© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| DEnne Epistell screff den verdighe Apostell Sancte Pouild till dem som bode i en stad hed Corinthus oc ston der hwn i hanss første breff som han sende till dem i det tiende capittell Och lyder hwn saa paa wort maall
KEre brødre wii skwlle icke begære ath bedriffue synd eller at gøre noget som onth er. Som nogre aff de menniske giorde som waare vnder det gamble testamente Uii skulle icke helder bede til aff gude som nogre aff dem giorde (Som der stonder screffuit Exodi xxxii cap. Sedit populus) Folked sette sig neder faare affguderne oc odhe oc drucke siden opstode de oc dantzsede oc letthe Uii skulle icke helder bedriffue wkyskhed som de giorde for hwilken der styrte aff bradød try och tywe twsinde aff dem paa en dag Uii skulle icke helder friste gud som somme aff dem giorde oc bleffue der faare dræbede oc myrde aff grume och slemme orme I skulle icke helder knwrre eller mwrre mod gud Eller mod kirckenss prelater som skickede ere i hanss sted Som somme aff dem giorde mod moysen oc bleffue der faare i hiell slagne aff gudz engild Dette vor alt giort i en figure oc lignelse oss til exempel som nw ære i dette ny testamente Ath wii skulde frycte for samme plaffuer oc større en dem vdoffuer gick Om wi fortørne gud som de giorde Dette er oss screffuit till en kennedom oc forwaring som ære i den yderste verdenss alder Hwer vocte sigh selff Den som mener ath han stonder vel stadelige see sig til at han icke falder Fristiss i aff ederss legeme da samtycker det icke Thii at samtycke i saadan fristelse da kommer hwn aff dieffuelen Den hiemmelske gwd er trofast och stadig i sit løffte Han lader eder icke fristess ydermere en ati vel haffue mact til ath stonde emod meth hanss naade Men han gør eder gaffn meth suodanne fristelser naar i stonde emod dem ati fonge der faare verdskyld oc den ewige salighed AMEN
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den verdige ewangelista Sanctus Lucas i sit sextende capittell Och lyder hwn saa paa danske
UOr herre Ihesus cristus sagde sine disciple denne effterlignelse Deth vor en rig mand som hagde en foget vnder sig huilken som bleff beløgen for hannem at hand skulle fortæret hanss gotz oc rente wnøttelige Han kallede hannem faare sig oc sagde Ieg hører ont rycthe om dig Gør mig regenskaff aff dit fogedy du skalt icke lenger were myn embitzmand Fogeden sagde indwertiss wed sig selff Hwad skal ieg gøre thii min herre tager mith fogedi fra mig Ieg gider icke graffuit eller arbeydet och mig blwess ath tygge Men nw haffuer iegh besindet hwad| ieg gøre skal mod hanss vndersotte at de skulle tage mig i deriss hwss oc gøre mig till gode naar iegh affsettiss aff mit embede Saa kallede han syn herriss geldere till hobe oc sagde til den første Huor meget est du min herre skyldig han suarede hwndrede maader olye fogeden sagde tag din handscrifft oc sæth dig ned och scriff snarlige halff tredie synss tywe maader Siden sagde han till en anden huor meget est du min herre plectig Han suarede hundrede pwnd hwede Fogeden suarede tag dit breff oc scriff fire synss tywe pund Der herren dette spurde da loffuede han samme onde w retwise foged ath han vaar saa viss och fornymstig till sit eget gaffn En dog at han icke wor trofast mod hannem. thii at verdzenss oc gerige menniske ere meget mere fornymstige oc kloge hworlediss de fonge skulle verdenss rigdom En de menniske ere at fonge hiemmerige som icke haffue giffuit dem till andet En at tiene sielen oc tencke paa den ewige ære oc glæde som er i hiemmerige Saa siger ieg eder sagde vor herre Gører eder och venner aff dieffuelenss penninge At naar eder fattiss At de da anamme eder ind i deth ewindelighe palatz och bolig.
