© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DIsse ord stonde i det tredie capittell i det andet sendinge breff som Sancte Pouild screff till dem som bode i en stad hed Corinthus Och lyde de saa paa danske
KEre brødre wii haffue saadan tro till den alsommectiste gud formedelst ihesum cristum wor herre At wii icke ære fuldmectige aff oss selffue at tencke eller forfølge nogre de ting som hellige och salige ære Men wor mact och visdom er aff den alder| veldigste gud Som giorde oss til bequemmelige tienere ath lære och predicke det ny testamente som er det hellige ewangelium Icke met de bogstaffue och ordh som der stonder vdi Men met den helliand De som leffuede effter logen i deth gamble testamente de kunde icke der met fonge det ewige liff strax effter deriss legemelige død men de maatthe neder i helffuediss forborg oc mørck Men den verdige helliand giffuer dem nw alle det ewindelige liff oc glæde strax effther deriss naturlige død som rettelige leffue oc regere dem effter dette ny testamente Vor det gamble testamente som screffuit wor i sten taffler saa ærefult oc skinnende at israelss folk kwnde icke see moysen for det skin och klarhed som gick aff hanss ansict før deth forswand igen Hwor ydermere clarerre er da dette ny testamente som er opfyldet met den verdige helliandz lywss oc hanss besynderlige naade Hagde moysi low saadan klarhed oc der fwlde inthet andet met en døden paa legemet om nogen brød hende och siden den ewindelige fordømelse effter døden Da haffuer dette hellighe ny testamente som er vor herriss Ihesu cristi low meget mere lywss skin oc klarhed meth sig Ath alle som hende lære och stadelige holde fonghe den ewighe ære och ewindelige glæde effther døden
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den verdige ewangelista Sanctus Marcus i sit siwende capittell Och lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre Ihesus cristus gick en tiidh fra en stad hed Tyrus gennem en stad hed sidon til eth vand som kalliss det galileeske haff i de land som de x hoffuit steder ligge vdi Der ledde de en mand till hannem som wor baade døw och dwmme och bade hannem ath han vilde legge sin hand paa hannem Da tog han oc ledde hannem aff syess fra almwen och stack sine fingre i hanss ørn oc spøtte paa iorden oc blendede det met iord oc strøg paa hanss twnge Siden saa han op i hiemmelen grædendiss oc sagde Effeta Det er dw skalt opladiss Saa oplodiss strax samme menniskiss ørn oc hand rørde sin twnge oc talede rettelige ihesus forbød dem som han nem framledde oc de andre som da til stede vaare at de icke skulle sige det Diss mere han det forbød diss mere sagde de andre der aff loffuendiss hannem mangfoldelighe saa sigendiss Han gør alle sine gerninger vell och ydmygelige Han giffuer døffue deriss hørelse och dwmme deriss maall ath de kwnde vell tale
| DEr vor herre vor xxxii aar gammild da giorde han dette Iertegen met denne døwe oc dwmme mand Oc skall huer vide at han icke vor fødder dwmme eller døwer Men dieffuelen som han vor besatter met han holt hanss twnge at han icke tale kwnde han behindrede oc hanss hørelse at han icke høre kunde Textus Et apprehendens eum Uor herre tog hannem affsidiss fra almwen Sanctus Iacobus siger at der met merckiss Ath hwo som vill bliffue salig han skal fly ont selskaff Han stack sine fingre i hanss ørn der met merkiss den helliandz naade som gud indgyder i menniskenss hierte Han strøg hanss twnge Der met vnderstondiss den ewindelige visdom han giffuer menniskene Uor herre saa op till hiemmelen der met gaff han oss exempel at wi skulle offte see mod hiemmelen oc acthe at det er vor rette arffue rige oc bede gud at wi diid komme mwe Textus Ingemuit Han græd oss alle til eksempel at wi skulle græde for waare synder Thii der stonder Ezechi. viii In quacumque hora etc. I huad som helst time mennisken græder for sine synder da skulle de bliffue hannem forladne Han bad hannem lade op sin mwnd oc tale Der met obenbarede han At han vor sand gud i det han bød hannem at tale Textus Et loquebatur recte Dwmmen talede strax ret sanctus Iacobus siger At huert cristet menniskiss twnge bliffuer oc løssd naar han bruger hende i gudelige bøner och sin ieffn cristen til gaffn met god lerdom oc gode raad at han skal tiene gud oc scriffte sine synder Textus Precipit illis Han bød dem ath de skulle ingen sige dette iertegen Oss alle til god lerdom at wii skulle fly forfengelig ære om wii gøre nogen god gerning oc icke begere der priss oc loff faare Diss mere han forbød dem at sige det diss mere sagde de det hannem til loff och ære Nicolaus de lyra siger her offuer at alle som fonge velgerninger eller gaffue aff nogen de skulle loffue oc tacke hannem der faare en dog at han icke det selff begerendiss er.
VI læse i Sancti Ambrosii legende At en tiid som han skulde fare till rom da geste han till en rig mandz som vor vtacknemmelig oc giorde vor herre ingen loff eller ære aff det megle gotz och penninge som han hannem vnth och giffuit hagde Sanctus Ambrosius saa ath hwsene waare alle fulde met stor rigdom Och gaarden fwld meth qweg oc fæ sammelediss meth drenge och piger som det skulde tage vare Thii kallede han hossbonden till sigh och spwrde hannem om sin værelse Han swarede Kere herre verden er migh aldeliss løcksalig och all ting gonger mig well i hand effther min egen vilge Ieg haffuer stor rigdom indwertiss i mit hwss met meget gotz oc penninge oc vdwertiss met min fæned oc mange swæne oc piger som mig daglige tiene| Ieg haffuer aldrig hafft nogen verdenss modgong eller sorg Der han dette hagde hørt da grwede hannem gandske storlige Thii kallede han dem til sig som hannem fulde oc bad dem strax gøre rede at fare deden snarlige ath gudz heffn icke skulde komme offuer dem met de andre thii vor herre vor icke i det sted Der de waare nogen føge vey fra gaarden da saage de alle skinbarlige ath iorden obnede sig Oc samme rige mand oc alt det han hagde gaard oc grund. gotz oc penninge hwstru oc barn. swene oc piger qweg oc fææ swncke alle sammen ned vnder iorden at inthet synthyss der aff Der Sanctus Ambrosius dette hagde seeth sagde han till dem alle som hannem fulde O hwor mild och miskundelig er gwd offuer dem som haffue verdenss modgong oc armod oc lide den tolmodelige O huor streng er han oc mod dem som haffue stor rigdom Oc icke ville dele hannem met deriss fattige ieffn cristen oc gøre gud der loff oc ære aff Thii skall hwer tacke gwd faar alle sine velgerninger AMEN