© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
#D#Isse ord stonde i det femptende capittell i det første sen dinge breff som Sancte Pouild screff til en stad hed corinthus Och lyder dhe saa paa danske. KEre brødre paa det at eder skall diss bedre dragiss til minde Da giffuer ieg eder till kende igen deth hellige ewangelium som ieg haffuer Predicked och sagt eder tilforn Huilked i da kerlige anammede oc holde en nw fastelige met huilked i oc bliffue skulle ewindelige salige Uden i haffue for fengelig tro vden gode gerninger Ieg vnderwissde eder i de første ord det som ieg hagde hørt oc lært at Cristus Ihesus gaff sig veluillige vnder den haarde død oc pine for waar skyld som scrifften bewiser Sammelediss at han bleff iordet oc stod tredie dag op aff døde igen som hellige mend oc profeter der om bære videndiss byrd i den hellige scrifft Oc at han effther sin ærefulde opstondelse obenbarede sigh for Sancte Peder Apostell sammelediss for de andre xi apostle Siden tede han sig for mer en fem hwndrede och flere aff sine disciple oc kerlige venner aff hwilke somme leffue oc somme ære døde Siden tede han sig| faar sancte Ip Siden tede han sig for alle sine apostle hellig torssdag der han opfor till hiemmelss Paa det siste vilde han oc verdiss till ath obenbare sig faar mig Ieg er ligeruiss som eth barn der døt fødiss Ieg er alder minst blant alle vor herriss apostle Ieg er icke verdig til at kaldiss apostel Thi ieg hadede och forfulde den hellige kirke oc vor herriss ihesu cristi tienere. men huad ieg nw er Det er ieg aff gudz besynderlige naade oc hanss naade vaar icke forfengelige i mig
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den verdighe ewangelista Sanctus Lucas i sit attende capittell Och lyder hwn saa paa wort twngemaall
UOr herre Ihesus cristus talede en tiidh till nogre som trode formegeth paa deriss egen retferdighed ligerwiss som de vilde kaldiss retferdeligere oc gudeligere mer en andre menniske som de forsmaade Oc sagde han dem denne effterlignelse Der ginge en tiid tw menniske op til iøde kircken ath de ville bede Den ene vor en phariseus som ville syness at vere gudelig oc retwiss Den anden vor en publicanus det vor en obenbare syndere Denne høgferdighe phariseus gick op i kircken och stod och bad obenbarlige for sig selff saa sigendiss Herre gud Ieg tacker dig ath ieg icke er som andre menniske røffuere. wretferdige menniske Horkarle eller som denne obenbare syndere Ieg faster tøsswer om vgen Ieg giffuer tiende aff alt det ieg haffuer Den fattige obenbare syndere stod alder nederst i kirken Oc ville icke opløffte sine øgen mod hiemmelen for sin ydmyghedz skyld Men han slo sigh faar sit bryst sigendiss O alsommectiste gud miskunde digh offuer mig arme syndere Sandelige siger ieg ether ath han gick retwiss giort aff kircken hiem till sit eged hwss fra den anden Thii ath hwo sig ophøffuer han skall neder tryckiss Och hwo sig ydmyger han skall ophøffuiss
DEr vor herre vor xxxiii aar gammild da sagde han disse ord som stonde i denne hellighe læst til somme aff iøderne som trode for meget paa deriss gode gerninger och forsmaade andre thii de mente at de waare bedre oc retferderig en de vaare Textus Duo homines En tiid ginge to mend op till templen ath bede Nicolaus de lira siger at samme kircke stod paa et høgt bierg kalliss moria som sancte pouild oc scriffuer ad phili. ii Den ene vor i phariseus som syntiss retuiss oc god Nicolaus de gorra siger at samme phariseer hagde atskillig | gudelige kledebon fra andre at de der met kendiss skulde aff hwer mand oc syniss gudeligere och retwisere en andre Det andet vor en obenbare syndere som leffuede i de verdenss gerninger som icke kunde gøriss vden synd Textus Phariseus stans. Denne phariseus gick øuerst op i kirken och stod Nicolaus de gorra Siger at hanss høfferdighed merckiss der met at han stod och icke fald paa knæ Han bad Nicolaus de lira siger at han icke rettelige bad Men han loffuede sig mere Thii han sagde Herre gud ieg tacker dig at ieg icke er som andre menniske. som han ville sige ieg er icke onder eller syndig Han begynte ilde sin bøn i det han loffuede sig selff thii han skulde først bekent sin synd oc skrøbelighed oc siden bedet om affløssning Han tackede vor herre at han icke wor som den obenbare