© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| DEnne Epistell scriffuer den verdighe Apostell Sancte Pouild till de romerske som waare gudz tienere oc stonder hun i hanss siette capittell Oc lyder saa paa danske
KEre brødre Ieg vill icke strenge eder til forswart leffnit for eder legemiss skrøbelighedz skyld Men som i tilforn haffue brwged ederss legeme till vkyskhed och wretwisshed och till andre onde fordømelige synder Saa holder nw her effter ederss lemmer till ath tiene retwished och dygdelighed ati mwe bliffue hellige oc fonge den ewighe salighed Men i tiente synden da vor fra eder taget all retwisshed och godhed. huad fruct eller gaffn haffde i da i de gerninger som i nw blwess ved ati bedreffuit haffue Den ewige død er ende ligt paa saadanne onde gerninger I ære nw frelste fra synden Och i ære nw gwdz tienere der aff bliffue i hellige oc salige oc edert endeligt er det ewindelige liff Men syndighe menniske fonghe den ewighe død til løn Gwdz naade er deth ewighe liff formedelst Ihesu Cristi verdskyld. AMEN
LEsten som læsiss i dag i den hellige kirke den scriffuer den verdige ewangelista Sanctus Marcus i sit viii capittell Och lyder hwn saa paa wort maall.
EN tiid som megen almwe vor hoss wor herre Ihesum cristum oc de hagde inthet som de æde kwnde Da kal lede han sine disciple till sig och sagde Mig øncker offuer denne store almwe thi de haffue nw effter fuld mig i iii dage oc de haffue inthet at æde Lader ieg dem nw gonge hiem fastendiss fra mig til deriss æget da missgonge de paa vegn Thii her er mange som ære long wegiss hiemme Disciplene suarede Hwo kand mette saa meget folk paa denne vildene marck som icke er nogen stad eller byy nær Vor herre spurde dem ath huor mange brød de hagde de sagde siw Saa bød vor herre ath almwen skulde sette sig ned paa iorden Siden tog hand de siw brød oc tackede gud fader oc giorde velsignelse offuer dem Och brød dem sønder oc fick dem sine disciple oc bad dem skiffte dem blant almuen de hagde oc nogre smaa fiske dem velsignede han. oc bad dem giffue dem til met Saa od all almwen oc bleffue alle metthe Siden saffnede disciplene de leffninger som offuer løbe oc der met opfylte de vii kwrffue fulde De waare ved iiii twsinde mend som ode Siden lod vor herre dem gonge hiem till deriss eget igen.
| SAnctus Mattheus scriffuer i sit xv capittell før en denne hellige lest begyndiss at der komme mange aff atskyllige land och rige til vor herre met halte blinde døue oc siwge huilke de lagde for hanss føder oc han giorde dem alle karske oc swnde Siden begyndiss denne læst lydendiss ath den tiidh vor herre vor xxxii aar gammild da vor han vdgongen paa en vildene marck langt fra byess Textus Cum turba multa Der fwlde en stor almwe effter hannem som høre vilde hanss predicken oc lerdom thii dem storlige forwndrede paa de vnderlige iertegen som de hørde ath han giort hagde i deth han giorde mange helbrede aff atskyllige siwgdom Textus Conuocatis Der samme almwe hannem fuld hagde i iii dage Da kallede han sine disciple till hobe oc sagde Mig yncker offuer denne almwe thii de haffue inthet de æde kwnde Nicolaus de lyra siger at han det sagde at han der met skulle drage dem til milhed och barmhertighed Denne almwe hagde saa stor vilge till ath høre hanss hellige lerdom oc ord at de offuer gaffue hwss oc hiem oc effter fulde hannem i vildene marck oc heed vnder oben hiemmel i iii dage Den føge mad som en part aff dem hagde baareth met dem den hagde de da forthæret thii giorde vor herre icke dette iertegen hwercken den første eller anden dag Men han giorde deth den tredie dag thi de hagde da alle brøst paa mad oc føde Oc at de diss ydermere mercke