DEr vor herre vor xxxii aar gammild da sagde han sine disciple disse ord som stonde i denne hellige læst Textus Homo quidam erat diues. Deth wor en rig mand som hagde en foged Nicolaus de lyra siger at met denne rige mand vnderstondiss gwdz søn som anammede mandom faar waar skyld Han vor rig thi at alt hiemmelen oc iorden oc alt det som er i verden hø rer hannem till Textus Habebat villicum. Han hagde en foged Der meth vnderstondiss hwert menniske som gud haffuer antuordet sit gotz at han skall regere det vel som han vill andsuare faare hannem Det er at han skall regere sin siell och legeme vell Oc brwge det gotz oc pennynge som gud hannem vnth oc giffuit haffuer gud til loff oc sin fattige ieffn cristen till nøtte och gaffn och sig selff till skellig klæde oc føde oc sin siel til salighed Thii samme gotz hør gud til oc icke mennisken En dog at mange saa forblindede ære diss wær at de mene at de haffue deth aff dem selffue eller aff deriss faareldre Sanctus Ambrosius siger Det er icke menniskenss gotz som han icke kand bære her aff verden met sig Textus. Et hic diffamatus est. Denne foged wor besagd for sin herre at han vnøttelige fortærede hanss gotz Det skeer daglige naar noget menniske wskellige fortærer sit gotz met høfferdighed Offuerflødighed i mad och drick meth wkyskhed met hwilken han forderffuer baade liff oc siel Textus Uocauit illum Herren kallede samme foged Nicolaus de gorra siger Ath vor herre kaller mennisken daglige Indwertiss met gode inskydelser och tancker ath han besinde skall at bedre sin leffnid Vdwertiss Met predicken oc god lerdom som han altiid høre maa i den hellige kircke om vor herriss store milhed oc barm| hertighed Sammelediss om den græselige och grumme pine som beredder er i helwede till onde menniske at de der faare frøcte oc fare skulde oc bedre deriss leffnid Textus Et ait illi. Herren sagde till fogeden Hwad hører ieg om dig Haffuer dw ey forthæret mit gotz wnøttelige Gør mig regenskaff aff dit fogedi Det skeer naar mennisken kommer faar gudz strenge dom da skal han gøre rede oc regenskaff for alt det han hagde her paa iorden for den alder minste penning som han nogen tid fortheret haffuer wnyttelige eller han fonget haffuer meth wrette Textus. Ait autem villicus. Fogeden sagde ved sig hwad skall ieg nw gøre Min herre tager mith fogedi fra mig Deth skeer naar vor herre kalder mennisken her aff verden fra alt det gotz oc rigdom som han hannem her vnth hagde Thii skall hwert menniske besinde hwad han gøre skall at han kand vndfly den ewindelige fordømelse oc pine (Han sagde at han gad icke graffuit) Der met merckiss ath mennisken kan ingen gerning gøre effther døden som hannem kan komme till nytte eller gaffn at foruerffue den ewige salighed eller naade met Hannem blwediss at tygge Det er at mennisken bluess effter døden ath bede nogen helgen bede faar sig Och hanss egen bøn kan icke helder da hielpe hannem till sine synderss forladelse eller piness formindskelse thii sagde han ieg vid huad ieg gøre skall etc. Saa skal oc hwert menniske sige Ieg skall nw mens ieg er i min vell macth oc kan forwerffue mine synderss forladelse øffue mig i miskundelige gerninger mod min fattige ieffn cristen oc giffue dem almisse ath de bede faar mig oc foruerffue mig naade aff gud och tage mig siden til dem i det ewige hiemmerigiss rige effter døden som er fattige folkiss hwss och bolig som Sanctus Mattheus siger i sit v capittell. Beati pauperes spiritu etc. Hellige ære de som ære aandelige fattige thii ath hiemmerigiss rige hør dem till textus Conuocatis singulis Fogeden kallede dem til sig som vaare hanss hosbonde skyldige Nicolaus de gorra siger at han kallede dem atskillelige huer fra anden til sig at den ene icke høre skulde huor meget han den anden forlode ath en skulle icke bliffue vred om den anden finghe større naade en han Fogeden sagde till den første huor meget est du min herre skyldig Han swarede hwndrede maader olye Beda siger ath hwer maade er saa stor at der gonger iii spande fwlde