© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
| DEnne epistell screff den verdige apostell Sancte Pouild till dem som bode i en stad hed ephesis oc stonder hwn i det tredie capittel Och lyder saa paa wort maall
KEre brødre Iegh beder edher faar gudz skyld ati icke mistrøste eller formindskiss i den hellighe tro faar den sorg och modgang ieg lider i mit fengzell faar ederss skyld thii det skal bliffue eder til ewindelig ære oc glæde Ieg falder idelige paa knæ for den aldermectiste gud som er ihesu cristi fader oc beder ydmygelige ati mue bliffue stadige i den cristelige tro Alle creatur baade i hiemmelen oc paa iorden haffue deriss begyndelse aff hannem thi han er alliss deriss fader oc skabere Ieg beder hannem stedsse at han vill verdiss till ath giffue eder aff sin gwddommelige æriss mact starckhed oc rigdomme ati mwe stadfestiss i ederss vnderstondelse meth den verdige helliand ath cristus ihesus maa bo i ederss hierte for ederss hellige tro skyld Ati saa stadfeste i den hellige tro oc gudz kerlighed mwe vnderstonde oc besinde met alle gudz helgene hwor dan ederss kerlighed skall vere thii han skall oc recke til ederss w venner Och huor lenge han skall vare fordi ati skulle altiid være stadige i gode gerninger och der met formere ederss verdskyld O hwor høy skall ederss kerlighed wære thii ati skulle altiid haffue ederss hw oc hierte op i hiemmelen till den ewindelige løn O huor dyb bør samme kerlighed at være Thii ati skulle altiid rædiss gud oc frøcte for hanss lønlige dome Iegh beder altiid for eder ati mwe kende oc fonge at vide den store oc øffuerste kerlighed som ihesus haffuer til eder han lod sit liff for ederss salighedz skyld Ieg beder ati mwe opfyldiss aff gudz store nade oc leffue retwislige her paa iorden oc siden fonge den ewige glæde och salighed i hiemmerige Den aldermectiste hiemmelske gud fader er och mectig till at giffue oss megit mere en wii fortiene kunde. bede eller vnderstonde aff hanss guddommelige mact oc godhed huilken mact der giffuer disse forneffnde gaffuer i wore hierte oc vnderstondelser Han være loffuit hedred oc æred aff den hellige kircke oc aff alle menniske paa iorden mand effther mand och siden ewindelighe for wden endhe AMEN
LEsten som læsiss i dagh i den hellighe kircke den scriffuer den hellige ewangelista Sanctus Lucas i sit siwende capittel Oc lyder hwn saa paa vort maall.
UOr herre Ihesus Cristus gick till en stad hed Naim hanss disciple ginge meth hannem och en mectig stor| almwe Der han kom till stadzenss port Da barss der eth døt menniske vd ath iordiss som vor sin moderss eniste søn oc hwn vor en vidue hende fulde gandske meget folk vd aff staden Der ihesus saa denne sorgfulde qwinde da rørdiss han aff sin store miskwndhed offuer henne Och sagde Græd icke Saa gick han fram oc tog paa ligbaaren De som hende bare de bleffue stondendiss Da sagde ihesus Du vnge mand ieg siger dig stat op aff døde Han stod strax op som før vor død och begynte ath tale Ihesus antworde hannem sin moder igen Alle som da neruerendiss waare de bleffue forferede Och loffuede gud si gendiss Vii mwe vel tacke oc høgtidelige loffue den hiemmelske gud. thi ati blant oss er kommen en mectig Profete Oc gwd haffuer nw serdeliss søgt sit eget folk