oc kende skulde dette store iertegen som han giorde mod dem Textus Et si dimisero eos. Uor herre sagde lader ieg dem gonge bort da missfare de paa vegn aff hwnger Thii spwrde han hwor mange brød de hagde met dem De sagde siw hwad kwnde de forsla blant denne store almwe Remigius siger at vor herre icke spwrde fordi om samme brød at han ey vell viste hwor mange de hagde Men han giorde det at de som nw viste at de icke hagde vden vii brød at de diss ydermere forwndre skulde naar de alle mette vaare oc ath dette vnderlige iertegen siden obenbarlighe sigiss skulde for alle Textus Et precepit turbe Han bad almuen side ned Saa velsignede han brødene Der meth gaff han oss alle gaat exempell oc lerdom At naar wi skulle ede da skulle wii tacke gud oc velsigne vaar maad Siden brød han brødet sønder oc bad dem delet blant almwen Der met gaff han oss exempell at naar wii gøre maaltiid gilde eller gestebud da skulle wii bryde vort brød sønder oc giffue det fattighe folk I Tredie maade loffuede han gud Der met gaff han oss god lerdom och exempell at naar wii haffue fonget mad da skulle wii tacke den alsommectiste gud for sit benedide laan som han oss giffuit haffuer Remigius siger ath han der met lerde oss at wi skulle tacke gud for alt det han oss vnt oc giffuit haffuer her paa iorden Textus. Et dabat discipulis. Han fick sine apostle och disciple brødene ath de skulde skiffte dem blant almuen Den verdighe doctor Beda siger at det betegnede den aandelige visdom som han dem gaff huilken de siden skifftede predickede oc lerde blant almuen offuer all verden huorlediss de fonge skulde den ewindelige spisning i hiemmerigiss rige Textus Et habebant pisciculos De hagde oc nogre smaa fiske Dem velsignede vor herre Oc| bad dem skiffte dem blant folked Der met merckiss gode exempell och effterligninger som de skulde giffue almwen til at tiene gud met Thii ath met brødet betegniss gwdz ord och met fiskene som vor swlet vnderstondiss gode exemple Fordi ath de mere raade menniskene till gwdz tieniste en ordene Textus Et sustulerunt. De saffnede siden till hobe det de hagde leffnid Sanctus Iacobus siger at Cristus Ihesus vilde at de samme leffninger optage skulde oss alle till god lerdom Ath betegne ath hwad som oss offuer løber Det skulle wii samble oc dele det blant fattige folk som Sanctus Augustinus lærer oss sigendiss De tuo ieiunio fames pauperum sacietur. Fattige folkiss hwnger skulle mettiss aff din faste De waare vid iiii twsinde mend som metthe bleffue aff samme vii brød oc føge fiske For vden quinder oc børn drenge oc piger som vel troligt er at de vaare meget flere Men de regnediss icke i noget mantal i den gamble low
DEnne legemenss vederquegelse oc mettelse er atskillelig fra den anden som vor herre giorde før mod almwen i Sex honde maade Først Thii paa den tiidh vor der fem brød och nw hagde de vii brød I Anden maade thii ath der vor fem bygbrødh nw hagde de siw hwedebrødh Tredie maade Thii der vor all eniste ii stecthe fiske och her vor flere en dog de vaare gandske smaa oc føge Fierde maade Thi at almwen sad paa hø den tiid Nw sade de paa iorden Fempte maade Thii der vor fem twsinde mend som ode for vden qwinder børn drenge och piger och her wor icke vden iiii twsinde mend Siette maade Thii ath paa den tiid finge de xii kwrffue fwlde meth almisser Nw finge de siw kwrffue fwlde