syndere oc der met dømede han oc forsmaade hannem Ingen skal døme en anden thi ingen kan se en andenss hierte vden gud al eniste Han opregnede sine gode gerninger at han fastede oc gaff sin tiende aff alt det han hagde Nicolaus de lira siger at phariseerne gaffue oc tiende aff deriss vrther aff saluie rude mynte kommen oc andre saadanne vrter At de skulde syniss retferdighe en dog at de icke vaare der plictige til effter logen som sanctus Mattheus scriffuer i sit xxiii ca. Textus. Publicanus Den obenbare syndere bleff næderst i kirken oc holt sig w verdig til at gonge op mod altered Han torde icke lade sine øgen op thii hannem bluediss ved at se op till hiemmelen faar sine mange synder skyld Men han slo sig faare sit bryst Der met merckiss hanss anger oc rwelse som han hagde i sit hierte for synden Han sagde O alsommectiste gud forbarme dig offuer mig arme syndere Der met bleffue hanss synder hannem forladne Thii sagde vor herre Sandelige siger ieg eder at han gick retferdig aff kircken hiem til sit huss fra den anden * thi han fick naade oc miskund faar sin ydmyghed. som gud han giffuer alle ydmyge Men høfferdighed forkaste den gode løn som den phariseus skulle hafft for sine gode gerninger thi han rosede oc loffuede sig selff Textus Omnis qui se exaltat Huer som ophøffuer sig met høfferdighed Han skall nedertryckiss i heluediss pine Men hwo sig ydmyger met scrifftemaall oc anger faar sine synder Han skal ophøffuiss i hiemmerigiss glæde
HUert menniske skal gøre penitentz faar fem honde sag Først for den græselige pine som er i skerss ildz pine thii hun er større en all den pine som er i verden Anden sag er for de atskillelige piner som der ere Thi der er en serdeliss pine før huer synd som nogen bedriffuer paa iorden Tredie sag for den lange tiid som huer skal bliffue i pine Thii der regniss eth helt aar faar hwer dag Som der stonder Ezechie. iii ca. Fierde sag er for ingen kand der fortiene verdskyld met samme pine Men all eniste aff legge sine synder meth hende Fempte sag er henniss skadelighed Thii ath saa lenge som nogen er i pine Da kan han icke see wor herriss blide ansict Och det er de arme siele alder største pine thii hwn offuer gonger all den anden deriss pine twsindhe folt Her offuer siger en Doctor kalliss Hugo Ath ingen siell fonger vor herriss ansict ath see før hun haffuer fyllest giort for den alder minste part aff den minste naadelighe synd som mennisken nogen tiid bedreffuit haffuer her i verden
VI læse at det vor en mwnck som leffuede gandske gudelige i mange aar i en villende skow i huilken han hagde giort sig en liden riisbod vnder en sten klippe Han dristede meget paa sin gudelighed och gode leffnid och gleddiss forfengelige der aff Oc lagde sig selff den ære til oc icke gud som hannem sam me naade giffuit hagde Der dieffuelen det fornam Da skapte han sig en afften i en deglig vng qwindess effterlignelse Oc lod som hun wor træth och hagde fared vild i skoffuen hwn gick ind i hanss bod och fald paa knæ for hannem oc sagde O kere fader forbarme dig offuer mig och tillad ath ieg maa ligge her i en wraa i nat vdoffuer thii det natiss fast at biørne vlffue eller andre wskellige dywr ey skulle æde mig Han tillod ath hwn der ligge maatthe Siden sagde hwn hannem meth gandske subtidelige och kloge ordh hworlediss hwn hagde fared vild i skoffuen oc hwad henniss ærende diid vor Han gleddiss ved henniss vise ord oc vndrede storlige paa henniss deglige ansict oc skabning Hwn sette sig nermer til hannem oc gaff hannem søde ord och snackede fast om alle honde ting om siger klappede hwn oc køste hannem Han fick legemelig begerelse til hende oc forglemde det løffte som han hagde før loffuit gud oc samtyckede at synde met hende Som han wilde taget hende i fagn da gaff hwn eth alsom græseligst skraall aff sig oc der met forswand hwn aff hanss hender Der waare mange vtalige dieffle samblede om samme bod at see paa samme vnder de robede alle paa hannem och sagde Du ophøffuede digh till hiemmelen aff dine gode gerninger Hwor slemmelige est du nw falden mod helffuede Haffuer du icke hørt ath hwo sigh ophøffuer han skall nedertryckiss Den samme mwnck falth strax i misshoff och bleff saa gaath som galen och øffuede sigh siden i alle slemme wbeqwemmelighe gerninger och synder