mange andre flere giorde store synder som nw ere i hiemmerige Oc vor herre er miskundelig oc vil forlade mennisken sine synder strax han tøcker dem ilde ath være oc vill om wende sig fra sit onde leffnid Det er vel sant men ingen skal dog synde eller driste der paa Thii han er forbandet som synder paa gudz barmhertighed Naar saadan dieffuelenss yndskiwdelse kommer dig i sind at du skalt synde oc icke falde i misshoff Da skalt du tencke paa de ord som Kong Dauid siger i psalteren Spes impiorum peribit Onde menniskiss hoff det skall forfariss Femte dieffuelenss garn er At han kommer mennisken til at tencke at de skulle mene ath det de icke vide at det er icke synd Oc der met beswiger han dem Thii der er man ge till som inthet gaat ville lære oc ey helder høre predicken eller gudz ord Ath de mue haffue diss større aarsage til at synde oc mene at de icke synde naar de icke vide at det er synd som de lade skulle Siette garn er at han kommer mennisken til at tencke at han er vng oc haffuer tid nock til at gøre penitentz oc plict for sine synder Hwo som dierffuiss til at synde han skal oc vere redebon til at gøre penitentz Thi der dør saa mange vnge som gamble oc ingen ved hwor lenge han leffue skal eller paa huad tid han dø skal som Sanctus bernardus siger Quid in rebus humanis cercius morte etc. Huad er vissere i menniskenss tiid en døden Oc huad w vissere en døtzenss time Thii skall huer rede sig till huad helder han er vng eller gammild at han altiid er redebon till at dø Siwende dieffuelenss garn er at han kommer mennisken till at tencke At alt det som gud vil det skal skee Thii sige de haffuer gud forseet at ieg skal frelsiss da skeer det Haffuer oc gud forsyned at ieg fordømiss skall da skeer det oc Somme sige oc mene Naar nogen haffuer syndet da giffuer vor herre hannem anger oc rwelse første tid er at han skal gøre penitentz Han er megit daarlig som siger ieg vil leffue som mig løster Skal ieg bliffue salig da skeer det vell Skall iegh fordømiss da sker det oc Her om vil ieg sige ether eth iertegen i sted och der met ende min tale paa denne tiid Ottende dieffuelenss garn er onde menniskiss exempell Oc dette garn er alder størst oc videst oc der met fangiss alder mest baade vnge oc gamble Fri oc wfri Rige oc fattige Leege oc lærde Thi hwer aarsager sig nw naar han gør ilde sigendiss Ieg skal leffue som de andre leffue Oc haffue mig effter deriss sedwane som ieg omgongiss met Eller de acte mig inthet Som me sige den gør saa Oc den anden gør saa Den haffuer saadanne kleder oc den anden desligest Thii maa ieg oc saa haffue mig Somme sige de leffue nw saa alle almindelige hwi skwlde ieg icke oc saa gørre Der met forkaste mange deriss fattige siele Thii Sancte Pouild siger ad Gala. i ca Si mundo placerem seruus cristi non essem Elste iegh verden Da waare ieg icke gwdz tienere Hwo som elsker verden han er icke gwdz tienere.
EN doctor kalliss Cesarius scriffuer at der vor en margreffue i offuerlandene som hed Ludouicus han wor saa forblindeth aff dieffuelen At han sagde ath han endelige skulle bliffue salig om gud hagde det forsynet Oc at han endelige fordømiss skulle om gud det saa forseet hagde Han sagde och at han in gelediss dø kwnde før eller siden en det waare hannem ødeth Thii sette han sit liff tiit och offte i stor fare for wden all rædsle Och bedreff mange onde gerninger Om siger bleff han suarlige siwg Och lod kalde vise oc kloge læge till sig som hannem skulle gøre helbrede Der kom en mectig læge Docter till hannem som oc meget forfaren vor i den hellige scrifft Han viste vel samme margreffuiss onde leffnid oc vild farelse Thii sagde han till hannem Er eder dødz time kommen Da kand ieg ingelediss hielpe ether Er han oc icke kom men Da er det forgeffuiss ath iegh skall giffue eder nogen lægedom Thii ati bliffue vel helbrede alligewel Margreuen sagde hwi suare i mig saa Ieg ved ath ieg snarlige dør før min tiidh kommer vden i hielpe mig Docteren suarede Men i tro ath eder liff forlengiss kand formedelst lægedom Hwi tro i da icke at eder siell kan gøriss helbrede formedelst penitentz anger och rwelse Han besindede docterenss ord och sagde Her effter skulle i wære min sieliss læge Thii ath formedelst ederss gode twngiss legedom och disse ord som i mig nw sagde Da haffuer den alsommectiste gwd frelst mig aff stor vildfarelse som ieg vor vdi