i hende Fogeden sagde tag dyn handscrifft oc scriff halfftrediesynss tyue Oc der met gaff han hannem halffdelen til aff sit landgilde Han sagde til en anden huor meget est du min herre plectig Han suarede hundrete pund huede i huert pund vor xxx skepper fogeden bad hannem scriffue firesynss tyue pwnd i sit breff Nicolaus de gorra siger ath olyen vor dyrerre en hweden thii gaff han den anden mer till ath han diss ydermere skulle betencke hannem igen Herren loffuede fogeden icke faar det suig han giorde hannem Men for hanss fornwmstighed at han sig forsyne vilde i framtiden Uerdenss menniske ære meget klogere till at samble gotz oc rigdom En aandelige menniske oc kirkenss personer ere ath foruerffue hiemmerigiss rige Sagen er thi menniskene ere mere tilbøyelige til ont en gaat Anden sag er for de see denne verdenss forfengelighe rigdom daglighe faar deriss øgen Och de icke see den| ewindelige rigdom oc glæde som er i hiemmerige Textus. Et ego dico vobis. Uor herre sagde Saa skulle i oc gøre eder venner meth dieffuelenss penninge Det er ati skulle giffue fattige folk aff ederss gotz och penninge oc hielpe dem met mad øll och andet huad de behoff haffue i deriss armod Ath de tage eder ind i deriss huss igen som er i hiemmerigiss rige Naar i ere skylde ved ederss fogedi Det er naar i ere døde aff denne verden oc skylyess ved det gotz penninge oc rigdom som gwd eder forlent hagde i ederss liffuiss tiidh.
UErdenss rigdom kalliss dieffuelenss penninge Thii at mange wtalige menniske dragiss met dem till den ewindelige heluediss fordømelse som de grwme dieffle dem plawe oc pine skulle for vden ende Thi at som me brwge samme penninge oc rigdom til offuerdadighed met kaastelige klæder oc klenodie sølff och gwld som de bære paa dem ath pryde deriss arme dødelige legeme met som inthet er vden iord oc mwld Somme bruge samme rigdom till wkyskhed Somme till offuerflødighed met mange kaastelige retther Oc kaastelig drick. vin. miød. tystøll. oc danstøll Oc nøde mange til at dricke mer en de gide eller deriss nature fordrage kand saa de nødiss till at støde der staffre met før de skylyess at O huor suarlige fortørne de gud i hiemmerige der met Thii deth er stor dødelig synd Verdenss rigdom er gandske farlig Thii Sancte Pouild siger. Qui volunt diuites fieri incidunt in laqueos diaboli. De som ville vere rige de falde i dieffuelenss snare Sanctus Augustinus taler haardelige om rige saa sigendiss Omnis diues aut iniquus aut heres iniqui Huer rig er ond oc wretferdig Eller han er eth ont oc vretferdigt menniskiss arffuing Alle menniske skulle fordi gøre dem venner met saadan rigdom som er dieffuelenss penninge oc dele dem blant fattige folk At vor herre icke skal sige de ord til dem paa den yderste strenge dom som sanctus Matheus scriffuer i sit xxv capittel Gonger bort fra mig til den euige fordømelse Ieg hungrede oc i ville icke giffue mig mad. Iegh tørstede och i ville icke giffue mig dricke Paa disse ord skulde rige folk tencke som se at deriss fattige ieffn cristen lider stor armod oc wselhed oc de icke ville hielpe hannem aff deritz gotz eller penninge
VI læse at det vaar en onder oc wmilder foged som tog en ko fra en fattig encke hwn bad hannem ydmygelighe met grædende thaare ath han for gudz skyld vilde vnde hende samme sin ko igen at føde sig oc sine fattige børn met Fogeden suarede Toge ieg icke samme ko da toge en anden hende som kom me effther mig der met tog han hende met sig Nogen stund der effter døde han oc diefflene førde hannem til den ewindelige helffuediss fordømelse i huilken de pinte oc plaffuede hannem i atskillelige maade Dog wor der en dieffuild som alder suariste plawede hannem Den arme fordømede siell| sagde till hannem Hwi piner du mig saa idelige mer en nogen anden Han suarede giorde ieg deth icke da giorde en anden det Saa suarede du den fattighe encke der du togst henniss ko for huilken oc andet mere du skalt her effter lide denne euige pine Fra huilken den alsommectiste gud verdiss til at beskerme oss alle