DEtte forscreffne iertegen giorde vor herre der han vor xxxi aar gammild och ligger samme stad Naim i galilee land ii dagiss ferd fra iherusalem hoss eth bierg kalliss thabor Textus Et ibant cum eo Der gick megen almwe meth wor herre oc der kom och en stor skare vdh aff staden mod hannem meth liget Nicolaus de lyra siger ath det skede aff gwdz forsywn Paa det at de skulle see dette vnderlige iertegen oc loffue gud och bære siden videndiss byrd der om De baare samme lig aff staden thii at de pleyde ath iorde alle døde menniske vden for staden at ingen skulde fonge pestilentze eller bliffue befengder aff dem Textus Quam cum vidisset Der wor herre saa henne da bleff han rørd aff sin miskwndhed Thii hwn wor enckæ oc hagde inthet andet barn som hende kwnde hielpe eller trøste paa sin alderdom Han sagde till hende græd icke som han vilde sige du skalt snart hwgswaliss Saa tog han paa ligbaren oc bød hannem met sin egen mact at han skulde opstonde aff dø de Han opstod strax thii han fick liff i det at cristus talede til hannem Textus Et cepit loqui Han talede strax till tegen ath huer mand vide skulde ath han vor sandelige leffuendiss Vor herre antworde hannem sin moder igen ath han skulde hielpe oc styrcke hende i framtiden Textus Accepit omnes Alle som dette saage de bleffue forfærede Nicolaus de gorra siger ath det skede thii ath dem grwede for dette store iertegen Vii finde i de hellige læster ath vor herre opreyssde tre aff døde Først en pige i hendiss faareldriss huss som Sanctus Mattheus scriffuer i sit ix capittel Siden en drengh i porten som wii læse i dagh Tredie tiidh lazarum aff graffuen som Sancte Hanss sciffuer i sit xi capittel Textus Magnificabant eum. De loffuede hannem det er de trode ath han vor gudz søn aff hiemmelen men han opreyssde døde De sagde Her er kommen en mectig prophete til oss Som oss vor loffuit tilforn i den gamble lou aff propheterne Vor herre haffuer nw søgt sit folk i det han oss sende verdensstrefold| frælsere Men her taliss om dette døde menniske i læsten da will iegh sighe ether et Iertegen hworlediss hwer skall lære wel ath dø oc der met ende min tale
UI læse ath en kræmere gick en tiidh gennem en stor skow der fand han eth Heremithe wforwandiss som vor hundrede aar gammild han spurde hannem at huad han der giorde Han suarede ieg lærer at dø Kræmeren sagde huad gørss det dig behoff at lære at dø men du est saa gammild Thi du skalt dog snarlige dø Han swarede Det er det ieg rædiss Oc ieg kand alligeuell icke dø Kræmeren sagde huad er det da at kunde dø Heremitet suarede Det er at offuergiffue synden oc gøre gode gerninger oc leffue effter gudz bwd ord Kræmeren spurde aff hannem igen sigendiss Hwad æder du men du est saa gammild Han sagde Den alsombæste mad Kræmeren sagde hwo reder hannem til for dig Han suarede den alder bæste stegere som er hwnger Kremeren sagde Huad haffuer du til tiid fordriff Han suarede Ieg offuer tencker all min tiid ieg leffuit haffuer met suck oc graad Finder ieg nogen time der i blant i huil ken ieg haffuer erlige oc skellige leffuit Da tacker ieg gud der faare Naar ieg besinder ath ieg haffuer ilde leffuit da sørger iegh der faare aff alt mith hierte Kremeren sagde est du oc rig heremitet suarede ia Ieg haffuer mere en ieg vilde Det er mit legeme Kræmeren sagde Da vilde du dø Han suarede Ieg vilde gerne væl dø at ieg motthe komme til den euige salighed Kræmeren sagde kant du icke kende mig vel at dø At ieg kan oc siden fonge hiemmerige Han swarede Hwad er dith embede han sagde Iegh er en kræmere Heremitet sagde vilt dw køpslage och giffue det minde for det mere och vinde twsindfolt Da se op till hiemmelen som er twsind folt større en iorden Oc giff dit gotz der faare i gudz naffn oc øffue dig i gode gerninger oc tien gud aff alt dit herte da fonger dw det visselige Der han dette hagde hørt da gaff han vdoffuer alt det han hagde oc fick siden en gaat endeligt och den ewighe salighed effther døden Amen