MEt disse vii brød maa vnderstondiss siw den helliandz gaffuer meth huilke den alsommectiste gud vederqueger menniskenss siel som Esaias scriffuer i sit xi capittell Disse vii brød mwe och vdleggiss i andre maade saa ath det Første brød mercker den alsommectiste gudz hellige ord som Sanctus Mattheus siger i sit iiii capittell. Non ex solo pane viuit homo. Mennisken leffuer icke al eniste aff brødet men mere aff gudz ord som vdgonge aff hanss mwnd Andet brød maa sigiss ath være gwdelige bøner Anger eller rwelse som nogen haffuer for sine synder eller for andre onde menniskiss som gud fortørne Om dette brød siger Dauid i psalteren Fuerunt michi lacrime panes die ac nocte Graad vor mit brød baade nat oc dag Tredie brød maa sigiss at vere penitentz som nogen gør faar sine synder Eller ath han twinger sit legeme met faste vect oc arbeyde ath det skall icke fonge begerelse till synden Som der stonder Gene. iiii In sudore wltus tui vesceris pane tuo Du skalt æde dit brød met dit swedige arbeyde Fierde brød maa sigiss ath være døtzenss hwgkommelse Dette brød er blendet met aske thii met asken betegniss døden Thi siger presten aske odenss dag O menniske i hw kom at du est aske at du skalt om wendiss til aske igen Femte brød er vor herriss suare piness amindelse Dette brød er det ewindelige liffuiss brød thii alle menniske skulle frelsiss och bliffue salige formedelst hende Siette brød maa sigiss at være det verdige gudz legeme Thii at hwo det rettelige oc gwdelige anammer han fonger det ewindelige| liff oc salighed Men hwo det anammer i dødelig synd eller w verdelige han fonger der pine oc fordømelse faare Siuende brød maa sigiss at vere den verdige helliandz hugsualelse oc naade som han giffuer gode menniske her paa iorden Her om taler wor herre selff gennem Prophetenss mwnd som der stonder Esaie vltimo Quomodo si cui mater blanditur ita et ego consolabor vos Ligeruiss som moderen lisker oc taler vel til sit barn saa skal oc ieg hugsuale eder oc i skulle see mig oc bliffue glade i ederss hierte Met disse vii brød vederqweger vor herre alle som haffue anger oc rwelse faar deriss synder oc giffuer dem den ewindelige vederquegelse oc salighed effter døden som Sanctus Mattheus siger aff wor herriss mwnd i sit elleffte capittel Venite ad me omnes qui laboratis etc. Kommer alle till mig som arbeyde oc ære trette Det er i som gøre plict och bod faar ederss synder Ieg skall giffue eder den ewindelighe ro oc salighed
VI læse i en bog kalliss vitas patrum at intiid som en god gudelig closter mand sad offuer borde met andre sine metbrødre Da saa han i en aandelig syn At somme ode hwnning. somme brød Oc somme ode anden wrenlig ting En dog at de hagde alle sammen en honde mad for dem Der paa forwndrede han nem storlige Thii bad han den alsommectiste gud ydmygelige i sit hierte at han vilde obenbare hannem huad det betyde At maden saa for wendiss i atskillelige maade oc alle honde smag men der icke vor vden en hon de kaast all eniste paa bordet Saa kom der en røst som vor en gudz engild oc sagde De som æde hwnning det ere de som met gudz fryct oc fare side til bordz oc tacke den alsommectiste gwd met hw oc hierte for sit benedide laan oc velgerning som han dem gør i det han giffuer dem deriss føde Oc samme deriss gudelige bøner de fare op i hiemmelen ligeruiss som et stort offer som brendiss gud till loff De andre som æde brød Ere de som æde det som gud dem vnt oc giffuit haffuer oc tacke hannem der faare De Tredie som æde vrenlig ting Ere de som knwrre oc mwrre offuer borde sigendiss det er gaat Det er ont Det smager ilde Det smager vell. met flere forfengelige ord Oc icke tacke vor herre met deriss hierthe for sit benedide laan Saa skwlle wii ingelediss gøre Men wii skulle gøre som Sancte pouild oss lærer i ad corint. x c. Siue manducatis siue bibitis. Huad helder i æde eller dricke. eller gøre nogen anden gerning da skulle i altiid tacke oc loffwe den alsommectiste gud for alle sine vtallige velgerninger.